Hvor meget tjener en kinesisk arbejder? Det kommer an på, hvilken provins han eller hun arbejder i.
Magasinet Caing har lavet en grafik, hvor du kan sammenligne mindstelønnen ved at klikke på nogle af de større provinser.
I grafikken kan man se, at en arbejder i Shanghai får 1.120 yuan om måneden. Det svarer til cirka 935 kroner. Hvilket er 7,5 krone i timen.
Nederst – ud af de provinser, som Caing har udvalgt – ligger Ningxia, hvor månedslønnen er på 710 yuan. Altså lidt under 600 kroner.
Her i Beijing er mindstelønnen 960 yuan, og lokalregeringen hævede den i juli fra 800 yuan.
Men en ting er, hvad mindstelønnen er officielt. Betyder det så, at virksomhederne overholdet det? Ikke nødvendigvis. Og 800 yuan rækker ikke langt i veludviklede storbyer som Beijing.
• Læs om mindsteløn i Kina – hvad tjener en kinesisk arbejder?
De kinesiske arbejdere er ofte heller ikke tilfredse med deres lønninger. Det så vi tilbage i juni, hvor strejker spredte sig over hele Kina. Især på en række fabrikker, der var ejede af japanske firmaer. For eksempel Honda.
Eller på Foxconn, der blandt andet laver Apples iPhones og har Nokia, Nintendo og Sony som kunder, hvor flere arbejdere i år har begået selvmord på grund af de hårde arbejdsvilkår og lave lønninger. Resultatet blev 30 procent mere i løn.
Derfor er det måske heller ikke overraskende, at centralregeringen netop kommet med en plan om at hæve mindstelønnen med 20 procent over de næste fem år. Over hele Kina.
Det sker også for at give de kinesiske forbrugere flere penge mellem hænderne, så den kinesiske økonomi bliver mindre afhængig af eksport til udlandet, siger en af regerinens rådgivere, Huang Mengfu, til South China Morning Post (de kræver abonnement, så linket går til et citat fra Bloomberg).
Men i Europa, USA og resten af den industrialiserede verden vil man have billige produkter. Derfor fravælger eller lukker mange virksomheder Kina og flytter til andre steder, hvor omkostningerne er lave. Som for eksempel Cambodia, hvor blandt andet Gap, Adidas, Puma, Nike og Benetton har fabrikker.
• Læs om kinesiske investeringer i Europa – Kineserne kommer.
Men her er problemet det samme, og arbejderne er også begyndt at strejke, som blandt andre LA Times og Guardian skriver.
Det har over 10.000 arbejdere – der blandt andet syr for H&M – også netop gjort i Bangladesh, hvor de vil have mere end mindstelønnen på 240 kroner om måneden, som AFP skriver.
Hvis man er bekymret for, om de højere lønninger vil stoppe for de billige varer fra Kina, så kan man dog tage det roligt, som Tom Holland skriver i sin klumme i South China Morning Post:
It will be a long time before rising wages threaten China’s competitiveness at either the country or company level.
As this column has pointed out before, this year’s wage rises might sound generous, but few workers got any increase in 2009. A 25 per cent pay rise now in an economy growing at 10 per cent a year with inflation running at 3 per cent means factory workers’ pay doesn’t even keep pace with the overall increase in national income.
Vil du læse mere? Her er tre links om strejker og løn:
• The China Beat: “We are not Machines:” Teen Spirit on China’s Shopfloor
v Project Syndicate, Fan Gang: Is Low-Wage China Disappearing?
• Columbia University: Perspectives on topical foreign direct investment issues by the Vale Columbia Center on Sustainable International Investment
