» mælkeskandale

Der er blevet fundet melamin i Store Hvide Kaniner (大白兔奶糖). Det er et af de mest populære stykker slik i Kina, og er en slags halvblød mælkebolche, der blandt andet er lavet af condensed milk og mælkepulver. Og desværre altså også af melamin.

Men nu er hele produktionen af bolcherne blevet stoppet, skriver 21st Century Business Report (21世纪经济报道) (via Caijing).

Øv. For de smagte godt. Selvom jeg dog ikke har spist dem, siden jeg mistede en plombe til et af de mere genstridige af bolcherne. De har det med at blive ret hårde, hvis de ikke er friske.

Skulle du alligevel have lyst til at prøve dem, kan du købe dem online her.

Bolcherne er et stærkt varemærke i Kina, og har været produceret i Shanghai siden 1943, som man kan læse her på Wikipedia.

:: Billedet er fra denne blogpost.

Mejeriet Yashili (雅士利) har genoptaget produktionen af mælkepulver, skriver Nanfang Ribao.

Det var et af de 22 mejerier, hvor der blev fundet melamin i mælkepulveret. Myndighederne standsede produktionen, og mælkepulveret er trukket tilbage fra butikkerne.

Og så må vi håbe, at mejerierne og fødevarekontrollen har bedre styr på sikkerheden denne gang.

For nu er der også fundet en dødelig bakterie i Sanlus mælk, som jeg har skrevet om her på Berlingske. Det er fødevarekontrollen i Gansu, der har fundet enterobacter sakazakii i næsten al mælk fra Sanlu, skriver Lanzhou Chenbao (her via Caijing).

Indtil videre er det kun i Gansu, at den dødelige bakterie er fundet. Og det lyder mærkeligt.

For Sanlu’s pulver er blevet solgt over hele Kina. Men det er kun i Gansu, at der er fundet pulver med bakterierne i? Og har fødevarekontrollen eller virksomhederne overhovedet testet for bakterien?

Det ville jeg gerne have spurgt fødevarekontrollen AQSIQ om. Jeg har både ringet og faxet til dem i dagevis. Uden held. For de har valgt den sædvanlige mediestrategi her i Kina.

De er 1) uforskammede og 2) klapper i som østers.

»Du kan checke de forskellige standarder på nettet. Der er mange ting på internettet,« siger en anonym trold fra AQSIQ.

:: Billedet er fra Yashili

Først var det spædbørn. Nu er det aber, som jeg skriver om her på Berlingske.

Mælkeskandalen har bredt sig til en zoologisk have i Zhejiang. Her har to orangutanger (红猩猩) fået konstateret nyresten, efter i længere tid at have drukket mælkepulver fra Sanlu.

Det skriver Hangzhouwang.

På det seneste var abernes appetit dalet. Og deres urin var blevet gul. Derfor besluttede dyrepasserne at give de to aber et sundhedscheck, hvor de altså fik konstateret nyresten, og dermed blev de seneste ofre i den kinesiske mælkeskandale.

Aktierne i danske Arla Foods kinesiske partner er styrtdykket, som jeg skriver i Berlingske i dag. Der var ikke så meget plads i avisen, så her er en lidt længere version om, hvordan skandalen har påvirket markedet for mælkeprodukter i Kina.

Arla Foods kinesiske partner er kommet i modvind. Aktiekursen på Kinas største mejeri, Mengniu, styrtdykkede i går tirsdag, hvor den igen blev handlet på børsen i Hong Kong. Da børsen lukkede, var kursen faldet med hele 60 procent.

Handlen har været suspenderet i en uge, siden der blev fundet melamin i mælkepulver fra Arla Mengnius fabrik.

Den kinesiske mælkeskandale har lagt mejerisektoren i ruiner og forbrugerne har mistet tilliden til selskaberne.

Hvad kan man gøre for at rette op på det?

»Hvis regeringen og selskaberne tager hånd om det her, så kan markedet rette sig op i løbet af seks måneder eller et år,« siger Wu Ya, der er aktieanalytiker hos kinesiske Northeast Securities.

Men det afhænger af, hvordan selskaberne griber situationen an:

»De skal leve af kvalitet. Hele deres eksistens afhænger af det, og det er ødelagt nu,« siger Wu Ya, der er specialist i fødevareindustrien.

Han siger, at det er en yderst kritisk situation for virksomhederne, og at det har voldsomme konsekvenser for især de tre store selskaber i skandalen. Altså Mengniu og konkurrenten Yili, der er nummer to på markedet. Og derefter for Sanlu, som de fleste spår er færdige på det kinesiske marked.

Liu Jinhu fra Guohai Securities tilføjer, at især Mengniu og Yilie, der er de to største på markedet, har stærke ledelser og generelt en sund produktion og supply-chain. Derfor har han tiltro til dem. Begge analytikere mener, at de to selskaber har fået alvorlige ridser i lakken og er blevet godt gennembankede af skandalen. Men de overlever. Og at især Mengniu lige nu gør et godt stykke arbejde.

Et af de selskaber, der ikke er blevet berørt af skandalen, er Wandashan (完达山). Hvis de udnytter situationen rigtigt og griber chancen kan de tage Sanlus del af markedet for mælkepulver, mener Liu Jinhu.

Et andet mejeri, der kan komme helskindet ud af krisen, er Sanyuan (三元). Mælk og youghurt fra Yili og Mengniu er forsvundet fra de kinesiske supermarkeder. Det eneste der står tilbage er produkterne fra Sanyu.

Det har Wu Ya også. Han siger, at vurderingen af selskaberne er baseret på forventninger, der ligger tre til fem år ude i fremtiden. Selvom tilliden til mejeri-sektoren er forsvundet lige nu, og aktierne måske vil tabe i år, tror han, at det er et stabilt marked der vil rette sig.

Men først og fremmest gælder det om at genoprette tilliden til forbrugerne, siger Liu Jinhu fra Guohai Securities. Han siger, at kvaliteten af mælkepulver er højere i vesten, fordi det først og fremmest er medicinalindustrien, der står for produktionen.

»Men i Kina er sikkerheden og standarderne i produktionen af både råmælk og mælkepulver meget lav,« siger Liu Jinhu.

Det er der to grunde til. For det første har den kinesiske regering i længere tid ignoreret problemerne med fødevaresikkerheden, mener Wu Ya. Dernæst lader det til, at de største problemer er i selve produktionen af råmælk. Konkurrencen er hård og med lave profitmargener, og det går især ud over leverandørerne af mælk. Altså bønder og malkestationer. Der nogle gange forsøger at snyde ved at tilsætte melamin, som centralregeringens foreløbige undersøgelser peger på

»Det vigtigste for mejerierne lige nu, er at sikre produktionen af råmælk,« siger Liu Jinhu. Det er Hong Ting fra Guotai Jun’an Securities enig i.

»Der skal strammes op på administrationen af kilderne (til råmælk) og på de prøver og tests, der foretages. Der har altid været problemer med indkøb af råmælk, og det er et område som skal forbedres,« siger Hong Ting.

Liu Jinhu mener, at krisen faktisk kan være en fordel for de udenlandske mejerier, der endnu ikke har etableret sig i Kina.

»Det er svært at komme ind i den kinesiske mejerisektor, men det her kan være den eneste chance de får i lang tid,« siger Liu Jinhu.

I går aftes trådte Li Changjiang overraskende tilbage som chef for AQSIQ, der har ansvaret for blandt andet fødevaresikkerheden i Kina.

Hvorfor trådte han så tilbage?

Først og fremmest fordi partistaten er voldsomt presset i denne sag. Og først og fremmest er det Li Changjiang, som der er blevet skældt ud på. En mand der har siddet syv år på posten i et bureau, der stadig ses som korrupt og ineffektivt.

Skandalen og presset er vokset så meget, at han nu må lade sit politiske liv.

Måske.

For han er ikke just blevet fyret på gråt papir. Han trækker sig frivilligt tilbage med regeringen – statsrådets – accept.

Hvilket stort set er det samme som at sige, hey, ved i hvad i drenge, jeg dukker mig lige lidt og træder et skridt tilbage.

For jeg tror ikke, at hans politiske liv er slut. Slet ikke. Han er tilbage om nogle få måneder eller år. Det kommer an på hvordan skandalen udvikler sig, men jeg ser ikke noget som tyder på, at han står over for en retssag eller anden form for afklapsning. Om noget tid er han tilbage i spillet på en lignende højtstående post.

Li Changjiang er blot blevet en midlertidig syndebuk.

De kinesiske medier har fået at vide, at de ikke må skrive noget om mælkeskandalen, der er kritisk over for centralregeringen. Se for eksempel Global Voices.

Jeg har talt med en kinesisk kritiker, der skulle have været interviewet til kinesisk TV i aften. Den aftale blev aflyst. Det fik han at vide i en sms. Han fortalte, at han blev oversvømmet af henvendelser den første uge, fordi de kinesiske journalister vidste, at det kun var et spørgsmål om tid før de ikke længere kunne skrive frit om sagen.

Se også mange af de tråde og blogpost, som jeg nævner i portrættet af Li Changjiang. Mange af dem er i mellemtiden blevet lukkede. Censuren er på arbejde.

Som en berømt TV-vært fra Shanghai spørger i denne kommentar – hvorfor er den kinesiske fødevarekontrol ikke lige så energisk som filmcensuren? Linket er via China Digital Times, der også har oversat kommentaren.

For så længe medierne er tandløse, nytter det ikke noget, at premierminister Wen Jiabao vil reformere mejerisektoren og stramme op på fødevarekontrollen.

Kina er ikke på vej til at få en fri presse. Det vil ikke ske. Men fødevareskandalerne vil først forsvinde, når man frit kan diskutere og skrive om problemerne på nettet. Og når journalisterne frit kan forfølge sagerne.

Et godt eksempel er den kinesiske erhvervsjournalistik, der stort set er effektiv og fri. Sådan burde det også være med journalistik om fødevarer.

Og indtil da er det med at passe på, hvad man putter i munden.

Mælkeskandalen har fået kineserne til at gå på jagt efter ammemødre. Eller mælkemødre (奶妈), som man siger på kinesisk. Det skriver jeg om i dag i Berlingske.

Se for eksempel på internettet, hvor der de seneste dage er dukket utallige annoncer op med folk, der søger ammer eller tilbyder deres service. For eksempel disse to, som er her fra tiebar.baidu.com:

SHENZHEN, AMMEMOR, 7.540 KRONER
Min baby er fem måneder gammel, jeg har mælk af god kvalitet og har ikke lyst til at lade det gå til spilde, og derfor vil jeg gerne arbejde som ammemor. 1354410XXXX Kun seriøse henvendelser

TILBUD OM SERVICE SOM AMMEMOR INDEN FOR SHENZHEN BY
Jeg: 23 år gammel og fra Jiangxi provinsen, gymnasieuddannet, hvid hud og smuk. Den 11. marts fødte jeg en pige (mit første barn). Jeg er sund og rask og har masser af mælk (mit fire måneder gamle barn kan ikke drikke det hele). Hvis jeg kan beholde resten af mælken til mit eget barn, kan vi tale om prisen. Til de engle, der har spist det skadelige pulver, vil jeg hjælpe jeres sårede hjerter og tage den laveste pris. Kontakt mig og læg en besked: QQ 39917XXXX. Venligst respekter min tid, for det meste af tiden bliver jeg nødt til at tage vare om mit eget barn. Tak.

Der er også dukket flere bureauer op. Der fungerer som en slags vikarservice, hvor de formidler kontakten mellem ammemødre og kunder. For eksempel dette bureau i Shenzhen, der også fortæller om, hvordan efterspørgslen er steget dramatisk efter skandalen brød ud. Sidste år fik de 20 telefonopkald, men alene i søndags fik de 60.

Dermed er prisen også steget. Og der er gode penge at tjene. I dag kan en ammemor tjene op mod 15.000 kroner. Men det er ikke alle, der er ude på at tjene penge.

For eksempel Zhang fra Henan.

»Jeg vil bare hjælpe. Min families situation er god, for min mand er forretningsmand og tjener gode penge,« fortalte hun mig i går. Hun har en søn på otte måneder, og han er nu gammel nok til at spise ris. Derfor vil hun ikke amme ham længere, men hun vil ikke lade mælken gå til spilde:

»Før arbejdede jeg, men nu er jeg hjemmegående husmor. Så jeg går derhjemme og har ikke noget at lave. Derfor er det ok, at jeg ikke får penge for det. Det er ikke pengene, jeg er interesseret i. Jeg synes bare, at det er så synd for de børn, der ikke kan få mælk,« siger Zhang.

Men der er et problem med ammerne, som jeg ikke havde plads til at skrive om i artiklen.

Se for eksempel den 30-årige frøken Zhu (朱), der arbejder med HR i Shanghai, som man kan læse om i denne artikel.

Tidligere tog hun på arbejde og overlod sit barn til hjemmehjælperen, der så gav barnet mælkepulver. Det tør hun ikke længere, og derfor er hun på udkig efter en ammemor.

Hun har pengene og er klar til at give en god løn, men hun er bekymret for deres kvalifikationer. Først og fremmest helbredet. Om ammen er sund og rask. Og dernæst om kvaliteten af mælken er god og tilstrækkelig.

Derfor tilbyder flere af bureauerne sundhedsattester. I mange af annoncerne kan man også se, at mødrene gerne vil gå med til at få et check, hvis kunden betaler for det.

:: Billedet er fra denne artikel.

:: Hele mælkeskandalen startede med en enkelt journalist, der valgte at skrive navnet på det mælkepulver, som var forurenet med melamin. Her er en oversættelse af hans artikel om, hvorfor han modsat andre valgte at navngive Sanlu-mejeriet i sin artikel.

:: Fødevareskandaler er for pøblen og de almindelige kinesere (老百姓). Toplederne i den kinesiske stat og Kinas Kommunistparti får nemlig specialfremstillet deres egen mad. Den er produceret specielt til lederne, transporteret og undersøgt efter helt andre og mere strikse regler end den føde, man hælder i folket, skriver China Digital Times.

:: Lige nu er det kinesiske internet ved at svømme over i sarkastiske tegninger, photoshoppede og manipulerede billeder om mælkeskandalen. Se for eksempel artiklen oven over fra China Digital Times. Og ikke mindst denne artikel fra China Smack, hvor billedet her i artiklen også er fra.

:: Man kan ikke have fuld kontrol over hele produktionskæden, siger professor på University of Chicago, Dali Yang, i denne artikel fra Christian Science Monitor. Det handler også om kinesernes sociale normer, etik og værdier. Via The Foreign Expert.

:: Æv-bæv-buh. Spejl og ti gange alt hvad i selv siger. Det lader til at være konklusionen i en artikel fra Life Times (生命时报), som Danwei har kommenteret og oversat noget af. Det er nemlig ikke kun i Kina, at der er problemer med pulvermælken. Det er der også i udlandet, som ikke er meget bedre end Kina, skriver journalisten og nævner fem udenlandske sager, der ikke når den kinesiske skandale til sokkeholderne.

Når det så er sagt, så er det egentlig en meget god husker om, at vi også en gang i mellem i Danmark sælger for eksempel muggen mozzarella eller skummetmælk med brintoverilte. Og i det hele taget har trukket ret mange fødevarer tilbage i 2007. Men – sammenlignet med Kina, så er vi virkelig i afdelingen for småting.

I dag har jeg skrevet en længere baggrundsartikel om mælkesagen i Berlingske. Jeg kommer blandt andet ind på Li Changjiang. Her er noget af researchen, som jeg brugte i afsnittet om ham.

Li Changjiang (李长江)
Det er svært at finde informationer om højtstående embedsmænd og politikere i Kina. Hans officielle CV på AQSIQ’s hjemmeside er kort. Sådan er det altid med biografier om højtstående ledere. De er velplejede og uden overraskelser. Der er den officielle version. Og ikke mere.

Li Changjiang er chef for fødevarekontrollen i Kina, der hedder General Administration of Quality Supervision, Inspection and Quarantine (AQSIQ).

Og han er ved at være voldsomt upopulær i Kina.

Som man for eksempel kan se i denne ret hårdtslående tråd på military.club.china.com.

En bruger skriver, at Li Changjiang har fulgt den samme karrierevej som Hu Jintao, og at mælkesagen derfor ikke vil få nogen betydning for hans karriere. Han bliver ikke syndebuk. Han er beskyttet.

I denne tråd på bbs.tecn.cn skriver en bruger, at »… alt afhænger af, hvad staten siger. Staten er partiets stat og ikke folkets. Man skal aldrig håbe for meget.«

En bruger skriver, at der er »Så mange embedsmænd i AQSIQ, og alligevel fortsætter skandalerne… Jeg ved virkelig ikke, hvad det er de går og laver.«

En anden kalder AQSIQ for »babydræber-bureauet.«

Tråden er blevet slettet af censuren siden i går lørdag.

Det er en blogpost, der skulle have ligget her, også. Dermed er de forskellige links selvfølgelig også forsvundet.

Men i blogposten stod der, at Li Changjiang efter skandalen om hundefoderet lovede, at man nu ville begynde at kontrollere 12 forskellige grupper af fødevarer for blandt andet melamin. Heriblandt mælkepulver og flydende mælk.

Har han allerede dengang haft en mistanke om, at der kunne være melamin i mælken? En af de anholdte i den nye pulverskandale har da også indrømmet, at han har brugt melamin siden april 2005.

Men på trods af sine udtalelser sidste år, sagde Li Changjiang på et pressemøde i onsdags, at man ikke har forventet at finde melamin i mælk og derfor ikke tidligere har testet mælkeprodukter for stoffet.

Hvem er han så?

I denne artikel fra 2002 fra Xinhua, kan man læse, at han er født i 1944 i Shuangcheng, der ligger i den nordlige provins Heilongjiang.

Han har været medlem af Kinas Kommunistparti siden december 1965, og han har en bachelorgrad i design og produktion af optiske instrumenter. Siden da er han støt og roligt kravlet op ad hierarkiet i partistaten og partiet. Blandt andet som formand for de studerende på det universitet, han læste på; som leder af historieforskning i partiets ungdomsafdeling; i august 1992 bliver han vicedirektør for det bureau, der administrerer landjorden i Kina; og i 1995 bliver han assistent for guvernøren i Zhejiang provinsen.

I 1999 bliver han vicedirektør for toldmyndighederne i Kina og i 2001 bliver han direktør for AQSIQ.

Efter skandalen om det kinesiske hundefoder, der dræbte utallige hunde og katte i USA, sagde han i denne artikel fra Xinhua, at den udenlandske presse ikke kender sandheden om de kinesiske virksomheder og produkter, og at “kinesisk mad overholder standarderne”.

Artiklen lå på nettet lørdag den 20. september, men i dag søndag virker den ikke. Noget tyder på at censuren er begyndt at rydde op i Li Changjiangs udtalelser. Men se selv hans udtalelser i Google News arkiv for 2007.

I 2007 tildeler CCTV ham æren som årets økonomiske person, som man kan læse i denne artikel på Xinhua. her står der, at på et tidspunkt hvor de kinesiske produkter “blev mødt med kulde” i udlandet, arbejdede Li hårdt på at styrke de kinesiske produkter. Han stod blandt for udarbejdelsen af den første hvidbog om fødevaresikkerhed i Kina, og arbejdede i et år hårdt på at udbrede og få udlandet til at forstå sandheden om de kinesiske produkter.

Har han en hobby? Børn? Hvor bor han? Alle de spørgsmål, man normalt forsøger at beskrive i et portræt af for eksempel vestlige politikere, er for det meste umulige at besvare ordentligt i Kina. Ledernes biografier er gennemkontrollerede.

Der er også en kort beskrivelse af ham på Wikipedia.

I alt behandles 4.917 børn uden for hospitalerne. Derudover er 1.327 blevet indlagt. Af de børn der er blevet indlagt er 158 i en kritisk tilstand.

Ud over det er fire børn døde. En i Zhejiang. To i Gansu. En i Xinjiang.

Jeg undrer mig over de tal. Da sagen begyndte at rulle, var der først tale om cirka 1.200 børn. Derefter blev tallet opdateret til de nuværende 6.200. Ikke noget problem der. Det er naturligt, at det vokser i takt med at man får overblik over situationen. Sådan var det også under SARS-epidemien, jordskælvet eller EV-71 virussen, der ramte Kina inden jordskælvet tidligere i år.

Men siden 17. september er tallene ikke blevet opdaterede. Har myndighederne så fuldt overblik over problemet nu? Eller forsøger de – igen – at skjule omfanget?

Personligt er jeg meget skeptisk. Jeg har svært ved at tro, at der ikke er fundet nye tilfælde siden den 17. september, hvor tallene sidste gang blev opjusterede.

Jeg har forsøgt at danne mig et overblik over hvilke områder, der er hårdest ramte. Her er de seneste tal.

Gansu
I følge denne artikel er der 223 tilfælde af forgiftning. 73 indlagte. 14 i kritisk tilstand. Alle er under tre år. De fleste mellem 5-11 måneder.

Shaanxi (陕西)
I følge denne artikel er der 14 sager.

Zhejiang
26 børn

Ningxia
25 børn

Changchun (Jilin provinsen)
I følge denne artikel er der fem sager.

Shanxi (山西)
I følge denne artikel er der 105 tilfælde hvoraf 19 af børnene er kommet på hospitalet.

Henan
I følge denne artikel er der 98 hvoraf seks af børnene er kommet på hospitalet.

Hebei
I følge denne artikel er der 861 tilfælde.

Yunnan
12 tilfælde og to børn indlagt på hospitalet

Hubei
I følge denne artikel er der 159 sager.

Guangdong
I følge denne artikel er der 16 sager

Jiangsu
I følge denne artikel er der 34 sager

Ningxia
52 sager

Beijing
78 sager

Xinjiang
31 sager.

Shanghai
I følge denne artikel er der 22 tilfælde

Guangxi
I følge denne artikel er der 61 sager

Guizhou
I følge denne artikel er der 18 sager

Heilongjiang
I følge denne artikel er der 32 sager

Liaoning
I følge denne artikel er der tre sager

Indre Mongoliet
Ingen tilfælde?

Chongqing
I følge denne artikel er der to sager

Tianjin
I følge denne artikel er der 25 tilfælde

Sichuan
I følge denne artikel er der 81 sager.

Hainan
I følge denne artikel er der fire sager.

Fujian
I følge denne artikel er der 23 sager.

:: Billedet er fra denne artikel på qianlong.com

Her er en tidslinje over den kinesiske mejeriskandale. Jeg forsøger at opdatere den løbende.

Marts: Sanlu modtager de første meldinger om sygdom blandt børn. Mejeriet kalder enkelte produkter tilbage, men informerer ikke myndighederne.

Maj: Det første dødsfald. En fem måneder gammel dreng dør i Gansu provinsen på grund af det forurenede mælkepulver.

Juli: I begyndelsen af juli beder Sanlu diskret nogle distributører om at tilbagetrække al mælkepulver fra 2007 og frem til juli 2008. Pulveret skal erstattes med ny-produceret pulver. Sanlu har stadig ikke informeret offentligheden.

Juli: En otte måneder gammel pige mister livet, og dødsfaldet bliver senere koblet sammen med mælkepulveret.

2. august: Sanlu fortæller sine distributører, at det nye pulver heller ikke “lever op til kvalitetsstandarderne” og skal trækkes tilbage. Den new zealandske samarbejdspartner Fonterra siger, at det er her i begyndelsen af august, at de først bliver informeret om problemet.

2. august: Sanlu informerer byregeringen i Shijizhuang, der dog ikke informerer hverken provins- eller centralregeringen.

5. september: Den new zealandske regering siger, at de her bliver informeret om sagen af Sanlus new zealandske partner, Fonterra, hvorefter de informerer den kinesiske regering.

8. september: Provinsregeringen i Hebei provinsen, hvor Sanlu har hovedsæde, bliver, igen i følge de New Zealandske medier, informeret om sagen af den kinesiske centralregering.

9. september: I følge en undersøgelse fra det kinesiske sundhedsministerium er der her, at bystyret i Shijizhuang informer provinsregeringen i Hebei om sagen.

10. september: Provinsregeringen informerer centralregeringen i Beijing om det forurenede produkter. I følge loven skulle de have gjort det inden for to timer, men der er gået mindst 24 timer.

10. september: De første rapporter om det forurenede mælkepulver dukker op i de kinesiske medier.

11. september: Sanlu tilbagekalder mælkepulver produceret før 6. august.

12. september: En større undersøgelse bliver sat i gang over hele Kina, og lokalregeringen i Hebei oplyser, at mælkepulveret er blevet forurenet med melamin.

13. september: Det første dødsfald bliver sat i forbindelse med mælkepulver.

13. september: Det andet dødsfald bliver forbundet med mælkepulver. To personer bliver arresteret for at have solgt forurenet mælk.

16. september: Der findes rester af melamin i 69 produkter fra 22 mejerier. Blandt andet fra Arla Mengnius fabrik.

17. september: Det fjerde dødsfald. Provinsregeringen i Xinjiang fortæller, at et barn er død efter at have drukket forgiftet mælkepulver fra Sanlu.

17. september: Premierminister Wen Jiabao udvider undersøgelsen af mejerierne fra kun at omfatte mælkepulver til at omfatte alle produkter fra alle mejerier.

18. september: Sundhedsmyndighederne i Hong Kong finder melamin i mælk og is fra Yilin mejeri, og alle produkter trækkes tilbage fra hylderne.

19. september: De kinesiske myndigheder finder melamin i mælk fra Mengniu, Yili og Guangming. Det er første gang, at der findes melamin i andre produkter end mælkepulver og det resulterer i en omfattende tilbagekaldelse. Supermarkeder over hele Kina fjerner varer fra de tre mejerier.

21. september: Sundhedsministeriet siger nu, at 53.000 børn er blevet syge. Af dem er 40.000 behandlet uden for hospitalet. 12.892 er blevet indlagt med mere alvorlige nyreproblemer. Heraf er 1.579 allerede blevet udskrevet. Sundhedsministeriet sætter tallet af dræbte til tre. Men provinsregeringen i Xinjiang har tidligere omtalt et dødsfald, som ministeriet ikke har talt med.

22. september: Den upopulære Li Changjiang træder overraskende tilbage som direktør for AQSIQ.

23. september: Fødevarekontrollen i Gansu siger, at de har fundet den dødelige bakterie enterobacter sakazakii i næsten al mælkepulveret fra Sanlu. Der er ikke lignende meldinger fra fødevarekontrollen i andre provinser.

24. september: Taiwan udvider sit forbud mod kinesiske mælkeprodukter fra at omfatte mælkepulver, yoghurt og flydende mælk og forbyder nu 160 kinesiske mælkeprodukter. EU, Indien, Frankrig og Sydkorea strammede også torsdag op for importen af mælkeprodukter fra Kina.

European Union, India, France and South Korea

:: Opdateret 22. september Opdateret 23. september 25 september

Torsdag kom jeg tilbage fra Hohhot, der er hovedstaden i Indre Mongoliet. Jeg var deroppe på en pressetur arrangeret af Arla. Tirsdag skulle de have åbnet deres nye mælkepulver-fabrik, som er et samarbejde med Kinas største mejeri, Mengniu.

Men på grund af mælkeskandalen med Sanlu tonede Arla Mengniu festlighederne ned og aflyste deres åbningsceremoni tirsdag. Det var før de blev indblandet i skandalen. Det blev de til gengæld senere samme dag, hvor CCTV bragte et indslag om aftenen, der viste, at der var fundet melamin i mælkepulver fra 22 mejerier. Blandt andet fra Arla Mengnius fabrik i Hohhot.

Jeg beklager, at jeg ikke har haft tid til at opdatere bloggen imens. Du kan læse et par af mine nyheder i Berlingske her fra tirsdag den 16. september og her fra den 18. september. Og i dag søndag har jeg skrevet en længere artikel om skandalen.

Jeg har også været på DR2 Udland, hvor jeg vrøvlede fortalte om skandalen. Første gang torsdag den 18. september, hvor internetforbindelsen fra Indre Mongoliet i nogen grad forpurrede Skype-forbindelsen. Og så igen dagen efter om fredagen.

Hvad går den her mælkeskandale så ud på?

Hvis man tager de rød-hvide briller af, så er Arla som sådan ikke specielt interessante. De er blot en ud af 22 virksomheder.

Det begynder med Sanlu, der var den største producent af mælkepulver. Jeg har lavet en tidslinje, som du kan se her. Sanlu’s pulver var billigt. Derfor var de også populære. Især i de fattigere dele af Kina og blandt de forældre, der ikke har velpolstrede bankbøger.

Derfor var det allerede en stor sag fra begyndelsen. Tirsdag bliver den endnu større, da de andre mejerier bliver involveret.

Fredag kommer den for alvor op i gear, da man finder melamin i andre mælkeprodukter i Kina. Og både yoghurt og mælke trækkes tilbage fra butikker over hele Kina.

For kineserne er trætte af fødevareskandaler. Der har været afsindigt mange af dem de senere år. Og næsten dagligt er der artikler om større eller mindre skandaler i aviserne rundt om i Kina.

Samtidig er der spørgsmålet om, hvornår myndighederne fik besked om de forurenede produkter. Sanlu fik nys om de første problemer i februar, men forsøgte at dække over det. Hvornår blev det offentlige system og myndighederne informeret?

Og her er der flere lag. Først er der bystyret i Shijizhuang, hvor Sanlu har hovedsæde. Dernæst er der provinsregeringen i Hebei. Og så er der centralregeringen i Beijing. Endelig er der også fødevarekontrollen AQSIQ. Hvorfor opdagede de ikke noget?

Derfor er skandalen vigtig; fordi den rammer ufatteligt mange forældre og børn; det er endnu en fødevareskandale; som endda er den mest omfattende i årevis; der er elementer af korruption, fortielse og sløsede myndigheder.

Endelig er det også værd at lægge mærke til, at kinesiske mælkeprodukter også bliver eksporteret til udlandet. Det er ikke kun et kinesisk problem. Og det rejser i det hele taget tvivl om hele den kinesiske fødevarekontrol. Igen.

:: Billedet er fra denne artikel på Sina

Endnu en fødevareskandale har ramt Kina. Jeg skriver mere i løbet af dagen, men lige nu er jeg på vej ud på en bondegård i Indre Mongoliet. Her er artiklen, som jeg skrev i dagens Berlingske:

Det kinesiske mejeri Sanlu (i øjeblikket virker hjemmesiden ikke) har solgt forurenet babymælkpulver, og indtil videre er mere end 1.250 spædbørn blevet syge og en række er indlagt på hospital med nyresten. Ifølge det kinesiske sundhedsministerium er 53 af børnene i »kritisk« tilstand. To er allerede døde. Og i aftes kunne de kinesiske myndigheder fortælle, at det danske mejeri Arla også er indblandet i skandalen.

Sagen begyndte i sidste uge. Da bad myndighederne mejeriet Sanlu om at trække deres mælkepulver tilbage fra de kinesiske supermarkeder, fordi der var fundet rester af melamin i pulveret. Melamin bruges til at lave f.eks. lim og plastic. Myndighederne satte derefter en undersøgelse i gang af 109 kinesiske mejerier.

Og i aftes eskalerede sagen dramatisk. Her kunne den statslige TV-station CCTV fortælle i et otte minutter langt indslag, at der var fundet melamin i 69 produkter fra i alt 22 mejerier. Et af dem er Kinas største mejeri, Mengniu, der også er Arlas kinesiske samarbejdspartner. »Man har taget 28 prøver fra vores selskab, og her har man fundet tre prøver med melamin,« siger Peter Peder Tuborgh, der er koncerndirektør i Arla. Han er i øjeblikket i den nordkinesiske by Hohhot i forbindelse med åbningen af selskabets nye mælkepulverfabrik.

»Det ser ud til, at 22 selskaber – heriblandt vores eget – i større eller mindre omfang har modtaget mælk med større eller mindre mængder af melamin,« siger Peder Tuborgh. Han vil ikke spekulere i, hvad der nu kommer til at ske, for Arla og Mengniu er stadig ved at danne sig et overblik over situationen. Men Peder Tuborgh siger, at Arla er klar til at trække produkterne tilbage, hvis de kinesiske myndigheder beder dem om det.

Det er almindeligt i Kina, at spædbørn og børn op til cirka fire år drikker mælkepulver. Arla Mengniu, som det kinesiske selskab hedder, sidder dog kun på få procent af markedet for mælkepulver. Den største producent er Sanlu, der har fået succes ved at have billige produkter, der især har solgt godt i fattigere dele af Kina.

Derfor har det også været svært for myndighederne at få et overblik over omfanget af skandalen, da den især har ramt områder, hvor sundhedsvæsnet er dårligt udbygget. De to dødsfald skete i maj og juli.

Indtil videre har politiet afhørt 80 personer og i følge Zhongguo Xinwenwang er i alt 26 personer tilbageholdt. Derudover er fire personer sigtede i sagen. Det er blandt andet to brødre fra Hebei, der siden 2004 har samlet mælk ind hos lokale bønder, og de er nu anklagede for at blande melamin i mælken. Det gør, at mælken umiddelbart ser ud til at være af en bedre kvalitet, og dermed kunne brødrene få flere penge for mælken.

Sanlu arbejder sammen med det new zealandske mejeri Fonterra, og de blev informeret om det forurenede mælkepulver allerede i begyndelsen af august. Men med blot en uge til åbningen af de Olympiske Lege i Beijing, ville Sanlu og de lokale myndigheder ikke gå ind i sagen. 5. september fik den new zealandske regering besked om sagen, hvorefter de informerede den kinesiske centralregering.