I april sidste år skrev jeg en artikel om Songzhuang. Det er en landsby udenfor Beijing, hvor der bor tusinder af kunstnere.
Nu har CNN været forbi landsbyen, og de har en god artikel, som du kan læse her. Inklusiv glimrende billeder, i øvrigt. Nederst har de lavet anvisninger til, hvordan du kommer derud, hvis du nu er i Beijing, og gerne vil have en lidt anderledes kulturel oplevelse.
:: Privatfoto fra et af gallerierne i Songzhuang
Krisen har også ramt den kinesiske kunstverden, som jeg skriver om i dagens Berlingske.
Der var selvfølgelig ikke plads til det hele i artiklen, så du får lidt mere her.
Kort sagt går krisen især ud over de mest populære af kunstnerne, der tidligere kunne indkassere millioner af kroner for deres værker.
De velateblerede kunstnere, der ligger i laget under eliten, sælger derimod stadig godt. Måske lidt mindre og til lidt lavere priser. Men krise?
»Næh, det betyder ikke noget for mig,« siger Guolei Yuan.
»Mine værker er alligevel forbudte i Kina, hvor de ikke må sælges på auktioner, så det er i USA og England, at jeg sælger,« siger Guolei Yuan, der sidder på fotografiet her nedenfor.
Du kan se hans malerier her og her, hvis du ruller lidt ned af siden til de grå malerier.
Han siger, at han har en tre års kontrakt med et galleri i USA. Priserne er måske lidt lavere, men han har en fast gruppe af interesserede købere og fans, så han er ikke bekymret.
Nogle få kilometer fra Guolei Yuans galleri sidder Lu Lin. Begge kunstnere har hjemme i Songzhuang, der er en støvet landsbyen med op mod 3.000 kunstnere, som ligger cirka 20 kilometers kørsel fra Beijing.
Han har ikke meget til overs for krisen:
»Det ville være sket alligevel, og det er på tide, at folk slappede af,« siger han.
»De sande kunstnere er ikke ramt af det faldende marked,« siger Lu Lin, der var en af de første til at komme til landsbye i begyndelsen af 1990erne.
»Sande kunstnere udforsker kunsten, de ser det som en forpligtelse at stå op om morgenen og gøre det,« siger Lu Lin, der sidder i sit atelier, der ligner en stor hal. Udenfor den åbne port hopper der to fastbundne hunde rundt og bjæffer i solskinnet.
Lu Lin ser krisen som en god ting, for det har fået den kinesiske kunstboble til at briste og sende de evigt stigende priser på retur. Derfor er der ved at blive luget ud blandt de kinesiske kunstnere, der kun var tiltrukket af pengene, siger han.
Dong Mengyang, der er direktør for ArtBeijing, som laver kunstmesser, er enig i, at de faldende priser er en godt for kunsten og markedet.
»Det var vanvittigt, som udviklingen gik stærkt inden for den moderne kunst, det var alt for hurtigt. Mange investorer har ikke et professionelt forhold til kunstværkerne, så det er et godt, at de kan køle lidt ned,« siger Dong Mengyang.
»I den her vanvittige perioder er der kommet mange “falske” kunstnere, som har været tiltrukket af markedet og pengene. Nogle værker er kun kopier andre værker. Værdien af kunst er kreativiteten, og disse kunstværker er hverken kreative eller godt håndværk«
Det er Mei Jianping enig i:
»Markedet og industrien omkring den moderne kunst har udviklet sig hurtigt fra 2002 til 2007. Det var vækstrater på over 20 procent, som er svære at nå i dag. Mange dårlige værker kunne sælges til en ekstremt høj pris. Så jeg tror, at det er et meget godt tidspunkt at blive mere rationel på,« siger Mei Jianping, der er professor på Cheung Kong Graduate School of Business og Stern School of Business på New York University.
Markedet for moderne kunst fylder dog stadig ikke meget i Kina siger en anden ekspert i kunstmarkedet, professor Zhao Li, der er fra Central Academy of Fine Arts:
»70 procent af markedet i Kina er særlige kinesiske værker som for eksempel kalligrafi, malerier og antikviteter. Her er situationen udmærket, for kineserne vil gerne købe den type kunst«
:: Billedet med det kinesiske tegn er fra en serie, der hedder “ai yong”. Det kan oversættes til “kærlighed og omfavn”. Tegnet i sig selv betyder ikke noget, men det giver en stemning af sammensmeltede tegn, der omfavner hinanden. Kunsnteren hedder Liu Yonggang, og du kan se flere billeder her og her. Han har atelier i det galleri, der ligger cirka 20 kilometer uden for Beijing, og som har det lidt misvisende navn Beijing Museum for Contemporary Art, som jeg skriver om i artiklen i Berlingske.
Li Zhuangping (李壮平) er en af de mest omdiskuterede kunstnere i Kina lige nu. Kvinden på billedet er nemlig hans 23-årige datter Li Qin (李勤).
Og kan en datter være nøgenmodel for sin far?
Kineserne er langt fra enige om svaret, som jeg skriver om i dagens Berlingske.
»Der er et gammelt ordsprog som siger, ’tag tøjet af for din mand, tag tøjet på for din far’ (脱衣见夫，穿衣见父). Både faren og datteren her er ikke så lidt syge!«, som der står i denne kommentar, der kommer fra en artikel på 163.com, som har trukket tæt på 4.000 kommentarer.
Eksperter i moral har også udtalt sig og kaldt opførslen for upassende.
Men:
»Den såkaldt moralske ekspert er en idiot,« står der i en kommentar til artiklen.
Andre kalder også maleriet for et tydeligt bevis på social fremgang og et opgør med traditionel tænkning. For noget har kun værdi, hvis det munder ud i debat og stridigheder, som der står i en kommentar.
Hvorfor er der kommet så stærk en reaktion på billederne?
Antropologen Arianne Gaetano fra Lund Universitet mener i denne artikel, at det hænger sammen med de seneste 30 års seksuelle revolution i Kina.
Det er Li Yinhe (李银河), som jeg interviewede til artiklen, uenig i. Hun er sociolog og forsker i kinesernes seksualitet. Hun har en ph.d. fra Pittsburgh University og arbejder i dag på Chinese Academy of Social Sciences. Du kan læse hendes portræt her på Wikipedia
»Den seksuelle revolution er mere forbundet med ægteskab, den frie vilje til at have sex og det juridiske system. Debatten her har mere at gøre med hvordan den nøgne krop opfattes forskelligt i Øst og Vest; og så er det også en debat om incest,« siger Li Yinhe.
Debatten viser tydeligt, hvordan den nøgne krop opfattes forskelligt i Vesten og i Kina, siger Li Yinhe.
»For kineserne er det virkelig en stor ting at udstille en nøgen krop offentligt. Kinesernes opfattelse af den nøgne krop er meget konservativ. Alt som har forbindelse og er associeret med en nøgen krop vil skabe debat. På et tidspunkt var der tale om, at Central Academy of Arts ville bruge nøgenmodeller i skolen, og det endte med at blive udsat for en bred og intens debat,« siger Li Yinhe.
Derudover er det også en debat om incest.
»Debatten har også rod i menneskets opfattelse af incest. For debatten har en snert af incest, som er både amoralsk og kriminelt,« siger Li Yinhe.
Det mener den kunstneriske familie nu ikke. Hele familien afviser det hovedrystende.
»Jeg vil gerne fortsætte med at være min fars model, men den næste serie vil ikke være nøgenstudier, så jeg kommer ikke til at være nøgen,« siger Li Qin i et interview til Chengdu Nanbao.
Der er en god engelsk oversættelse af artikler og kommentarer på Chinasmack.
Her kan du læse Li Zhuangpings blog, hvor han også har lagt billeder ud af malerierne.
Du kan også se dem her og her.