Som jeg gryntede om på Twitter og Facebook i sidste uge, så var der grundigt forurenet her i Beijing i sidste uge. Så meget, at det først var fredag, at jeg for første gang i fem dage vovede at åbne vinduerne.

Så hvordan ser der egentlig ud, når der er smog her i Beijing. Se på de to fotos her ovenover, som jeg tog torsdag, hvor forureningen nu ikke var på den legendariske “crazy bad uden for skala,” som den var andre dage, men dog meget tæt på. Og så i dag mandag, hvor der var noget så sjældent som blå himmel over Beijings højeste bygning.

Flyet var næsten en time forsinket, da vi gik ombord. Og efter endnu en halv time i flysædet fortalte en stewardesse, at vi ikke kunne lette endnu på grund af »tåge.«

Det var nu ikke helt rigtigt. Det var ikke tåge. Det var luftforurening. Den var så tyk, at sigtbarheden var tæt på nul. Hvis man kiggede ud ad vinduet var selv vingespidsen ved at forsvinde i den brune og giftige luft.

Det var sidste søndag. Hundreder af afgange blev aflyst fra Beijing International Airport. Jeg selv sad og ventede tre timer i flyet, før vi kørte tilbage til terminalen. Det lykkedes dog at lette nogle timer senere, og jeg landede klokken to om natten, hvor jeg skulle have været fremme cirka seks timer tidligere.

• Læs også - Forurening i Kina: Find Beijings højeste bygning

Beijing var i forvejen en af de mest forurenede byer i verden, men i år er luftforureningen blevet værre. Jeg kan sidde med min telefon og checke vejrudsigten, der lyder på for eksempel blå himmel og solskin, men hvor bygninger og himmel forsvinder i en grålig grød.

Der er konsekvenserne ved at bo her. Især for beijingerne, der er født og opvokset her i hovedstaden. En af dem er, at antallet af lungekræft er steget i Beijing over de seneste ti år med omkring 60 procent, og det er nu den mest almindelige dødsårsag for de cirka 20 millioner indbyggere. Det viser nye tal, som blev offentliggjort af sundhedsmyndighederne i Beijing tidligere på ugen.

Der er to måder, som luftforureningen bliver målt på i Beijing. Myndighederne måler kun de store partikler, som for eksempel sand og støv fra byens mange byggepladser. De kaldes for PM10. Den amerikanske ambassade har derimod sin egen målestation, der også måler de små partikler, der kommer fra biler og fabrikker. De kaldes for PM 2,5. Og det er dem, som er farlige, og som skaber smog.

• Læs også – Luftforurening i Kina: Kan man løbe i Beijing?

Amerikanerne offentliggør tallene hver time på Twitter på @beijingair. Og forskellen mellem deres målinger og kinesernes officielle tal er enorme. Luftkvaliteten kan ifølge ambassaden være »hazardous« på samme tid som den ifølge Beijings Miljøministerium er »lettere forurenet.«

Ifølge ministeriet var der ingen forurening eller god luft i 80 procent af dagene de seneste to år. Ifølge amerikanerne var luften derimod »skadelig for helbredet« eller værre i 80 procent af dagene i den samme periode. I alt har der kun været 13 dage med blå himmel i det seneste års tid.

Kineserne kommer frem til det gode resultat ved, som nævnt, ikke at måle de mest skadelige partikler. Og ved at have flyttet målestationerne væk fra centrum og de mest forurenede områder i byen, så de dermed kan offentliggøre et bedre gennemsnit.

Beijings Metereologiske Institut fortsætter med at insistere på, at der blot er tale om tåge. Det er ikke smog. Men der bliver stadigt flere beijingere, som bliver opmærksomme på den farlige luft, og at myndighederne ikke vil give informere om den reelle luftforurening.

Som SCMP også skriver i dag mandag, hvor de omtaler Du Shaozhong, der er talsmand for Beijings miljøministerium:

Du has tried to assure the public they shouldn’t panic, just as he has done every time smog has hit. Rather than addressing the discrepancies directly, Du has dug in to defend the much- criticised track record of the government- led pollution control efforts, insisting that the authorities have done a good job in cleaning the capital’s filthy air. But people aren’t buying it.

“The city is like a huge canister of toxic gases today and our children, our ageing parents and every taxpayer have to breathe bad air. But the environment bureau still tells us it’s only slightly polluted,” renowned children’s author Zheng Yuanjie

I går søndag forsvarede vicesportsminister Yang Shu’an også arven efter OL i 2008. Blandt andet mener han, at legene har forbedret miljøet i Beijing. Men lederne er udmærket klar over problemerne. I begyndelsen af november var der flere historier i både den kinesiske og udenlandske presse om, hvordan man i Zhongnanhai – det svarer så nogenlunde til Det Hvide Hus i USA, og er det kompleks i Beijing, hvor toppen af Kinas Kommunistparti bor – har installeret luftrensere i deres huse.

Jeg selv checker altid tallene fra den amerikanske ambassade. Skal jeg have ansigtsmasken på – det er denne fine Respro Techno Anti Pollution Cycling Mask – når jeg går udenfor, eller kan jeg blot tage den med i tasken? Og jeg glæder mig inderligt over de få dage, hvor man kan se noget så sjældent som en blå himmel. I Beijing er ren luft blevet en luksus, som også Louisa Lim skriver og taler om her på NPR.

Læs også:

Guardian - Blogging battle over Beijing smog

The Diplomat - Beijing Air Pollution Brouhaha

GlobalPost - Beijing smog moves citizens and media to vent online

GlobalPost - Beijingers battle pollution

NYT - Outrage Grows Over Air Pollution and China’s Response

Bloomberg - China’s Flight-Canceling Smog Lifts as Pollution Levels Drop

:: Privatfoto fra søndag i forrige uge. Taget på vej tilbage til terminalen efter at have siddet tre timer på runway’en i lufthavnen i Beijing. For så at vente i terminalen. For så at komme tilbage til flyet. For så… at lette.

Demonstrationen i Dalian var en af de største protester her på det seneste. Titusinder af vrede borgere gik på gaden for at demonstrere mod en kemisk fabrik. Den skulle lukkes. Nu.

Som det så ofte sker ved den slags lejligheder stillede byens partisekretær og andre ledere sig op og talte direkte til folket De forsøgte at få folk til at gå hjem og lovede, at man nok skulle undersøge, hvordan man kunne lukke fabrikken. En anden velkendt taktik. Men den troede folk ikke på. Det skulle ske med det samme.

Og det lykkedes, som jeg også skrev her på Kinablog. De hårdt pressede myndigheder opgav deres modstand og lovede, at man ville lukke og flytte fabrikken. Altså en klar sejr til folket. Eller var det?

Der er hvert år op mod 180.000 “massehændelser”, protester og demonstrationer Kina. Mange af dem sker på grund af utilfredshed med forurening og miljø, som kineserne bliver stadigt mere bevidste om.

Men protesten viser også, at der ikke er noget civilsamfund i Kina. Det var private borgere, der organiserede protesten gennem de sociale medier og ved at sende tekstbeskeder på telefonen. Men der er ingen vedholdende organisationer, der kan bruge etablerede kanaler til at gå i dialog med de politiske magthavere. Borgernes eneste indflydelse er at protestere.

Lige som ved togulykken i Wenzhou var Dalian et eksempel på, hvordan partiet er villige til at slukke politiske og sociale brande, når de opstår. Men der er ingen større diskussion om, hvordan håndterer en opposition, kritik og andre holdninger. Især ikke med konferencen næste år lige om hjørnet, hvor der skal vælges nye ledere. Partiet vil have ro og orden og er ikke parate til at komme med ideer, der kan vippe båden unødigt. Derfor er der ingen af lederne, der for alvor vil forholde sig til den vrede, som befolkningen udtrykte gennem de sociale medier under krisen i Wenzhou og Dalian.

Der er også en anden teori lige nu. Krisen i Dalian kan også være forbundet til konferencen næste år. Mange af søndagens demonstranter havde endog pænt professionelt lavede t-shirts, masker og bannere. Det så organiseret ud.

Sagen er, at det kemsiske anlæg i sin tid blev godkendt af Xia Deren, der er en protege af Bo Xilai, der i dag er partisekretær i Chongqing. Han har i de seneste mange måneder ført en usædvanlig kampagne for at blive valgt til Politburoets Stående Komite.

Bo er – usædvanligt for en kinesisk politiker – god til at begå sig i medierne, og er det tætteste Kina kommer på en politisk charmetrold som Silvio Berlusconi. Bo Xilais metoder er også en kende italienske. Den tidligere handelsminister, der også er en partiets prinser, blev sendt til Chongqing i 2007 for at rydde op i den dybt kriminelle mafiaby. Det gjorde han med tvivlsomme men populære og hårde metoder. Men vil den 62-årige Bos populære image få ham ind i magtens centrum i Politburoets Stående Komite? Kampagnen har gjort ham upopulær flere steder.

Kinesisk politik foregår i en sort boks på samme måde som god, gammeldags kremlinologi. Så – man ved aldrig. Frem med spåkugle, kaffegrums og the-blade.

Men siden protesten er det kommet frem, at myndighederne allerede havde planlagt at lukke fabrikken. Og at for eksempel studenter var blevet advaret mod at deltage i søndagens demonstration. Politi og ledere blev nok overraskede over størrelsen på demonstrationen, men det var ikke et eksempel på, hvordan folket vandt. Men derimod på, hvor svage de er over for det fastlåste, politiske system.

Kan en pensioneret embedsmand, der ikke engang har råd til en bil, redde tigeren fra at uddø i Kina?

I sidste uge skrev jeg i Berlingske om topmødet i Skt. Petersborg. 500 forskere, organisationer og ministre samt statsledere som Ruslands premierminister Vladimir Putin og hans kinesiske kollega Wen Jiabao mødtes med et eneste formål – for at finde ud af, hvordan man kan redde tigeren fra at uddø. For det er sidste chance, lyder det fra topmødet.

Målet er, at bestanden af tigre skal fordobles inden det næste møde i 2022, hvor det ifølge den traditionelle, kinesiske kalender igen er Tigerens År. Som her i 2010.

Men det er måske allerede for sent. Lande som Cambodja, Vietnam, Nordkorea og Kina har ikke længere en bæredygtig bestand, viser en ny undersøgelse fra Verdensbanken og Cambridge University.

Samtidig har krybskytter hvert år siden 2000 dræbt over 100 tigre, viser tal fra organisationen Traffic, der overvåger handel med truede dyr og planter. Det er meget, når bestanden af vilde tigre i dag er helt nede på omkring 3.200 dyr.

Men langt væk fra Skt. Petersborg sidder Li Zhixing oppe i den kolde og forrevne Jilin provins, der er hjemsted for de få tigre, der stadig lever i naturen.

Jeg har skrevet om ham, hans lille NGO og om bonden, der mistede en ko, fordi den blev spist af en tiger. Du kan læse reportagen her i Berlingske – Kan en landsby redde verdens største kat?

Li Zhixing forsøger blandt andet at undervise de lokale beboere i, hvordan man kan leve side om side med tigeren. Men Li Zhixings lille NGO har stort set ingen penge. Han har ikke noget kontor. Han kan ikke betale for rejser og hotel. Hvis han skal ud i landsbyerne, så skal han låne en bil af for eksempel sin gamle arbejdsplads for at kunne køre derud. Men han forsøger hvert år at lave et stort projekt.

Da jeg mødte ham i vinter, var han ved at indsamle cirka 6.000 kroner til at trykke en undervisningsbog, der skulle fortælle skolebørn om de vilde tigre og om arbejdet med at redde dem. Det lykkedes, fortalte han her i november. Han har også rejst rundt til skoler for at undervise de lokale børn om tigeren.

Det bliver han nødt til at stoppe med nu, for det vil koste omkring 4.000 kroner om året, hvis han skal fortsætte. Og de penge har han ikke. Men han tror på sit projekt med at redde tigeren. Det er ikke for sent.

»Jo, jeg har håb. Hvis vi virkelig arbejder hårdt, så kan vi stadig nå at redde dem,« siger Li Zhixing.

:: Billedet er fra det område omkring landsbyen Caomao, hvor tigeren spiste bonden Zhou Huijins ko

De faste læsere her på bloggen og i Berlingske ved, at jeg konstant bitcher, hyler og råber op om tidligere har omtalt forureningen her i Beijing.

Det gjorde jeg igen lørdag. Det blev skrevet efter en ualmindelig møgbeskidt dag, hvor luftforureningen lande på 569 API. Skalaen er så delt ind i forskellige katetorier, som du kan læse på Wikipedia i artiklen Air Pollution Index.

På en slem dag i København er API måske på 50-80 point. Skalaen går kun til 500, så det siger noget om, hvor vanvittigt det er. Det er dog svært at sammenligne de danske og kinesiske tal præcist, for de måles på en anden måde her i Beijing.

Der er officielle kinesiske tal for luftforureningen. Men kineserne måler kun for eksempel de store partikler i luften. Ikke de små, som er de farligste. Det gør den amerikanske ambassade, derimod, og de offentliggør det på Twitter. Det er dem, som målte forureningen forleden, hvor de lidt for kækt kom til at kalde luftforureningen for “crazy bad.” Det blev hurtigt ændret til deres normale og sobre sprogbrug og defineret som “beyond index.”

Det kan du læse mere udførligt om her, hvor Jonathan Watts har skrevet “Twitter gaffe: US embassy announces ‘crazy bad’ Beijing air pollution” i sin blog. En anden god artikel er her på bloggen på New York Times. Og på Live from Beijing, der også har opdateret den officielle grafik med kategorien over 500, som du kan se øverst i artiklen.

Der er mange grunde til, at være træt af luftforureningen. En af dem er, at jeg træner til marathon. Og det er besværligt at gøre i Beijing, som du læse om i min klumme i Berlingske.

Normalt løber jeg aldrig udenfor, når API er over 150. Ellers får jeg det virkeligt dårligt efter et par timers løb. I stedet går jeg ind på et løbebånd i mit fitnesscenter, hvor de har filtre på deres aircondition.

Så hvordan træner man til et maraton, når man bor i Beijing? Der er to muligheder. Forurening eller kedsomhed. For 30 kilometer på et løbebånd er eddermame ikke en spændende oplevelse. Og det er den største udfordring. Kedsomheden. Men bare tanken om snart at kunne løbe i ren og frisk luft i Europa er nok til at fortsætte. Forhåbentlig.

Ifølge vejrudsigten skulle der lige nu være solskin, skyfrit og 20 grader. Men det er en smule vanskeligt at se Beijing højeste bygning, der er på 74 etager. Så her er en quiz.

Nedenunder er der to billeder. Det ene er taget på en dag uden forurening. Det andet er taget for få minutter siden på en af de hidtil mest forurenede dage i år, hvor målinger viser, at luften er “hazardous.” Gæt hvilket billede, der er det ene eller det andet.

Præmien er, hvis du sidder i for eksempel Danmark, at du forhåbentlig snuser ind og værdsætter den rene luft lidt mere end for et minut siden.

Det er også et af blot mange kurrer på tråden, der de seneste måneder er vokset mellem USA og Kina. Beijing er især utilfredse med det amerikanske salg af våben til Taiwan og præsident Barack Obamas møde med Tibets åndelige og politiske leder Dalai Lama.

På søndagens pressemøde afviste Wen Jiabao, at det forværrede forhold er Kinas skyld. Ansvaret findes derimod »ikke på den kinesiske side men på den amerikanske,« siger Wen Jiabao.

På pressemødet forsvarede Wen også den kinesiske valutapolitik. USA og flere andre lande har forsøgt at presse Kina til at ændre den, da de mener den kinesiske valuta er undervurderet. Men Wen fastholder, at politikken vil fortsætte og Kina vil holde kursen »stabil.«

Premierministeren luftede også regeringens bekymring over den enorme amerikanske gæld. Kina har investeret for 900 milliarder dollars i amerikanske statsobligationer, og i Beijing er man bekymret for, at den dårlige amerikanske økonomi kan føre til inflation, der vil udhule de kinesiske investeringer. Han opfordrede derfor USA til at »berolige« dets investorer.

Wen Jiabao afviste også, at Kina har ambitioner om at blive verdens eneste supermagt. Kina er i dag et »udviklingsland« der først bliver en udviklet og moderne nation om et århundrede. Men ikke en gang der, vil Kina have ambitioner om hegemoni. Ligesom i dag vil Kina være »ansvarlig« nation, der er aktiv i global samarbejde og politik.

Hvad skriver andre om mødet?

• Guardian vinkler på Wens forsvar af Kinas rolle under forhandlingerne i København.

• Washington Post og Wall Street Journal skriver om hans forsvar af valutakursen.

• Nyhedsbureauet APs vinkel er, at Wen også forsvarede handelspolitik og Kinas udenrigspolitik.

• Financiel Times skriver, at det ifølge Wen nu er kampen mod inflationen, der har fået topprioritet i kinesisk økonomi.

• New York Times vinkler også på den økonomiske politik, og hvordan Kina manøvrerer rundt i og udnytter reglerne for international handel.

Du kan læse hele udskriften af pressemødet her. Det er på kinesisk.

Og her er et engelsk sammendrag af pressekonferencen.

:: Officielt billede fra China.org

Wen er »forbløffet« over den kritik, der har været af Kinas rolle under klimaforhandlingerne i København.

Kina blev efter mødet i København beskyldt for at stå i vejen for et mere omfattende resultat. Og Wen Jiabao selv blev voldsomt kritiseret for at skippe et møde med Barack Obama og andre statsoverheder.

Men det var der en grund til, forklarede premierministeren i går i Beijing. Det lille uofficielle møde fandt sted sent om aftenen den 17. december efter Dronning Margrethes officielle gallamiddag.

»Det første, jeg hørte om mødet, var fra en en europæisk statsleder, der fortalte, at der samme aften ville være et møde mellem en lille gruppe lande,« sagde Wen Jiabao.

»Jeg var dybt chokeret, for jeg var på ingen måde blevet informeret om det,« sagde Wen Jiabao. Han skyndte sig med det samme at høre sit bagland, om der var kommet en invitation. Men den kinesiske delegation var ikke blevet informeret.

Derfor besluttede han at sende den laverestående diplomat, viceudenrigsminister He Yafei, til mødet. He skulle afgive en formel klage over det, som Wen i går kaldte for et alvorligt brud på protokollen.

»Hvorfor var der ingen, som havde givet besked? Der er stadig ingen, som har givet os en forklaring og det er et mysterium,« sagde Wen Jiabao i går.

Du kan også læse et engelsk sammendrag af Wens kommentarer om København her.

:: Foto fra Xinhua

Hvorfor ville kineserne ikke gå med til det? Og hvorfor endte det med så tynd en aftale? Fordi, som skriver jeg i en analyse i dagens avis, Beijing er notorisk mistænksomme over for åbenhed og for at afgive selv den mindste flig af magt og kontrol. Og især fordi Beijing ikke vil risikere at forpligte sig til noget, der på nogen måde kunne tænkes at bringe den økonomiske udvikling i fare.

Men hvad synes kineserne om klima-aftalen? Hvis du ikke har læst aftalen, så kan du få et kort overblik her. Og nedenunder er der en hurtig opsamling af links om Kina og Cop15.

• Det er en udmærket aftale, lyder den første bedømmelse fra kinesisk professor i klimapolitik.

• De kinesiske medier har ikke skrevet meget om forhandlingerne i de seneste par uger, og det gjorde de heller ikke i weekenden, da aftalen blev offentliggjort.

• Selvom den kinesiske regering var tilfreds med resultatet, så var det ikke alle kinesere, der var enige med dem.

• De kinesiske forhandlere var glade for den tandløse aftale. Jonathan Watts kigger nærmere på kinesernes taktik under topmødet.

• Det har nærmest været en farce, som Kina har opført sig under mødet, siger den britiske miljøminister.

Kina gør ikke nok for miljøet. Målet om at skære 40-45 procent af landets “carbon intensity” inden 2020 vil alligevel bare få landets samlede forurening til at stige. Og det er ikke nok. Kina skal gøre mere, mener USA. Og for den sags skyld også EU.

Vrøvl, skriver William Chandler, der er leder af Energy and Climate Program hos Carnegie Endowment for International Peace. (Via WSJ)

De seneste år har Kina for alvor arbejdet hårdt på at sænke sin “carbon intensity”.

The policy imposes hundreds of detailed industrial efficiency standards to a degree unparalleled in any other country in the world. The policy has forced closure of tens of thousands of factories, power plants, and production lines that failed to meet the standards. It is unimaginable that such a policy could ever be enacted in the United States, much less be continued for another decade. It’s a non-trivial error to call it a “reference case,” as the IEA has done.

:: Grafik fra Carnegie

Hvornår ved man, at den kinesiske regering tager noget seriøst? Når de kommer med et af deres alfa-numeriske propagandaslogans.

Og nu er der kommet et for forhandlingerne i København, skriver China Environmental Law.

Det er endnu et af den slags, der lyder aldeles fremragende på kinesisk. Og fuldstændig forfærdeligt, når det skal oversættes til dansk.

一个目标，两个主渠道，三个原则，四个共识, lyder sloganet.

Altså “et mål, to hovedkanaler, tre principper, fire konsensus.”

Hvad går det så ud på? China Environmental Law har oversat artiklen i Oriental Outlook Weekly, hvor klimaforsker Cao Rongxiang forklarer det catchy slogan.

Magasinets hjemmeside ser dog mærkelig ud på min computer, men Xinhua har også offentliggjort interviewet.

:: Foto fra Xinhua

Hvad gør den kinesiske regering egentlig ved miljøet?

Se også Green Leap Forward, som listen her nedenunder er kraftigt inspireret af. Det er den mest grundige og udførlige opsamling, som jeg endnu er stødt på, så der er ikke nogen grund til at opfinde den dybe tallerken to gange. Jeg har linket til flere af de samme kilder men også til andre. Af gode grunde kan jeg ikke linke til mine mundtlige kilder. En del af faktaboksen har også været i Berlingske, men den ligger ikke online (jo, en avis udkommer også på det der “papir”. ).

Energi-effektivitet

• Kina vil reducere udledningen af Co2 med 40-45 procent i forhold til bruttonationalproduktet. Det skal ske inden 2020, og det er i forhold til udledningen i 2005.

Det er det såkaldte »carbon intensity.« Det betyder groft sagt, at der for hver yuan, som de kinesiske fabrikker og virksomheder producerer varer for i 2020, skal bruges mindre Co2 og færre fossile brændstoffer end der blev i 2005. Altså flere fabrikker og mere forurening end i dag. Men for hver enhed af BNP vil Kina forurene mindre.

Hvordan vil man gøre det? Forklaring på Greenlaw og FT Energy.

Og er der grund til at være optimistisk over dem? Nej, mener China Environmental Law. Jo, det er skam meget rimeligt, mener Grean Leap Forward.

• I 2006 begyndte et program, der skal få de 1.000 største virksomheder til at bruge mindre energi. Dengang stod de for cirka 33 procent af det samlede energiforbrug i Kina. Og for 43 procent af Kinas udledning af kuldioxid. Hver virksomhed har fået et bestemt mål, som de skal nå i 2010.

• Regeringen har siden april 2008 givet mellem 30-50 procent rabat på køb af energisparepærer. Og i januar 2009 var det blevet til i alt 62 millioner pærer. Det svarer til en årlig besparelse på 3,2 milliarder kilowatt timer og en besparelse på 3,2 millioner ton kuldioxid. Målet er at nå op på 100 millioner pærer i 2009.

• Færre små, flere større. Fra 2006 og frem til 2008 lukkede Kina en mængde små og ineffektive kulkraftværker, der producerede i alt 31 gigawatt. De næste tre år skal der lukkes flere værker, som sammenlagt også har en kapacitet på 31 gigawatt.

• I 2006 kom der nye byggestandarder, som skal mere end halvere energiforbruget i nye bygninger. Der har dog været store problemer med at håndhæve loven, som heller ikke omfatter ældre bygninger, hvoraf kun fire procent opfylder de nye standarder.

• Siden 2005 har der været standarder og mærkninger på en lang række el-artikler i Kina. For eksempel frysere, air-condition og vandvarmere. I 2020 vil det give en besparelse på 16 procent af kinesernes elforbrug. Samtidig er der indført grønne indkøbspolitikker for lokal- og provinsregeringer samt for statsejede virksomheder. Alt i alt vil det reducere udledningen af kuldioxid med 100 millioner ton om året.

Vedvarende energi

• Ifølge Kinas plan for vedvarende energi skal ti procent af al energi i 2010 komme fra vedvarende energi. I 2020 skal det være 15 procent.

• I maj tredoblede Kina sit mål for, hvor meget vindkraft landet skal have i 2020. Målet gik fra 20 til 100 gigawatt. Allerede i dag er Kina den fjerde største producent af vindkraft.

• Kina har et mål for, at der skal produceres mindst 1,8 gigawatt med solkraft i 2020. Højst sandsynligt vil tallet dog komme til at lægge endnu højere. Et skøn går på helt op mod 10 gigawatt.

• I dag bruger ti procent af alle husholdninger i Kina solvarme til at opvarme vandet med. I 2020 skal det være 30 procent, men det kan blive højere.

• Vandkraft skal producere 300 gigawatt elektricitet i 2020. Det er dobbelt så meget i dag.

• Kina skal i 2020 producere ti millioner ton bioethanol og to millioner ton biodiesel. Det skal erstatte ti millioner ton råolie.

• Fem procent af landets elektricitet skal i 2020 komme fra atomkraft. Det svarer til cirka 60-75 gigawatt. I dag kommer ni gigawatt fra a-kraft.

El-forsyningen

• En gammeldags elforsyning er både ineffektivt og dårligt for miljøet. Derudover er mange af Kinas enorme dæmninger i den vestlige del af landet, og elektriciteten skal transporteres over lange afstande. Det største statslige elselskab har allerede investeret tæt på 220 milliarder kroner, der skal bruges frem til 2012. Derudover investerer de næsten 440 milliarder kroner frem til 2020 i moderne UHV elforsyning.

Bilindustrien

• Produktionen i 2011 skal fordobles i forhold til i dag. Til den tid skal der rulle 500.000 af de grønne biler ud på vejene. Det svarer kun til fem procent af det samlede salg af biler i Kina, men det skal ses i forhold til de lidt over 2.000 styk, der blev solgt i 2008. 13 forskellige byer vil også give tilskud til indkøb af hybrid og eldrevne biler og busser. Samtidig er det statslige elnet på vej til at opsætte de første ladestationer op i Beijing, Tianjin og Shanghai.

Kina er ved at tage den globale føretrøje i produktionen af el-biler. I december sidste år kom BYD, der hidtil havde produceret batterier til for eksempel mobiltelefoner, med verdens første masseproducerede elbil. Den hedder F2DM og koster cirka 110.000 kroner.

• Kina har også føretrøjen i elektriske cykler. Hele 80 procent af det globale marked er i Kina. Cyklerne bruger et genopladeligt batteri, som man blot stikker i kontakten i hjemme. De kan køre op mod 60 kilometer på en ladning, og de bruges især i byerne.

• Sidste år fordoblede Kina skatten på biler med motorer over fire liter, så den nu ligger på 40 procent. På biler med motorer mellem tre og fire liter blev skatten forhøjet fra 15 til 20 procent. Samtidig blev skatten reduceret fra tre til en enkelt procent for biler med motorer på under en liter.

• Kina er blevet beskyldt for at holde prisen på olie og benzin for lav og ikke binde den sammen med de globale priser på råolie. I 2007 hævede Kina kun prisen på olie og benzin en enkelt gang. Det samme i 2008. Men i år er prisen blevet reguleret flere gange.

Offentlig transport

• I dag har Kina 78.000 kilometer jernbanenet, men i 2020 skal det være udvidet til 120.000 kilometer. Prisen er cirka 5.000 milliarder kroner. Og hele 13.000 kilometer skal være højhastighedstoge, som på strækningen mellem Beijing og Shanghai, der skal åbnes i 2013..

På 26.000 kilometer af det kinesiske jernbanenet kører togene på elektricitet. Det svarer til 32 procent af det samlede net i Kina, men det er på strækninger, der transporterer 50 procent af al gods og passagerer i landet.

Andet

• Over de næste 20 år flytter mere end 300 millioner kinesere fra landet og ind i byerne. Det svarer så nogenlunde til hele befolkningen i USA. Det giver et pres på udviklingen i byerne. Derfor eksperimenterer man med miljøvenlige øko-byer, som der er i øjeblikket er 40 eksperimenter af over hele Kina.

• I for eksempel Tianjian, Baoding og i Jiangsu provinsen har man lavet industrizoner, hvor ren energi sørger for et lavt udslip af Co2 og som fremmer grøn teknologi.

• Hvert år bruger Kina 45 milliarder kroner på at genetablere skovene, der de seneste årtier hurtigt er forsvundet. Målet er, at skovene i 2010 skal dække 20 procent af Kina.

:: Foto fra Xinhua

Her er en kort faktaboks, der giver et ultrakort rids over, hvad Kina vil på FN-topmødet.

Hvad er situationen i Kina?

Gletcherne smelter, ørkener breder sig, perioder med tørke bliver stadig længere og storme kraftigere. Sådan er situationen allerede i dag i Kina.

Kina er verdens største udleder af drivhusgasser. I 2008 udledte kineserne 6,8 milliarder ton kuldioxid, der kommer fra afbrændingen af for eksempel kul og olie. Det er en stigning på 178 procent i forhold til niveuaet i 1990.

I samme periode steg USAs udledning til 6,4 milliarder ton. En stigning på 17 procent. Men amerikanerne udleder mere per indbygger end kineserne. En amerikaner står for 25 ton kuldioxid om året. En kineser for 5,8 ton.

Hele EU udleder 5,03 milliarder ton. Det er 10,2 ton per indbygger.

Hvad gør Kina?

Kina vil skære i udledningen af Co2 med 40-45 procent i forhold til bruttonationalproduktet. Det skal ske inden 2020, og det er i forhold til niveauet for 2005. Det er første gang, at Kina kommer med bindende mål for udledningen.

Det er det såkaldte »carbon intensity.« Det betyder groft sagt, at der for hver yuan, som de kinesiske fabrikker og virksomheder producerer varer for i 2020, skal bruges mindre Co2 og færre fossile brændstoffer end der blev i 2005.

Altså flere fabrikker og mere forurening end i dag. Men for hver enhed af BNP vil Kina forurene mindre.

For regeringen i Beijing er det en balancegang mellem mindre forurening, kamp mod klimaændringer og at bevare den økonomiske vækst, der kan fortsætte med at trække millioner af kinesere ud af fattigdommen.

Hvad forlanger Kina?

Kina mener, at industrilandenes reduktion af drivhusgasser er for lav. At især USA og EU er for uambitiøse.

Kina har i længere tid gentaget argumentet om, at industrilandene har det historiske ansvar. Derfor skal de også påtage sig en større rolle end u-landene.

Samtidig vil det også give u-landene plads til at udvikle sig økonomisk, når det især er de rige lande, der skærer i udledningen.

Kina vil også – mere eller mindre officielt på vegne af ulandene – have de industrialiserede lande til at give større økonomiske tilskud til ulandene, så de er bedre rustede i kampen mod forurening og klimaændringer.

Af samme grund vil Kina også have også industrilandene til at overføre langt mere grøn teknologi til de fattigere lande for at hjælpe dem mod klimaændringer.

Kina og andre udviklingslande insisterer på at beholde Kyoto protokollen, der udløber i 2012. Her har kineserne ikke selv et bindende ansvar som industrilandene.

:: Billedet er fra Xinhua og viser forureningen af Songhua floden

Hvad går det ud på, og hvad kommer der til at ske under Cop15 i København? Simpelt. Her er en top fem (cirka) over de eneste hjemmesider, som du skal følge for at være med på, hvad der sker med Kina og klimaet i København.

• Green Leap Forward – en blog der skrives af en akademiker, der har speciale i grøn teknologi og energipolitik. Masser af gæsteskribenter, der både er andre akademikere eller for eksempel fra forretningslivet.

• Green Law – bag siden står Natural Resources Defense Council og China Project and the China Environmental Culture Promotion Association. Gode og relevante nyheder og artikler, der har vægt på miljølovgivning i Kina.

• Cleaner Greener China – titlen siger det hele. Her er både små og store artikler om et grønnere Kina.

• China Environmental Law – skrives af en advokat, der bor i Shanghai og har speciale i miljø og energi.

• Og de andre:

Human Rights in China har i deres Daily News Brief ofte links til artikler om miljø i de kinesiske medier.

China Digital Times har et tag om klimatopmødet, der har daglige links om Kina og mødet.

Asia is Green handler om, well, gæt selv, og bag den står en miljøvirksomhed fra Singapore. Der i øvrigt var sponsor for en uafhængigt organiseret TED konference om grønne ideer, hvor du blandt andet kan se video med Al Gore, der fortæller om sine nye tanker om klimaændringer.

Responsible China er ikke længere helt oppe i gear, men der er et godt arkiv og gode links.

Og samling af bonuslinks – hvordan får man så det store overblik?

Financiel Times har bloggen Energysource, der blandt andet har et dagligt udpluk af links.

New York Times har Green Inc om energi, miljø og bundlinjen.

Guardian har deres miljøblog med det geniale navn Environmental Blog. Især er det en god ide at følge Jonathan Watts, der er miljøkorrespondent for Kina. Guardian er en af de få medier, der har sat ressourcer af til sådan en størrelse.

Yale School of Forestry & Environmental Studies har e360 med nyheder, analyser, rapporter og debat.

For de ultimativt nørdede/interesserede er der rå tal og data på Realclimate.

:: Privatfoto fra et smadret fabriksområde, som jeg besøgte sidste år

Forleden skrev jeg kort om den kinesiske fotograf Lu Guang, der som den første kineser har vundet fotoprisen fra fonden W. Eugene Smith.

Her er et nyt link til China Hush, hvor du kan se flere billeder i hans serie om forurening i Kina. Der er et par flere fotografier her på iciba.com.

Responsible China skriver om Lu Guangs arbejde:

Ronald Sandler and Peter S. Wenz say that acting virtuously for the environment would mean manifesting a combination of both human-centered values and non-human centered values. An environmental virtue would allow both human life and nature to flourish, whereas acting non-virtuously would be harmful to both. For example, they argue that uncontrolled consumerism is harmful to both humans and the environment; any short-term gain is outweighed by long-term harms. To put this into visual perspective, Lu Guang’s documentary “Pollution in China” does a heart-wrenching job.

Prisen har også givet genlyd i Kina, som Global Voices skriver, hvor man blandt andet har oversat kommentarer fra dette forum på 163.com.

我是学环境工程的，看到这些，心里就不舒服。我们天天喊着奔小康，奔小康，都不知道人们的贫富差距越来越大了。那些只为赚钱，不管他人生命的人，不是畜生而是禽兽。。。

I am majoring in environmental engineering. Whenever I see things like this I feel really guilty. Every day we shout the slogan of Going For Xiaokang, Going For Xiaokang, to the point that we fail to realize that our society’s schism has become ever wider and wider. Those who only care about money at the expense of other’s lives are worse than cattle, they are monsters!

Men det er ikke alle, der er glade for Lu Guangs fotografier:

为什么不拍中国美的地方！一群垃圾！崇洋媚外！

Hvorfor viser han ikke de smukke steder i Kina!

(Kom endelig med forslag til en meningsfuld dansk oversættelse af de to sidste sætninger.)

:: Billedet herover er fra en landsby i Shanxi, hvor vandet er så forurenet, at 50 beboere i byen har fået kræft. Den 64-årige mand har været syg siden 2003, og hans krop er dækket af sår, så han ikke kan ligge ned og sove.

Et par hurtige klik over reaktionerne efter Hu Jintaos tale:

• Læs hele Hu Jintaos tale, som han holdt under mødet i FN i New York.

• Forventningerne var høje til Hu Jintaos tale. Og han skuffede bravt, skriver Geoffrey Lean fra Telegraph.

• Er Kina overhovedet villig til at gå på kompromis med sin hastige og kraftigt forurenende økonomiske vækst, spørger Jonathan Watts fra Guardian.

• Selvom det skulle lykkes for Europa at skære i udledningen af drivhusgasser, så kan Kinas økonomi vokse så meget, at det sætter en streg over gevinsten, skriver Wall Street Journal.

:: Foto fra Xinhua

Den kinesiske præsident Hu Jintao sagde i går under mødet i FN i New York, at Kina vil sætte et mål for udledningen af drivhusgasser.

Det er et gennembrud. Det er første gang, at drivhusgasserne siver ind i planlægningen af den kinesiske økonomi, der ligger på den globale andenplads med USA i førertrøjen.

Men det er stadig Kinas økonomiske vækst, der har førsteprioritet. Det var derfor mest af alt et retorisk gennembrud, og der var få konkrete detaljer i Hu Jintaos tale.

I alt var der fire punkter.

Den første var som nævnt, at der skal skæres i den samlede udledning af drivhusgasser i 2020. Men niveauet vil dog ikke falde i forhold til i dag. Derimod vil Hu Jintao reducere mængden af Co2 i forhold til bruttonationalproduktet. Det såkaldte “carbon intensity“.

Bruttonationalproduktet og den samlede udledning af Co2 vil altså stige. Men for hver enkelt krone som de kinesiske fabrikker og virksomheder producerer varer for i 2020, skal der udledes mindre Co2 og bruges færre fossile brændstoffer end i dag.

Hu Jintao ville dog ikke sætte et præcist tal på. Blot at reduktionen skal være “betydelig”. At udledningen i 2020 skal reduceres med en “betydelig margin” i forhold til niveauet i 2005.

Derudover kom Hu Jintao med endnu tre punkter, der skal gøre Kina grønnere. Det er dog alle punkter, som den kinesiske regering har offentliggjort tidligere.

• Der skal plantes flere træer. Mængden af skove skal forøges med 40 millioner hektarer. Det svarer til 400.000 kvadratkilometer. Til sammenligning er Sverige på cirka 450.000 kvadratkilometer. Og Kina er på cirka 9,5 millioner kvadratkilometer.

• Atomkraft og vedvarende energiskal stå for 15 procent af det samlede energiforbrug i 2020. Kul og olie vil stadig stå for 70-80 procent af landets energiforbrug. Kina har allerede et mål om, at den vedvarende energi skal stå for ti procent i 2010.

• Kina skal arbejde frem mod en grønnere økonomi.

De kinesiske medier havde lagt op til en brag af en tale. Hvor Kina måske ville lancere en ny miljøpolitik og komme i den grønne førertrøje. Det skete ikke.

Hvorfor? Økonomisk vækst er det vigtigste mål for Beijing. Det fastslog de kinesiske politikere også, da de var samlet til det årlige politiske topmøde i Beijing i sidste uge. Miljøet blev overhovedet ikke nævnt, som jeg skrev om i søndags i Berlingske.

Det betyder ikke, at Beijing er ligeglad med klima og miljø. Slet ikke. De seneste fem år har der været massive initiativer, der har gjort Kina grønnere end nogensinde. Og i 2007 kom Kina også med sin første nationale miljøplan. Men den økonomiske udvikling er gået for stærkt, håndhævelsen af love og regler har været for svag, og ord og handling har ikke kunne vokse i samme takt som økonomien. Samtidig vil Kina holde kortene tæt ind til kroppen inden forhandlingerne i København til december.

:: Billedet er fra Baidu

Og det er et udmærket tidspunkt at flygte fra Beijing. Kinas hovedstad lå i dag badet i en gråbrun og fedtet tåge, for luftforureningen skød ud over 500 AQI, skriver Beijing Air på Twitter.

Altså uden for skalaen. Som der står på Live From Beijing:

Note, though, that with the AQI maxed out at 500, the air quality is theoretically worse than “hazardous,” whatever that might be.

Sådan lyder definitionen på 300 API i følge Wikipedia:

Healthy people will experience reduced endurance in activities. There may be strong irritations and symptoms and may trigger other illnesses. Elders and the sick should remain indoors and avoid exercise. Healthy individuals should avoid out door activities.

I det hele taget er der et ret interessant vejr her i byen i disse dage. I tirsdags ved middagstid gled et tordenvejr ind over byen, og godt hjulpet af forureningen, blev der helt mørkt.

Og jeg mener – helt mørkt. Som man kan se på den sorte klat her øverst i artiklen, der er taget klokken 11.22.

Se også billeder fra Times, Guardian, Free Republic og CNN.

Beijing har nu fået sin første flaskeautomat, skriver Beijing Wanbao.

Automaten står ved sydindgangen til Chaoyang Park, og den unge dreng på billedet var automatens første bruger.

Den er til plasticflasker, og man får en jiao per flaske. Altså 0,08 kroner per flaske.

Normalt er der ikke sortering af hverken plastic- eller glasflasker her i byen. Man smider dem ud med skraldet, og skraldesamlerne roder så affaldsbunkerne igennem for at finde alt af værdi. Såsom pap, papir og plastic. Det cykler de så ud til genbrugsstationerne med, hvor deres skrald bliver vejet og de får deres betaling.

Ifølge artiklen håber man på, at der gradvist vil komme flere og flere automater. Og det er jo en god og præcis plan.

Kina er ramt af den værste tørke i 50 år. Den dækker syv provinser og har indtil videre ramt 4,4 millioner mennesker. Samtidig kan den spolere op mod halvdelen af hele landets vintersæd.

Men i weekenden lykkedes det for kinesiske meteorologer at få det til at regne i de tørkelagte provinser, som centralregeringen i sidste uge erklærede for katastrofeområder.

China Meteorological Administration oplyser via Xinhua, at der i alt blev affyret 2.392 granater og 409 raketter i de syv forskellige provinser. Blandt andet med hjælp fra to fly fra det kinesiske flyvevåben.

Resultatet blev fem millimeter regn.

Wen Jiabao besøgte også katastrofe-området i weekenden. Her sagde han, at bønderne ikke skulle være bekymrede, for de kan være sikre på at modtage hjælp, og at problemerne vil blive løst. Hvorefter bønderne oprigtigt takkede den hårdtarbejdende premierminister for hans kærlige omsorg:

温总理：“大家好。”

　　农民群众：“总理好。”

　　温总理：“今年大旱，我们不放心，来看望大家，了解一下抗旱的情况，帮助大家解决问题。”

　　农民群众：“谢谢关怀，感谢感谢。总理辛苦了。”

I dag mandag oplyste Landbrugsministeriet også, at det var lykkedes at lede vand ind i dele af provinsernes landområder ad forskellige kanaler fra Yangtze floden og Den Gule Flod.

Men det er stadig ikke nok og halvdelen af Kinas samlede vintersæd er i fare, da der stort set ikke har været nedbør i områderne siden november.

Tørken dækker et område på 10,2 millioner hektar. Det svarer til et område på 102.000 kvadratkilometer. Til sammenligning er Danmark på lidt over 43.000 kvadratkilometer.

Et af de hårdest ramte områder er Henan provinsen, der produerer ¼ af al hvede i Kina.

Samtidig rammer katastrofen 4,4 millioner mennesker. Mange af dem er fattige bønder, der også er ramt af finanskrisen og den stigende arbejdsløshed.

Og vejrudsigten ser ikke ud til at komme dem til hjælp. Tørken kan strække sig helt ind i marts.

• Se kort over provinserne.

• Beijing giver 75 milliarder kroner i nødhjælp til katastrofeområderne

• Kina erklærer tørke for level one emergency

• Tv-indslag fra Wen Jiabaos besøg i de tørkelagte områder i weekenden

:: Billedet er fra Xinhua viser en soldat med vejrgranater.