» Miljø

Et par hurtige klik over reaktionerne efter Hu Jintaos tale:

• Læs hele Hu Jintaos tale, som han holdt under mødet i FN i New York.

• Forventningerne var høje til Hu Jintaos tale. Og han skuffede bravt, skriver Geoffrey Lean fra Telegraph.

• Er Kina overhovedet villig til at gå på kompromis med sin hastige og kraftigt forurenende økonomiske vækst, spørger Jonathan Watts fra Guardian.

• Selvom det skulle lykkes for Europa at skære i udledningen af drivhusgasser, så kan Kinas økonomi vokse så meget, at det sætter en streg over gevinsten, skriver Wall Street Journal.

:: Foto fra Xinhua

Den kinesiske præsident Hu Jintao sagde i går under mødet i FN i New York, at Kina vil sætte et mål for udledningen af drivhusgasser.

Det er et gennembrud. Det er første gang, at drivhusgasserne siver ind i planlægningen af den kinesiske økonomi, der ligger på den globale andenplads med USA i førertrøjen.

Men det er stadig Kinas økonomiske vækst, der har førsteprioritet. Det var derfor mest af alt et retorisk gennembrud, og der var få konkrete detaljer i Hu Jintaos tale.

I alt var der fire punkter.

Den første var som nævnt, at der skal skæres i den samlede udledning af drivhusgasser i 2020. Men niveauet vil dog ikke falde i forhold til i dag. Derimod vil Hu Jintao reducere mængden af Co2 i forhold til bruttonationalproduktet. Det såkaldte “carbon intensity“.

Bruttonationalproduktet og den samlede udledning af Co2 vil altså stige. Men for hver enkelt krone som de kinesiske fabrikker og virksomheder producerer varer for i 2020, skal der udledes mindre Co2 og bruges færre fossile brændstoffer end i dag.

Hu Jintao ville dog ikke sætte et præcist tal på. Blot at reduktionen skal være “betydelig”. At udledningen i 2020 skal reduceres med en “betydelig margin” i forhold til niveauet i 2005.

Derudover kom Hu Jintao med endnu tre punkter, der skal gøre Kina grønnere. Det er dog alle punkter, som den kinesiske regering har offentliggjort tidligere.

• Der skal plantes flere træer. Mængden af skove skal forøges med 40 millioner hektarer. Det svarer til 400.000 kvadratkilometer. Til sammenligning er Sverige på cirka 450.000 kvadratkilometer. Og Kina er på cirka 9,5 millioner kvadratkilometer.

• Atomkraft og vedvarende energiskal stå for 15 procent af det samlede energiforbrug i 2020. Kul og olie vil stadig stå for 70-80 procent af landets energiforbrug. Kina har allerede et mål om, at den vedvarende energi skal stå for ti procent i 2010.

• Kina skal arbejde frem mod en grønnere økonomi.

De kinesiske medier havde lagt op til en brag af en tale. Hvor Kina måske ville lancere en ny miljøpolitik og komme i den grønne førertrøje. Det skete ikke.

Hvorfor? Økonomisk vækst er det vigtigste mål for Beijing. Det fastslog de kinesiske politikere også, da de var samlet til det årlige politiske topmøde i Beijing i sidste uge. Miljøet blev overhovedet ikke nævnt, som jeg skrev om i søndags i Berlingske.

Det betyder ikke, at Beijing er ligeglad med klima og miljø. Slet ikke. De seneste fem år har der været massive initiativer, der har gjort Kina grønnere end nogensinde. Og i 2007 kom Kina også med sin første nationale miljøplan. Men den økonomiske udvikling er gået for stærkt, håndhævelsen af love og regler har været for svag, og ord og handling har ikke kunne vokse i samme takt som økonomien. Samtidig vil Kina holde kortene tæt ind til kroppen inden forhandlingerne i København til december.

:: Billedet er fra Baidu

Kinablog.dk lukker ned og går på ferie. Den samlede redaktion (mig) er tilbage 6. juli.

Og det er et udmærket tidspunkt at flygte fra Beijing. Kinas hovedstad lå i dag badet i en gråbrun og fedtet tåge, for luftforureningen skød ud over 500 AQI, skriver Beijing Air på Twitter.

Altså uden for skalaen. Som der står på Live From Beijing:

Note, though, that with the AQI maxed out at 500, the air quality is theoretically worse than “hazardous,” whatever that might be.

Sådan lyder definitionen på 300 API i følge Wikipedia:

Healthy people will experience reduced endurance in activities. There may be strong irritations and symptoms and may trigger other illnesses. Elders and the sick should remain indoors and avoid exercise. Healthy individuals should avoid out door activities.

I det hele taget er der et ret interessant vejr her i byen i disse dage. I tirsdags ved middagstid gled et tordenvejr ind over byen, og godt hjulpet af forureningen, blev der helt mørkt.

Og jeg mener – helt mørkt. Som man kan se på den sorte klat her øverst i artiklen, der er taget klokken 11.22.

Se også billeder fra Times, Guardian, Free Republic og CNN.

Beijing har nu fået sin første flaskeautomat, skriver Beijing Wanbao.

Automaten står ved sydindgangen til Chaoyang Park, og den unge dreng på billedet var automatens første bruger.

Den er til plasticflasker, og man får en jiao per flaske. Altså 0,08 kroner per flaske.

Normalt er der ikke sortering af hverken plastic- eller glasflasker her i byen. Man smider dem ud med skraldet, og skraldesamlerne roder så affaldsbunkerne igennem for at finde alt af værdi. Såsom pap, papir og plastic. Det cykler de så ud til genbrugsstationerne med, hvor deres skrald bliver vejet og de får deres betaling.

Ifølge artiklen håber man på, at der gradvist vil komme flere og flere automater. Og det er jo en god og præcis plan.

Kina er ramt af den værste tørke i 50 år. Den dækker syv provinser og har indtil videre ramt 4,4 millioner mennesker. Samtidig kan den spolere op mod halvdelen af hele landets vintersæd.

Men i weekenden lykkedes det for kinesiske meteorologer at få det til at regne i de tørkelagte provinser, som centralregeringen i sidste uge erklærede for katastrofeområder.

China Meteorological Administration oplyser via Xinhua, at der i alt blev affyret 2.392 granater og 409 raketter i de syv forskellige provinser. Blandt andet med hjælp fra to fly fra det kinesiske flyvevåben.

Resultatet blev fem millimeter regn.

Wen Jiabao besøgte også katastrofe-området i weekenden. Her sagde han, at bønderne ikke skulle være bekymrede, for de kan være sikre på at modtage hjælp, og at problemerne vil blive løst. Hvorefter bønderne oprigtigt takkede den hårdtarbejdende premierminister for hans kærlige omsorg:

温总理：“大家好。”

　　农民群众：“总理好。”

　　温总理：“今年大旱，我们不放心，来看望大家，了解一下抗旱的情况，帮助大家解决问题。”

　　农民群众：“谢谢关怀，感谢感谢。总理辛苦了。”

I dag mandag oplyste Landbrugsministeriet også, at det var lykkedes at lede vand ind i dele af provinsernes landområder ad forskellige kanaler fra Yangtze floden og Den Gule Flod.

Men det er stadig ikke nok og halvdelen af Kinas samlede vintersæd er i fare, da der stort set ikke har været nedbør i områderne siden november.

Tørken dækker et område på 10,2 millioner hektar. Det svarer til et område på 102.000 kvadratkilometer. Til sammenligning er Danmark på lidt over 43.000 kvadratkilometer.

Et af de hårdest ramte områder er Henan provinsen, der produerer ¼ af al hvede i Kina.

Samtidig rammer katastrofen 4,4 millioner mennesker. Mange af dem er fattige bønder, der også er ramt af finanskrisen og den stigende arbejdsløshed.

Og vejrudsigten ser ikke ud til at komme dem til hjælp. Tørken kan strække sig helt ind i marts.

• Se kort over provinserne.

• Beijing giver 75 milliarder kroner i nødhjælp til katastrofeområderne

• Kina erklærer tørke for level one emergency

• Tv-indslag fra Wen Jiabaos besøg i de tørkelagte områder i weekenden

:: Billedet er fra Xinhua viser en soldat med vejrgranater.

Verdens første bæredygtige by. Det var planen. Her på øen Chongming i Shanghai skulle der bo en halv million mennesker i miljømæssig harmoni med omgivelserne.

Projektet blev kendt under navnet Dongtan, og det blev lanceret i 2005 af den daværende britiske premierminister Tony Blair og Kinas præsident Hu Jintao.

Bannerføreren i projektet var det britiske ingeniørfirma Arup, der utallige gange har brugt det i deres markedsføring.

Og det er sikkert også her, at projektet ender. Som et stykke tom marketing. En luftkastel i en brochure fra Arup.

I 2010 skulle der være flyttet 400.000 personer ind i Dongtan, men projektet er gået i stå, skriver den britiske avis The Telegraph:

The British company has now backed away from its original timetable. “There is no time pressure on when to develop Dongtan,” said Roger Wood, the project manager at Arup.

In fact Dongtan hit the rocks after its main sponsor, Chen Liangyu, the city’s Communist Party boss and a member of the politburo, fell from grace in September 2006. Mr Chen, who was educated at Birmingham University courtesy of the British government-funded Chevening Scholarship scheme, was sentenced in April to 18 years in prison for fraud.

Because Dongtan had been under Mr Chen’s aegis, it became a political hot potato and nobody within the current Shanghai administration is now willing to touch it.

I følge artiklen har Arups kinesiske partner stort set glemt alt om projektet, der heller ikke længere har politisk interesse i Shanghai.

Det er ikke noget, som kommer bag på Matthew Crabbe fra Access Asia. Som han skriver i det ugentlige og som sædvanligt hårdtslående nyhedsbrev:

And one part of the article especially got our goat. Regular readers will be aware of how Arup have been selling themselves and collecting awards for being ‘master planners’, ‘visionary’, and all that – leading from the front and doing what nobody has ever done, the saviours of the Chinese environment, etc. Yet what do we hear now from Arup’s Roger Wood? The familiar dodgy builders’ lament of “it’s not me Gov”:

Wood: “We are simply the engineers of a project and work to the programme given to us by our client,” he said. This is a slight change of tack from the ‘visionary’ claims of yesterday.

Perhaps now Arup and their ‘master-planners’ will finally fess-up and admit it was all a con to ensure they got the Watercube, and other lucrative contracts, and that they knew all along that the Dongtan Eco-Village would never be anything more than the infamous artists impression. Though we doubt it!

Det er ikke første gang, at der sået tvivl om projektet. For eksempel her:

“‘Zero-emission’ city is pure commercial hype,” said Dai Xingyi, a professor at the department of environmental science and engineering at Fudan University in Shanghai.

“You can’t expect some technology to both offer you a luxurious and comfortable life and save energy at the same time. That’s just a dream,” he said.

Det står der i denne artikel fra Reuters i juni (via International Herald Tribune).

:: Billedet er fra denne artikel.

Kina vil arbejde frem mod en løsning på næste års klimatopmøde i København.

Det kunne præsident Hu Jintaos og premierminister Wen Jiabaos i går fortælle statsminister Anders Fogh Rasmussen, som der står for eksempel her i Berlingske.

Men det er ikke noget som overrasker de kinesiske miljøorganisationer. Og det er heller ikke noget, som fylder meget i de kinesiske medier.

For eksempel i denne artikel fra Kinas officielle nyhedsbureau Xinhua. Vinklen er, at Kinas præsident og premierminister i går mødte de to statsministre for Vietnam og Danmark.

I artiklen står der blandt andet, at Danmark og Kina begge håber at kunne »udvikle de to landes venlige relationer og samarbejde.«

Derimod står der ikke meget om gårsdagens samtaler mellem statsminister Anders Fogh Rasmussen og de to øverste kinesiske ledere, præsident Hu Jintao og premierminister Wen Jiabao.

Denne korte artikel nævner, at Wen Jiabao var enig i den danske statsministers forslag. Og her, at Kina lægger stor vægt på det kommende miljøtopmøde i København, og at det er vigtigt at have et videnskabeligt samarbejde mellem de to lande.

I en artikel på radiostationen Guoji Zaixian, der kan oversættes til International Radio, er præsident Hu Jintao citeret for at sige, at Kina har stor opmærksomhed på mødet i København. Og at Kina vil gøre hvad de kan, for at tackle problemerne omkring klimaændringer.

Der står også, at Anders Fogh Rasmussen tilbød at samarbejde med Kina om bæredygtig energi, miljøbeskyttelse og uddannelse samt forskning.

Xinhua har også lavet en kort biografi over Anders Fogh Rasmussen. Der i øvrigt hedder 拉斯穆森 på kinesisk. Det er en fonetisk oversættelse af Rasmussen, og det udtales La-si-mu-sen på kinesisk.

Derimod er mødet ikke nævnt i dagens trykte udgaver af Kinas største af aviser. For eksempel står der blot i Beijing Qingnian Bao, at europæiske ledere i går ankom til ASEM-møde i Beijing, og at Irlands og Danmarks statsministre ankom til Beijing den 20. oktober.

I de store kinesiske erhvervsaviser – som for eksempel 21 Shiji Jingji Bao og Zhongguo Jingying Bao – står der ikke noget om gårsdagens aftale.

Den meget lille omtale hænger måske sammen med, at kineserne ikke er så overraskede over udmeldingen.

For eksempelvis kommer det ikke bag på forskere, miljøorganisationer og NGO’er i Kina.

»Det er et positivt signal, men der er ikke tale om et skifte i Kinas miljøpolitik,« siger Wu Changming fra Climate Group, der er en international NGO, som har kontorer i for eksempel USA, England og Kina.

Wu Changming siger, at det store skifte kom sidste år i forbindelse med klimatopmødet på Bali i 2007, og da Kina sidste år udfærdigede landets første politik omkring klimaændringerne.

Derfor er det ikke noget nyt, at de kinesiske ledere taler om miljøpolitik og klimaændringer. Og det er måske derfor, at gårsdagens udtalelser ikke fylder meget i de kinesiske medier.

»Det er ikke første gang, at præsident Hu Jintao taler om miljø i offentligheden,« siger Li Yan fra Greenpeace i Beijing.

»Når de kinesiske medier ikke omtaler det, så er det sikkert fordi, der allerede har været så meget i medierne om miljø,« siger Li Yan.

Både Wu Changming og Li Yan er dog enige om, at det er en vigtig udmeldning, som Kinas politiske top kom med i går. Den forstærker beskeden om, at Kina er begyndt at tage miljøet alvorligt.

Det er Gao Qingxian også. Han er forsker på Chinese Resarch Academy of Environmental Science.

»Det er jo ikke noget nyt. Men det er vigtigt signal at sende. Og det er vigtigt, at de to regeringer forpligter sig på at samarbejde om forskning på området og dedikerer midler til det,« siger Li Yan.

:: Artiklen er en sammenskrivning af de to artikler jeg har her og her på Berlingske.dk.

Aaah… snus ind. Der er partikler i luften. Igen.

De Olympiske Lege har forladt byen, og dermed er luftforureningen også kommet tilbage. Skønt. Mine asfalterede lunger kunne slet ikke finde ud af den alt for rene luft under OL.

Men nu er vi ved at være tilbage til det normale igen (inklusiv fødevareskandaler). Se her.

På en slem dag er luftforureningen på H. C. Andersens Boulevard, der er en af de mest trafikerede gader i København, oppe på omkring 25 API.

Under OL lå API her i Beijing sådan omkring de 50-70 stykker.

Og nu er den igen oppe på 120-140 API, som man kan se på Beijings bureau for miljøbeskyttelse.

Men lokalregeringen i Beijing vil fortsætte med at kæmpe mod forureningen, som AFP skriver (i et telegram hvor linket er forsvundet):

From Wednesday, 30 per cent of government vehicles would be taken off the roads, the municipal government announced yesterday on its website.

From October 11, the remaining government vehicles and all private cars would be banned from the city’s roads for one day each week, depending on their number plates.

The measures were intended to “reduce the impact of vehicle emissions on air quality and maintain basic transport order”, the government said.

News.sohu.com skriver, at det er en prøveperiode på seks måneder.

Ja, det skal jo nok hjælpe. Især når hundreder af fabrikker, støberier og kulkraftværker, der var lukkede under OL, igen er begyndt at pumpe røg ud af skorstene.

Der er også andre problemer, som Times skriver:

As some scientists predicted last summer, the car restrictions played a big part in providing blue skies during the Olympics. But what worked then, when the whole nation was preparing for such a pivotal event, is unlikely to work when everyone is going back to life as usual. Previously I mentioned Mexico City’s car restrictions, which were found to have little to no effect on air pollution. The problem was that once the rules became a semi-permanent way of life, people found ways around them, like buying a second-hand car. During the Olympics TIME’s Beijing bureau used our old Jeep, which rarely sees the road in normal times, on days when our usual ride was restricted. Xinhua’s story announcing the new rules even quotes a driver who says he will probably buy a second car to pick up his daughter on Fridays, the day his vehicle will be banned.

:: Billedet er fra denne artikel

Kommer de olympiske atleter til at hoste sig gennem OL?

Det går den forkerte vej med forureningen her i Beijing, som jeg skriver om i dagens avis. Den store miljøplan virker ikke. Indtil videre, i hvert fald. Luften under OL kan sagtens nå at blive bedre, hvis BOCOG får hjælp fra vejret.

Men miljøplanen, der er sidste del af et årelangt program, som skulle gøre luften blå over Beijing, er ikke det hurtige fix, som BOCOG havde håbet på. Siden søndag den 20. er det gået ned ad bakke.

Det fik en presset Du Shaozhong, der er vicedirektør for Beijings Bureau for Miljøbeskyttelse, til at bruge et af de ældste og mest irriterende tricks i bogen. Enhver vesterlænding der har forhandlet med en kinesisk forretningspartner eller embedsmænd er stødt på det – deny the obvious.

Selvom du kan se forureningen, er det faktisk ikke forurening. Eller som han selv sagde:

»Der er en sammenhæng mellem en blå himmel og luftens kvalitet. Men der er ikke nødvendigvis lighedstegn mellem de to. Vi skal bedømme forureningen ud fra videnskabelig fakta, og ikke hvad vi kan se med det blotte øje,« sagde Du Shaozhong og gentog at luftforureningen er blevet mindre.

Få timer senere kom det kinesiske miljøministerium med nye tal, der viste at Beijing er Kinas tredje mest forurenede by. Og den værst forurenede af de syv byer, hvor der er olympiske konkurrencer.

Resten af søndagens pressemøde brugte Du Shaozhong på at kyle rundt med statistikker, procenter, pile, plusser, minusser, sammenligninger, tidshorisonter og måleenheder, der alt sammen beviste, at der statistisk set ikke er forurenet i Beijing. Super.

Du kan se selv følge med i forureningen ved at gå til Beijings Bureau for Miljøbeskyttelse (北京环保局) og se dagens tal. Det kan du også se her på beijingairquality.cn, der har et aktuelt kort over forureningen og to dage frem.

Er du forureningsnørd kan jeg anbefale beijingairblog.com.

:: Billedet er taget i dag mandag og forestiller den statistisk set rene luft over Beijing

Fabrikkerne er lukkede. Halvdelen af bilerne er væk. Og forureningen stiger. De nye målinger fra i går torsdag er ikke gode.

De viser, at API (Air Pollution Index) nu er oppe på mellem 95-115. Inden OL skulle de have været et godt stykke under 50.

Det vil sige, at forureningen er blevet værre efter søndagens store plan blev sat i gang. Hvorfor nu det? Jo, det er simpelt: Vejret.

Det er selvfølgelig en meget uvidenskabelig måling, men vejret i Beijing i dag fredag ligner det på billedet, som jeg tog tidligere på ugen.

Forleden interviewede jeg blandt andre Joshua Fu. Han sagde, at den helt store joker er netop vejret. Om sommeren kommer vinden især fra de naboprovinser, der har en stor og beskidt industri.

Derfor bliver forureningen transporteret hundreder af kilometer ind over Bejing. Bjergene omkring byen er med til at gøre det værre, for de kan indkapsle forureningen, der også nærmest kan blive parkeret i bjergene før vinden sender dem videre over byen. Og derfor hjælper det ikke, at halvdelen af bilerne er fjernet fra vejene. Forureningen kommer alligevel.

Det er rigtigt, at der er lukket nogle få hundrede fabrikker. Men det er kun de største af dem, der ligger tættest på Beijing.

Se for eksempel på Shanxi (山西) provinsen, der er fire gange større end Danmark. Hele provinsen er en ikke andet end en rusten og beskidt fabrik. Forureningen er massiv. Blandt andet fordi det er nationens største producent af kul. Og det er her og de andre naboprovinser, at vinden kommer fra.

Derfor er der kun en ting at gøre. Håbe på at vejret bliver godt. Og det synes jeg er en anelse mærkeligt, at BOCOG lader det være op til vejret, om OL bliver en succes eller ej. For de har vidst det her i årevis. De har også kæmpet mod det i årevis og brugt milliarder af kroner på miljøet. Og det er ikke nogen nem og hurtig kamp. Mange gange er der også stor forskel på, hvad centralregeringen vil i Beijing, og hvad man vil ude i provinserne og kommunerne. “Kejseren er langt væk og bjergene er høje”, som det gamle ordsprog hedder.

Men jeg synes, at det har været en halvhjertet indsats. Man er gået efter den hurtige løsning. Og hvad med efter OL? Jo, der er forureningen blevet bedre her i byen, men den vil stadig være en af verdens mest forurenede storbyer, fordi man ikke er gået efter de langsigtede løsninger.

Som jeg skrev i går: Bliver luften ren til OL begynder? Hmmm…

Det er generelt blevet bedre. Men søndag, mandag og tirsdag var der stadig godt forurenet her i byen.

Og det på trods af den storstilede plan, der i søndags lukkede hundreder af fabrikker og tog halvdelen af alle biler væk fra vejene i Beijing.

Officielt lå API (Air Pollution Index) målingerne på mellem 50-60. Flere steder var grænsen dog langt højere.

Kort forklaret: En API på 50 er i følge WHO grænsen for, hvad der er godt for helbredet.

Men i går tog det et kraftigt dyk i den forkerte retning. De nyeste tal fra det lokale miljøagentur viser, at API i går lå på mellem 90 og 110.

Bliver luften ren til OL? Hm…

Forureningen er her stadig. Og der er kun 16 dage, til OL begynder her i Bejing.

Det er dårligt nyt, som jeg skriver om i dag i Berlingske. For i søndags gik Beijing i gang med sidste del af en omfattende plan, der skulle drive forureningen ud af byen. Hundreder af fabrikker og byggepladser er blevet lukket og halvdelen af de 3,3 millioner biler er fjernet fra vejene.

Ifølge de officielle målinger er luften blevet bedre i Beijing.

Det er også rigtigt. Til dels. Tågen og forureningen hang over Beijing både tirsdag og onsdag morgen. I går klarede det op senere på dagen, så man kunne se den blå himmel. De dage har der været flere af de seneste par uger. Hvilket er uhørt. Normalt ligger der en grå dyne over byen, og man kan aldrig se den blå himmel. Det kan man nu på de gode dage, men til gengæld ligger osen stadig nede mellem bygningerne og ude i horisonten.

Prøv at se de tre billeder her.

Det første er taget den 10. maj på en helt normal dag.

Det andet er taget her lørdag den 12. juli. Det var så ren og klar en dag, at der var artikler i aviserne dagen efter. Det er også første gang siden jeg flyttede ind i min nye lejlighed i marts, at jeg kunne se bjergene i horisonten. Jeg har så heller ikke kunne se dem siden.

Det tredje er taget her onsdag formiddag.

Den storstilede plan vil heller ikke hjælpe med det samme. Det kan tage op mod 20 dage, før man kan se, om den har hjulpet på forureningen, sagde det lokale bureau for miljøbeskyttelse (北京市环保局) i går til avisen Jiefang Ribao. På bureauets hjemmeside kan man i øvrigt også se de daglige målinger ved at klikke på kortet over det enkelte distrikt.

Så samtidig med, at bureauet siger, at effekten af den storstilede plan er klar og tydelig, og at den nu er god nok til at holde OL, er bureauet alligevel begyndt at arbejde på en nødplan.

Det er uklart, hvad den præcist går ud på. Men det er en stramning af planen fra i søndags.

Siden søndag må man kun køre i sin bil hver anden dag (“机动车单双号限行”). Men der skal endnu flere biler væk fra vejene. Måske endda helt op til 90 procent af alle køretøjer. Samtidig skal naboprovinserne også skære ned i antallet af køretøjer.

Naboprovinserne skal også i gang med at lukke endnu flere fabrikker. For eksempel cementfabrikker, støberier og kraftværker, som der allerede lukkede hundreder af i søndags.
Bureauet har ikke sagt, hvornår de vil sætte nødplanen i gang. Det vil ske, »hvis luftkvaliteten ikke møder OL-kravene.«

Kan man så stole på målingerne, som miljøbureauet laver? Det tror jeg ikke. Der er ikke nogen uafhængige målinger af luftkvaliteten. Og Beijing og BOCOG vil gå langt for at undgå aflysninger under OL.

BOCOG siger selv, at man kan stole på målingerne. Men hvis luften er så god, ville der heller ikke have været problemer ved at lade en uafhængig organisation stå for målingerne.

Miljøproblemerne i Kina bliver stadigt større. Og det nytter ikke meget, at centralregeringen i Beijing forsøger at komme miljøproblemerne til livs med en lovgivning, som de lokale embedsmænd ignorerer. Ude i provinserne går man mere op i økonomisk vækst end miljømæssig balance.

Det har Elizabeth C. Economy skrevet en god artikel om i september/oktober udgaven af Foreign Affairs.

Der er al mulig grund til, at centralregeringen skal få styr på miljøet. Det er på alle måder en ulempe for den kinesiske økonomi, og udgifterne til sundhedsvæsenet vokser i samme takt som Kinas internationale omdømme forværres.

Befolkningens tålmodighed er sluppet op, for det er for længst gået op for kineserne, især i byerne, at forureningen har en direkte effekt på deres helbred. Det er kommet til et punkt, hvor demonstrationer og social uro kan true stabiliteten i samfundet og dermed også true Kinas Kommunistparti.

Der er en løsning på miljøproblemerne, men den er hverken nem eller hurtig:

Real change will arise only from strong central leadership and the development of a system of incentives that make it easier for local officials and the Chinese people to embrace environmental protection. This will sometimes mean making tough economic choices.

Improvements to energy efficiency, of the type promoted by the program in Guangdong, are reforms of the low-hanging-fruit variety: they promise both economic gains and benefits to the environment. It will be more difficult to implement reforms that are economically costly (such as reforms that raise the costs of manufacturing in order to encourage conservation and recycling and those that impose higher fines against polluters), are likely to be unpopular (such as reforms that hike the price of water), or could undermine the Communist Party’s authority (such as reforms that open up the media or give freer rein to civil society). But such measures are also necessary. And their high up-front costs must be weighed against the long-term costs to economic growth, public health, and social stability in which the Chinese government’s continued inaction would result. The government must ensure greater accountability among local officials by promoting greater grass-roots oversight, greater transparency via the media or other outlets, and greater independence in the legal system.

:: Foto fra Wikipedia (kinesisk)

Det er ikke kun i udlandet, man rynker brynene og bekymrer sig over miljøproblemerne i Kina. Det er for længst gået op for befolkningen i Kina, at der er en pris for den økonomiske vækst.

• Se alle artikler om forurening og miljø

Forureningen er nu så stor, og konsekvenserne for befolkningen så tydelige og altomfattende, at forurening er blevet en trussel mod Kinas Kommunistparti og partistaten.

Kinas Kommunistparti er besat af økonomisk vækst. Det er en af de vigtigste grunde til, at partiet kan blive ved magten. Det er den økonomiske vækst, der er garant mod social uro (som der bliver stadig mere af) og så længe partiet leverer varen, kan de holde utilfredsheden stangen og blive ved magten. Derfor vil en langsommere økonomisk vækst, eller – gys – en tilbagegang, være en alvorlig trussel mod partiets legitimitet.

Presset fra udlandet, og dermed kunderne hos de kinesiske fabrikker, vokser også. Mens det kinesiske samfund har nået industrialderen, er den udviklede del af verden begyndt at bekymre sig om miljøet.

Så hvordan sørger partiet for økonomisk vækst samtidig med, at den mindsker forureningen?

Det kan man læse om i denne artikel fra New York Times, der er begyndt på en serie om miljøet i Kina, der er aldeles læsværdig.

Et eksempel. Luftforurening. Det er en af de helt store dræbere. I EU anses alt over 40 PM som skadelig for helbreddet. I USA er tallet 50 PM. I 2006 var gennemsnittet for Beijing 141.

• Læs om luftforurening i Kina – kan man løbe marathon i Beijing?

99 procent af Kinas 560 millioner byboere trækker vejret i luft, der har mere end 40 PM.

I følge World Bank døde der sidste år 350.000-400.000 kinesere af luftforurening.

Derudover døde cirka 300.000 på grund af dårligt indeklima, for eksempel fra kulovne.

60.000 døde af diare, mavekræft, blærekræft og lignende, der kan føres tilbage til vandforurening.

:: Eget foto af (host) smog over Nanjing.

De kalder det selv for verdens første miljørigtige by. Det er fremtidens by. Der ikke forurener og belaster miljøet.

Byen hedder Dongtan. Den er ved at blive bygget på en ø i Shanghai, og den er designet og planlagt af Arup Group, der er et engelsk konsulentfirma. Det skriver teknologimagasinet IEEE Spectrum, i deres seneste særnummer om megabyer.

Det er en bilfri by. Selv hybrid-biler er forbudte. Derimod bruger indbyggerne elbiler, cykler eller går. Normalt, mener man i Arup Group, bygger man byer op omkring vejnettet og bilerne. Men når man ved, at der ingen biler er, så vil man få en anderledes by.

Dongtan (东滩) vil også genbruge så meget som muligt. Al spildevandet, for eksempel. Energien vil komme fra biobrændsler, solenergi og vindmøller. Fødevarerne vil komme fra byens egne økologiske gårdbrug. Arbejdskraften vil være lokal. Og selvfølgelig vil byggematerialerne være miljøvenlige. Det er altså ikke nye teknologier, man bruger. Det nye er den måde, man kombinerer dem på. Eksperimentet skal vise, hvordan man kan udvikle en by på den rigtige måde.

Byen skal have 50.000 indbyggere i 2010. Og 500.000 indbyggere i 2050. Det er ikke meget, når man tænker på, at der alene i dag er omkring 14,5 millioner indbyggere i Shanghai. Derfor skal det blive spændende at se, om eksperimentet kan være med til at ændre resten af det tætbebyggede forurenings- og betonhelvede, som Shanghai flere steder har udviklet sig til i dag.

Noget kunne tyde på, at der vil gå et stykke tid før resten af Shanghai følger i Dongtans fodspor. Blandt andet er man ved at forberede en af verdens længste broer, der får til- og afkørsel tæt på den bilfrie miljøby. Samtidig ødelægger man også en af de få ubebyggede pletter af natur, der er tilbage i Shanghai i dag.

Men først skal de igang med at bygge byen. Det eneste, der indtil videre er kommet op at stå, er en kantine til de 200 arbejdere, der hver dag tager over på øen, så de kan tage hjem igen om aftenen.

:: På Chinadialogue er der en artikel og debat om projektet.

:: Guardian skrev i 2006 en artikel om Dongtan.

:: Og Wired gjorde det samme i 2005.

:: Via China Digital Times