Tag arkiv for modernisering

Harmonisk nedrivning: Gade-propaganda i Beijing

Kvarteret ligger i midten af Beijing. Men de gamle huse skal rages ned og 800 familier flytte, som jeg skrev om forleden.

De seneste år er tusinder af hutongs forsvundet i Beijing. Tit fandt beboerne først ud af at de skulle flytte, når de vågnede om morgenen og så et 拆 (chai) skrevet på døren eller muren på deres hus. 拆 kan oversættes til “rives ned”.

Der er utallige eksempler på beboere, som kun har fået en dårlig eller nærmest symbolsk erstatning. Hvis de overhovedet fik nogen.

Det er heller ikke alle beboere, der har haft lige meget lyst til at flytte fra deres huse. Og lige så mange eksempler er der på bygherrer, som har sendt mere eller mindre hårdtslående tæskehold ud i gaderne, som kunne hjælpe de tvivlende beboere til at komme frem til en beslutning.

Men denne gang er det 60 års jubilæet for Folkerepublikken Kina. Så man har ikke lyst til alt for megen negativ ballade og postyr. Samtidig er det lokalregeringen i Xicheng, der har bedt beboerne om at flytte, så der er lidt mere ordnede forhold denne gang.

Beboerne blev oplyst om planerne, da lokalregeringen en dag i begyndelsen af marts hængte nogle sedler op i kvarteret, som man kan se på billedet herunder. I skal flytte. Og de af jer, der skriver under og accepterer vores tilbud inden april, får en bonus, som der står på sedlen.

Her står der også, at nedrivningen sker i henhold til loven. Hvilket er en sætning man ofte møder herovre. Spørgsmålet er så, hvem der fortolker loven.

Flytningen er et godt eksempel på, hvordan en lokalregering bruger propagandaplakater eller -bannere i dag. Kineserne har i årtier været vant til dem, så det er mildest talt tvivlsomt, om de overhovedet har nogen effekt.

hutong beijing propaganda banner et.JPG

早拆迁,早选房,早受益, står der på det røde banner. Jo tidligere du flytter ud, jo tidligere kan du vælge et nyt hus, jo tidligere kan du få fordel af det (bonussen)

hutong beijing opslag flytte to.JPG

选签约,早排队,选好房, står der. Jo tidligere du skriver under, jo tidligere kan du komme på venteliste, jo tidligere kan du få en god bolig.

hutong beijing opslag flytte tre.JPG

拆迁拓路为国家, 共建和谐靠大家. Nedrivningen og udvidelsen af gaden er til bedste for hele landet, at opbygge harmoni afhænger af alle.


Gå til artikel » Skriv kommentar

Historiske hutongs i Beijing rages ned: Flyt – her skal være militærparade

hutong beijing ryddes.JPG

Næsten 800 familier skal flytte. For her skal være militærparade, som jeg skrev om i søndagens Berlingske.

Den 1. oktober er det 60 år siden, at Mao Zedong stod på Tiananmen og udråbte Folkerepublikken Kina. Det skal fejres. Og det bliver det hele året. Men det kulminerer på selve dagen, hvor der blandt andet er militærparade i Beijing.

Og den bliver stor. Så stor, at man nu er ved at rydde et kvarter med hutongs. Altså de smalle gader, som man kan se her på billedet ovenover. Dem er der efterhånden ikke mange af, for de seneste års udvikling har jævnet tusinder af dem, for at give plads til shopping malls og kontorbygninger med glasfacader.

Som jeg også har skrevet om tidligere i Berlingske.

Men denne gang får beboerne dog en erstatning. Hvilket de ikke altid har fået. Slet ikke. Ved tidligere byggerier har de blot fået besked fra bygherren om at flytte. Forskellen er måske denne gang, at det er lokalregeringen, der står for byggeriet. Og ikke mindst, at centralregeringen ikke vil risikere social uro og negativ omtale i et år med så mange følsomme jubilæer.

Men det er ikke alle beboerne, der er tilfredse, som du kan læse i artiklen.

Det er ikke muligt at få et tal for, hvor mange der ikke vil flytte. Lokalregeringen i Xicheng kender ikke tallene, siger de. Hvis man spørger beboerne, så siger mange, at det drejer sig om cirka halvdelen af familierne.

Men hvorfor går familierne ikke bare sammen og gør fælles front mod lokalregeringen?

»Det er jo meningsløst,« siger fru Li, der er 38 år.

For embedsmændene gør alligevel, hvad de har lyst til.

»Nogle gange er de flinke nok, men andre gange ignorerer de os bare,« siger fru Li.

Hun har bestemt ikke lyst til at flytte. For hvad nytter det at få 200.000 yuan i erstatning, hvis en ny lejlighed koster 500.000, siger hun. Hendes eneste mulighed er at låne pengene. For eksempel af sin familie og i banken. Men det er næsten umuligt, for hun er arbejdsløs.


Gå til artikel » Skriv kommentar

Arkitektur i Beijing: Ingen mure omkring Soho

Sohochina.png Hvis du bor i Beijing, så kender du også ejendomsselskabet Soho China, der har været med til at rive utallige hutongs og historiske seværdigheder ned modernisere store dele af byen.

Hver dag går jeg forbi en af Soho China’s (SOHO中国) malls, hvor der sikkert en gang var planer om fylde den forvredne koksgrå klods ud med tøj fra Armani, Gucci og Hvadharvi af andre luksusprodukter. Men hvor man i dag stort set kun kan shoppe i halvdøde butikker som sælger bukser til 50 kroner eller Huga Bass parfumer.

For, som selskabet selv fandt ud af i august, så er der alt for mange butikscentre i Beijing.

Finanskrisen har heller ikke gjort det bedre, som Wall Street Journal kunne fortælle juleaften:

But Soho has been hit hard by the global downturn. Its stock is off nearly 70% from its 52-week high, as are other Chinese real-estate companies’. From an initial offering price of 8.30 Hong Kong dollars, and a peak of HK$10.20, it closed Tuesday at HK$3.30 (43 U.S. cents). In the first half of the year, the company reported a loss of $21 million, compared with a profit of $9.2 million for the same period last year.

Mange af Soho’s projekter har været omstridte og der er mange kritikere.

Det er især gået skidt for Soho’s seneste projekt. Et kvarter med historiske hutongs i Beijings centrale Qianmen distrikt skal rages ned og erstattes af et indkøbscenter, som skal bygges i en slags retro 1920er stil.

Genialt. Lige hvad byen har brug for. For efterhånden er der kun få procent tilbage af det historiske Beijing, og i dag er byen arkitektonisk set kedeligere end en grå Ecco sko.

Cup of Cha er ikke mindre irriteret i denne artikel, men han har dog fundet en fordel ved i hvert fald Soho’s beboelsesejendomme, som jeg ikke selv havde tænkt på:

This having been said, the SOHO projects all have one very, very, important feature – something that sets them apart as a force for good, modernisation and the every-man in Beijing. To my knowledge, none of them, and this is practically unique, has a perimeter fence. Everything, even the walls, in Beijing is surrounded by a wall, fence or other obstruction. This leads to a life of constant half-mile round trips to get from the street to the entrance of a building that was initially not more than thirty yards away. The SOHO buildings are practically the only residential buildings in town that can be approached from any angle. I have heard of endless arguments between architects, landscape designers and urban planners, foreign and local, and developers about removing the ubiquitous, unfriendly, pointless and inconvenient fencing that surrounds everything in Beijing. Invariably, sanity is avoided and a wall is erected.

Se i øvrigt også China Heritage Quarterly’s artikel om Soho og Qianmen.


Gå til artikel » Skriv kommentar

Hul i jorden: Beijing falder fra hinanden

Img260090077_400x265.shkl.jpg

Ups. Pludselig var der hul i Xidan, der er en Beijings mest berømte shoppinggader. Asfalten kollapsede fredag morgen og gav et hul i vejen på seks meter.

Det skriver blandt andre Xinhua i denne artikel, hvor der også er flere billeder af hullet.

Hvordan kan det så ske, at der lige pludselig falder et 30 kvadratmeter stort stykke hul ned i vejen?

Ja, det nævner artiklen ikke. Derimod nævner nyhedsbureauet Xinhua de højtstående lokalpolitikere, der »prompte tog til ulykkesstedet for at undersøge situationen og dirigere arbejdet.«

Det var Beijing by’s partikomitesekretær (eller hvordan man lige oversætter 市委) og vicepartisekretær samt Beijings borgmester og viceborgmester, der tog ud for at dirigere rundt med gravkøer og cementblandere.


Gå til artikel » Skriv kommentar