Det er december, så julefreden har sænket sig over hustruvolden har bredt sig i de danske hjem og sneen ligger tyk og tung vejret er gråt og brølende kedeligt i by og på land. Julen er en del af den gode danske kultur, helt deroppe ved siden af bindingsværk, lunken kaffe, hakket griselever og Jantelov.
Derimod er det et ret nyt fænomen i Kina. Men julen (圣诞节: shengdanjie) er blevet mere og mere populær i løbet af de seneste cirka ti år.
De kinesere, der fejrer julen, og det er for det meste de yngre af slagsen, gør det normalt ikke med familien. Det er mere en anledning til at gå ud sammen med kolleger og venner, for eksempel for at synge karaoke (卡拉OK: kalaok).
Det er heller ikke i alle butikker, at de kinesiske forbrugere kan købe julepynt, men det er ikke noget problem at finde hos for eksempel lokale købmænd som Wal-Mart eller Carrefour.
Flere og flere butikker pynter dog op til jul. Og når der nu er pyntet op, hvorfor så besvære sig med at tage det ned igen. Det er langt fra enestående, at gå rundt et sted i Kina om sommeren i 30 graders varme i klipklappere og t-shirts, og se smilende julemænd klistret op i butiksvinduer, eller blive hilst velkommen af “Merry Christmas” skrevet med fed sneskrift på dørene til en forretning.
Det er altså langt fra alle 1,3 milliarder kinesere, der har taget julen til sig. Men det breder sig.
Og det er noget skidt. Julen er ikke ægte kinesisk. Den viser blot, hvordan den vestlige kultur truer den kinesiske. Hvor den vestlige kultur tidligere blot var en mild vind, der blæste over Kina, har den i dag udviklet sig til en sand orkan, og det stærkeste eksempel på dette er julen, der dag for dag roligt spreder sig, skriver ti ph.studerende på Yuandao.com, der kan oversættes til noget der ligner Den Rette Konfucianske Vej (原道).
Derfor opfordrer de ti ph.d.-studerende og Wang Dashan, der er hovedmanden bag opfordringen, nu deres landsmænd til at boykotte julen, som man også kan læse her på kinesisk og her på engelsk.
Julen er et udtryk for en kulturel imperialisme, der vil udvande den ægte kinesiske kultur, hvis ikke der bliver dæmmet op for den, mener p.d.’erne. Kineserne bør i stedet fremme ægte kinesiske religioner som Buddhisme og Daoisme. Men især er det Konfucianismen, der bør fremmes, da det er rygraden i den traditionelle kinesiske kultur.
Det er ikke nogen ny tankegang. Ph.d.’erne er helt på linje med den “Kinesiske/Konfucianske læringsfeber” (国学: guoxue), der begyndte i midten af 1990erne, hvor hovedbudskabet er, at den Vestlige kultur truer Kinas egen kultur.
Tilhængerne mener, at traditionel kinesisk kultur skal stå som et bolværk mod Vestens store kulturelle indflydelse, hvor kineserne bliver udsat for vestlige værdier og livsstile, for eksempel i form af film, bøger og altså traditioner som julen, hvor kravlenisser og julemænd sniger sig ind i stuerne.
:: Wikipedia om kristendom i Kina (på engelsk).
:: Wang Dashans holdning til julen (på kinesisk).
:: Via Granitestudio og Danwei.
Hvor mange kinesiske familier har egentlig en buddha-statue stående i hjemmet? 