De kinesiske myndigheder er begyndt på en massiv kampagne, der er et forsøg på at amputere og få kontrol over den vildtvoksende debat på Kinas populære mikroblogs. Samtidig er 16 hjemmesider blevet lukket og mindst seks personer anholdt for at »sprede rygter på nettet.«

Censuren har direkte forbindelse til den politiske magtkamp, der begyndte i februar og som eskalerede for to uger siden, da en af landets mest karismatiske politikere, Bo Xilai, blev fjernet fra sine poster.

Kort efter flød det kinesiske internet over med rygter om blandt andet militærkup i Beijing, og derfor er man nu begyndt på kampagnen mod »skadelige informationer,« skriver det statslige nyhedsbureau Xinhua lørdag.

• Læs også - – alle tidligere artikler om censur

Der er over 500 millioner kinesere på internettet, og mange har mindst en enkelt mikroblog. De hedder weibo på kinesisk. De to mest populære udbydere er Tencent og Sina, der hver har over 300 millioner brugere. Lørdag morgen skrev de to virksomheder, at det indtil tirsdag ikke vil være muligt at kommentere eller videresende andre brugeres indhold, men at man stadig kan offentliggøre sit eget materiale.

De kinesiske mikroblogs er en mellemting mellem Twitter og Facebook, men de er mere interaktive. De er hurtigt blevet uhyre populære, og er i dag en platform for den offentlige debat, hvor der er åbne diskussioner om politik og politisk følsomme emner.

»Hvad har været den største torn i siden på de kinesiske ledere i de seneste to år? Det har været weibos,« siger David Bandurski, der er analytiker på China Media Project på Hong Kong University.

Mikroblogs er en udfordring for etpartistatens magt, og derfor er der også blevet strammet op på censuren af dem og internettet i de seneste måneder. David Bandurski mener, at man vil »fortsætte med at finde måder, at forstyrre debatten« på og at forsøge at få mere kontrol.

Som avisen Renmin Ribao (Folkets Dagblad), der er partiets talerør, skriver i en leder, så vil man straffe alle, der er ansvarlige for »løgne og spekulationer.«

»Rygter på internettet underminerer den offentlige moral, og hvis de breder sig ukontrolleret vil de forstyrre den offentlige orden og sociale stabilitet,« skriver avisen.

Kampagnen er samtidig endnu et tegn på de spændinger, der er i toppen af Kinas Kommunistparti.
Kinesisk politik foregår i en sort boks. Partitoppen er dækket af en facade, hvor man ikke udstiller interne uenigheder. Derfor er skandalen om Bo Xilai og magtkampen med de 24 personer i Politibureauet, der er de mest magtfulde mænd i etpartistaten, kommet som et chok for kineserne.

»Jeg tror, at det her er et fænomen, der vil fortsætte resten af året. For Kina er det her et ultrafølsomt år. Det her er en prioritiet før det den politiske rokade, og derudover er det et faktum, at der er mange udfordring lige nu i Kina – udsigt til en lavere økonomisk vækst og spørgsmål om, hvor økonomien er på vej hen, og det tyder på interne spændinger,« siger David Bandurski.

• Læs også – alle tidligere artikler om Bo Xilai og magtkampen

For hvad er det, at der foregår? Magtkampen rejser utallige spørgsmål, og der er få svar. Der er ingen fri presse, som har lov til at tjekke de mange rygter på internettet om for eksempel interne stridigheder, statskup og militære køretøjer samt skyderier i Beijing, som er eksempler fra de seneste par uger, og som de seks personer blev anholdt for at kommentere og videresende.

»Det underliggende problem er, at man ikke kan få sandheden ud af regeringen, og så kan man ligeså godt tro på det, som flyver rundt på internettet,« siger Jeremy Goldkorn, der står bag Danwei.com, som følger kinesiske medier.

Det er brugerne enige i. Som den kendte ejendomsmatador, Zhang Xin, der har tre millioner følgere, skrev:

没有了＂评论＂功能的微博就制止了＂谣言＂吗？什么是制止＂谣言＂最好的办法呢？就是公开透明。越不让说，＂谣言＂就越多。

Uden kommentar funktionen, vil det virkelig stoppe “rygter”? Hvad er den bedste måde at stoppe rygter på? Det er åbenhed. Jo mere ytringsfriheden er begrænset, jo flere rygter vil der være.

Jeremy Goldkorn er ikke i tvivl om budskabet i den seneste kampagne.

»Det her skal minde alle om, hvem der bestemmer. I forhold til Kinas Kommunistparti, så er beskeden – don’t speak shit about us,« siger Jeremy Goldkorn. Han forudser, at Sina og Tencent fra nu af vil meget mere forsigtige, og at de vil optrappe deres censur.

En stor del af censuren i Kina bliver administreret af private virksomheder, der har censorer ansat til at overholde den flydende grænse for, hvor censuren måtte gå. Det kan du læse mere om her.

Kina er gået igang med at censurere sagen om den britiske forretningsmand Neil Heywood. Sådan næsten.

Hele sagen om Wang Lijun og magtkampen omkring Bo Xilai er en af de største politiske skandaler i et par årtiet, og den er brudt ud kort før efterårets store partikongres, hvor der bliver valgt ledere som skal stå i spidsen for Kina i det næste årti.

• Læs også - alle tidligere artikler om Bo Xilai og magtkampen

Derfor er den også blevet et af de mest debatterede og omdiskuterede emner på internettet, for kineserne ved ikke meget om deres øverste ledere, og det er sjældent at der dukker den slags sprækker op i facaden af Kinas Kommunistparti.

Derfor er der også dukket bunker af rygter op på Weibo. Om militære køretøjer i Beijing. Om skud i gaderne. Om kup. De får lov til at sprede sig vildt, blandt andet fordi der ikke er nogen fri presse i Kina, som hurtigt kan gå ud og checke dem.

Som Isaac Stone Fish skrev forleden på Foreign Policy:

Mainland media sites have begun to strongly censor discussion of Bo Xilai and entirely unsubstantiated rumors of gunfire in downtown Beijing (an extremely rare occurance in Beijing). Chinese websites hosted overseas, free from censorship, offer a host of unsupported, un-provable commentary on what might have happened in the halls of power. Bannedbook.org, which provides free downloads of “illegal” Chinese books, posted a long explanation of tremors in the palace of Zhongnanhai, sourced to a “person with access to high level information in Beijing,” of a power struggle between President Hu Jintao, who controls the military, and Zhou, who controls China’s formidable domestic security apparatus. The Epoch Times, a news site affiliated with the Falun Gong spiritual movement (which banned in China), has published extensively in English and Chinese about the coup.

Så censuren er paradoksalt nok en af grundene til, at det kinesiske internet lige nu er ved at brænde sammen af rygter.

Hvor effektiv er censuren så? Se på sagen om Neil Heywood. Der er 350 millioner kinesere, som bruger mikroblogs, og hvis man går ud på den mest populære af dem, Sina Weibo, så er der huller i censuren.

For eksempel kommer der ingen resultater, hvis man søger på 海伍德, der er Neil Heywoods kinesiske navn. Så får man beskeden om, at der på grund af den “relevante lovgivning” ikke er nogen søgeresultater. Og hvis man søger på “Neil Heywood,” så er resultatet det samme.

• Læs også – Ytringsfrihed i Kina: Seks måder at censurere internettet på

Men der er huller. For man kan godt søge på “Heywood.” Og man kan også søge på 英籍保姆, der betyder “engelsk barnepige,” som er en hentydning til, at Heywood ifølge rygter skulle have været barnepige for Bo Xilais søn, Bo Guagua. Så hvis man absolut vil diskutere en sag, så er der for det meste måder, hvor man kan slippe uden om censuren på.

Måske vidste hun, hvad der var på vej til at ske.

Den sidste gang jeg talte med Liu Xia var onsdag den 6. oktober 2010. Det var en bidende kold efterårsdag, som de nu kan være i Beijing, men vi sad inde i varmen på et the-hus, der ligger ved siden af hendes lejlighed.

Jeg har kun mødt og talt med hende måske et par håndfuld gange i de seneste år. Liu Xia er lille, hun virker skrøbelig, og har et kortraget hoved, så hun nærmest ligner en buddhistisk munk. Hun virker altid lidt sky. Men måske er det også fordi hun er så rolig, hun taler ofte langsomt, smager på ordene og tænker.

Men den dag var hun stresset. Eller måske nærmere blot travl, sådan virkelig travl og med meget at se til og tænke på. Med god grund. For dagen efter fik hendes mand, Liu Xiaobo, Nobels Fredspris. Det var også den dag, at Liu Xia forsvandt.

• Læs også – tidligere artikler om Liu Xiaobo på Kinablog

Liu Xia er i begyndelsen af 50erne. Hun er poet og digter, og hun og Liu Xiaobo mødte hinanden i 1980erne, men det var først senere, at de blev et par. Hun har to interesser, og det er bøger og mad, for politik interesserer hende ikke.

Men hun er blevet offer for politik, der har taget hendes mand – Liu Xias stemme knækker ofte, når hun taler om ham – som afsoner 11 års fængsel, fordi han gjorde sig tanker om politisk frihed i Kina, og som har gjort hende til fange. Hun forsvandt nu ikke helt den dag i oktober, hun var i kontakt med omverdenen nogle få gange i ugerne efter, men der er ingen, som har hørt fra hende siden februar 2011.

Politiet er ikke i gang med en efterforskning, og hun er ikke tiltalt for noget, men myndighederne har sat hende i husarrest. Hun er gift med Liu Xiaobo, og det er hendes forbrydelse.

Dengang for langt over et år siden, hvor vi sad på the-huset i Beijing, tog hun sin taske frem og skubbede nogle fotografier over det massive træbord. Hun ville bare vise dem frem, for hun syntes, at de var sjove og gode.

Det var nogle sort-hvide billeder af dukker, der er taget i deres hjem, og hvor Liu Xiaobo på et af dem står med en dukke på skulderen.

• Læs også – tidligere artikler om menneskerettigheder

En af familiens venner, den franske akademiker og sinolog Guy Sorman, har brugt de seneste mange måneder på at smugle de 25 fotografier ud af Kina. Uden at Liu Xia vidste det, har han fortalt til for eksempel nyhedsbureauet AFP, for det ville give hende endnu flere vanskeligheder. Men hun har givet tilladelse til, at de kan bruges. Og det bliver de.

Indtil den 1. marts er fotografierne udstillet på Columbia University i New York. Derefter kommer de forbi Madrid, og senere i år ender de på en udstilling i Hong Kong, hvor de med garanti vil give debat og politiske slagsmål.

Dukkerne viser det kinesiske folks lidelser, og der er tårer på mange af dem. Serien hedder »Silent Strength of Liu Xia.« Og det må man håbe, at hun har.

En af Kinas mest fremtrædende forfattere og kritikere flygtede i sidste uge til USA med sin familie. Han har længe været under pres fra myndighederne og været udsat for tortur, som han vil fortælle mere om under en høring i denne uge i den amerikanske kongres.

Det er for det første endnu et stærkt signal til kritikerne her i Kina om, at de skal tie stille. Så Yu Jie vil ikke blive den sidste. Især ikke i år, hvor den politisk følsomme “Kinas Kommunistpartis 18. Nationale Partikongres” ligger lige om hjørnet, og hvor der skal vælges ny præsident, premierminister og andre topledere.

Siden den 17. partikongres i 2007 og De Olympiske Lege og optøjerne i Tibet og Xinjiang i 2008 har et-parti-staten gjort markant større brug af censur, vold, tortur, kidnapninger og på mange måder svækket det juridiske system og domstole.

Den 38-årige Yu Jie har blandt andet skrevet den kritiske bog »Wen Jiabo: Kinas bedste skuespiller,« der udkom i 2010 i Hong Kong. Bogen er forbudt i Kina. Yu skrev den på trods af trusler om fængselsstraf og efter at være udsat for tortur.

»I størstedelen af det seneste år har jeg været frarøvet min frihed og været under overvågning,« siger Yu Jie i et interview med Radio Free Asia.

Yu Jie fortæller dog til nyhedsbureauet AP, at sikkerhedspolitiet bortførte ham flere gange i løbet af det seneste år, hvor han også blev banket så meget, at han mistede bevidstheden.

Myndighederne forbød ham også at udgive flere bøger udenfor Kina. De truede Yu med, at han kunne fængsles for at udgive statsfjendtlig materialer og for at tilsværte Kinas Kommunistparti og landets ledere.

Samtidig forhindrede de Yu, der er troende kristen, i at udøve sin religion.

»Jeg følte, som forfatter og som kristen, at jeg ikke længere havde friheden til at udtrykke mig og til at følge min religion. Derfor valgte jeg at komme til USA, hvor jeg kan leve frit,« siger Yu Jie til Radio Free Asia.

Yu Jie siger i sit interview med AP, at han fortsætter med sine planer om at skrive en bog om præsident Hu Jintao og den fængslede vinder af Nobels Fredspris, Liu Xiaobo.

• Læs også - alle tidligere artikler om Liu Xiaobo på Kinablog

Liu aftjener en dom på 11 års fængsel, og han modtog Nobelprisen i 2010. Det var også her, at problemerne for alvor begyndte for Yu Jie, fortæller han til Reuters.

»Få dage før ceremonien blev jeg kidnappet og flere personer fjernede mit tøj og bankede mig i en grad, så jeg kollapsede og blev kørt på hospitalet for at blive reddet,« siger Yu Jie til Reuters.

Liu Xiaobo og Yu Jie er gode venner. Derfor troede myndighederne, ifølge Yu, at han spillede en rolle i Liu Xiaobos arbejde.

Liu Xiaobo, der er forfatter, professor i litteratur og formand for den kinesiske afdeling af forfatterforeningen PEN, er en af initiativtagerne til Charter 08, som Yu Jie også er medunderskriver af. Det er dokument, der opfordrer til politiske reformer i Kina, og som er inspireret af tjekkiske Vaclav Havels Charter 77.

Liu Xiabo blev fængslet og skulle efter sigende have afvist og nægtet at acceptere myndighedernes pres om at løslade ham mod, at han ville gå i eksil i udlandet. Yu Jie har gennem længere tid forhandlet om en lignende aftale, som han nu altså har accepteret. Se også interview i The Australian.

Senere i år holder Kinas Kommunistparti sin fem-årlige kongres. Det er en politisk følsom periode, hvor der denne gang også skal besættes en lang række topposter som præsident og premierminister. Blandt andet derfor, siger analytikere, og på grund af frygten for en kinesisk Jasmin revolution, har myndighederne slået stadigt hårdere ned på kritikere.

Det fik blandt andet også en anden berømt forfatter, Liao Yiwu, til at flygte fra Kina i juli 2010. Han sneg sig over grænsen til Vietnam, og opholder sig i dag i Berlin. Hvis du ikke kender Liao, så anbefaler jeg dig klart at læse hans bog “The Corpse Walker: Real Life Stories: China From the Bottom Up.”

Sent onsdag bortførte politiet også en anden kendt aktivist og forfatter, Hu Jia, der blandt andet har været kandidat til Nobels Fredspris og modtaget EUs prestigiøse Sakharov pris. Politiet afhørte ham i syv timer i torsdags, og har konfiskeret to af hans computere.

• Læs også - alle tidligere artikler om Hu Jia på Kinablog

I sidste måned skrev Hu Jia et åbent brev, der opfordrede til større opmærksomhed omkring Liu Xiaobo og hans hustru, Liu Xia, der sidder i husarrest i Beijing. Hu Jia blev sidste år frigivet efter en straf på tre et halvt år, og politiet har nu truet med at sætte ham i fængsel igen, hvis han ikke stopper sin kritik.

En talsmand for det kinesiske udenrigsministerium, Liu Weimin, siger om Yu Jie, at han »ikke kender denne person, og jeg ved ikke, hvor mange der anser ham for at være en kendt forfatter.«

Nyheden om Yu Jies flugt slap ud på det kinesiske internet sent onsdag. Søgninger på »Yu Jie« er stadig censurerede på det kinesiske internet, men det lykkedes blandt andet forfatteren Qin Liwen at skrive et indlæg på sin side på den populære mikroblog Sina Weibo:

»Vi har kendt hinanden i mere end ti år, og jeg har altid vidst, at denne dag ville komme.«

Her er hele Qin Liwens indlæg, der nu er blevet slettet:

【毒打】直到过了很久我才从别人那里听说余杰被毒打的事，极其震惊，因为此前没听说消息。立刻给他打电话，他说找个地方吃饭面谈。见面后他告诉我，事情发生在2010年12月9日，秘密警察将他脱光衣服套上麻袋拳打脚踢至于休克，送医院，医院说这人救不了了，他夫人刘敏坚持送去第二家医院才救活。

De kinesiske medier har – på ingen måde overraskende – ikke skrevet om Yu Jie. Med undtagelse af et forventeligt karaktermord på ham i den engelske udgave af Global Times.

Blå bog: Yu Jie
• Yu Jie er født i 1973 i Chengdu, der er hovedstaden i Sichuan provinsen. Senest boede han dog med sin hustru og parrets datter i en forstad til Beijing.
• Han er tidligere vicepræsident for den kinesiske afdeling af forfatterforeningen PEN, som han også var med til at stifte.
• I Kina er Yu Jie nok mest kendt for sine essays og kritiske holdning til myndighederne og Kinas Kommunistparti.
• Yu’s bøger har været forbudte i Kina i de seneste fem år. Senest har han skrevet den kritiske bog »Wen Jiabo: Kinas bedste skuespiller.«
• Yu Jie er en af Kinas mest kendte samfundskritikere, og har blandt andet mødtes med den tidligere amerikanske præsident George W. Bush.

:: Foto fra Wikimedia

Parret fik dog senere lov til at tale med hinanden over telefonen, men de ved ikke, hvorfor politiet tog Liu til forhør.

Det kan måske være del af en ny og større efterforskning af Ai Weiwei og hans selskab »Fake,« og fordi politiet er ved at opbygge en ny sag mod Ai. Han fortæller, at politiet også for nyligt har taget to af hans assistenter til forhør.

»Det lader til, at de er i gang med en bredere efterforskning. Jeg aner det ikke,« siger Ai Weiwei. Og tilføjer:

»Vi er ikke bange. Vi har ikke på nogen måde brudt nogen love. Men vi er nysgerrige efter at se, hvad der nu kommer, for det ved man aldrig,« siger Ai Weiwei.

• Læs også - Tidligere artikler om Ai Weiwei på Kinablog

Ai Weiwei forsvandt i begyndelsen af april, da betjente bortførte ham i lufthavnen i Beijing. Ai blev kørt til et ukendt sted, hvor han blev holdt fanget i 81 dage. Han sad i isolation og blev tilbageholdt med beskyldninger om flerkoneri og distribution af porno før politiet besluttede sig for at anklage ham for skattesnyd, som efter sigende skulle gå helt tilbage til 2001.

Det er beskyldninger, som Ai Weiwei selv kalder for politiske. Han afviser dem og siger, at myndighederne blot er ude på at lukke munden på ham. Men skattesagen har ikke fået Ai Weiwei, der er kendt for sin kritik af den kinesiske regering og Kinas Kommunistparti, til at lukke munden.
I sidste uge fortalte politiet så den ene af de to assistenter, som de forhørte, at Ai nu blev efterforsket for at »sprede pornografi på internettet.«

Fotografen Zhao Zhao fortalte, at politiet var interesseret i et kunstfotografi fra 2010, hvor en nøgen Ai står sammen med fire ligeledes nøgne kvinder på et foto, som har titlen »En tiger, otte bryster«. Nyheden om den nye efterforskning fik kinesere til at lægge utallige nøgenbilleder ud på internettet i sympati med Ai Weiwei.

• Læs også - Ai Weiwei og Louisiana – »Det her handler ikke om mig«

På samme måde fik Ai også opbakning fra 30.000 personer, som på under et par uger hjalp ham med at skaffe de 8,5 millioner yuan (cirka 7,3 millioner kroner), som han skulle stille i kaution for at kunne anke dommen om skattesnyd. Den 1. november fik han besked på at betale 15 millioner yuan (13 millioner kroner), som myndighederne siger han har unddraget i skat siden 2001.

Politiet i Beijing oplyser, at de »ikke kender noget til nogen Liu Qing,« der skulle være anholdt. Det fortæller en betjent, der ikke vil oplyse sit navn, fra Nangao politistation.

Ai tror ikke, at Liu Qings forhør har noget at gøre med skattesagen.

»Vi har fulgt deres instruktioner og betalt kautionen, så de kan kun være tilfredse. Det var en sejr for dem,« siger Ai Weiwei, der ikke tror, at hans hustru er i fare.

»Jeg er bekymret, men der er ikke nogen måde at hjælpe på. Da jeg forsvandt gav de ingen forklaring. Det her er ikke noget, som der er en løsning på,« siger Ai Weiwei.

Mange kinesere vil nok gerne (igen) smide en sko i hovedet af Fang Binxing, der er far til “Great Firewall of China,” som er øgenavnet for det omfattende system af censur på det kinesiske internet.

Det har en gruppe hackere nu gjort noget ved.

Fang er rektor på Beijing University of Posts and Telecommunications (北京邮电大学), og en af universitetets hjemmesider er nu blevet hacket, så man kan forlyste sig med et spil, der hedder “Vrede Sko”. Fodtøjet kan man så kyle i hovedet af Fang Binxing på den “Angry Bird”-agtige måde.

Det skriver Nanfang Dushi Bao, hvor billedet ovenover også er fra.

• Læs også - Ytringsfrihed i Kina – Seks måder at censurere internettet på

For nyligt holdt Fang Binxing en tale, hvor han argumenterede for Kinas udbredte brug af censor på internettet, og hvorfor Kina burde udvikle et slags kinesiske intranet. Du kan læse hele talen her på kinesisk eller se et engelsk uddrag på Global Voices. Her er hans fire vigtigste argumenter for kinesisk selvstændighed på nettet:

1. Independency – Against foreign intervention of the network. The government can negotiate for unilateral or multinational agreement for network access.
2. Equality – Against monopoly of giant ISPs such as Sprint and the so-called global principle in Internet governance.
3. Self-Defense – In order to self-defense, a sovereignty should have the rights to cut off from illegitimate network connection.
4. Governance – Against unauthenticated connection, access and plugin. Fang used Google’s pulling out of China as an example to imply that when a company pulls out, its service in China should be ceased.

Facebook, Twitter, Youtube og så videre har været blokeret i snart tre år, men der er måder at slippe uden om censuren og blokaderne. Det sker med proxy-servere og VPNs. Altså virtuelle netværk, der groft sagt laver en elektronisk tunnel under “Great Firewall of China” og ud på internettet, som var det i Danmark, England, USA eller hvor man nu forbinder sin computer med.

Men de seneste måneder er kineserne begyndt at teste nyt udstyr, der scanner internetforbindelserne for de elektroniske Ninja-tricks. Ligesom man taler om vejret i Danmark, på samme måde taler man om VPN-forbindelser i Kina. Nå, hvordan kører den så i dag? Jo, den er langsom. Aha, min kører ellers fint.

• Læs også - Censur i Kina – Beijing i krig mod internet og e-mails

De seneste fire, fem dage har jeg – og flere andre – haft store problemer med forbindelserne, så internettet over VPN, der er endnu langsommere, end det plejer at være. Noget nyt i de seneste måneder er også, at for eksempel Twitter og Youtube kan være ubrugelige, på trods af at man er logget på VPN. Noget tyder altså på, at de er ved at teste nyt udstyr, der kan gøre VPNs ubrugelige. Forbes har også talt med bagmændene til Tor, der kommer med hint og forklaringer på den nye udvikling:

In recent months, administrators of services with encrypted connections designed to allow users secure remote access say they’ve seen strange activity coming from China: When a user from within the country attempts to reach a server abroad, a string of seemingly random data hits the destination computer before he or she can connect, sometimes followed by that user’s communication being mysteriously dropped.

The anti-censorship and anonymity service Tor, for instance, has found that many of its “bridge nodes”–privately-placed servers around the world designed to connect users to the rest of Tor’s public network of traffic re-routing computers–have become inaccessible to Chinese users within hours or even minutes of being set up, according to Andrew Lewman, the project’s executive director. Users have told him that other censorship circumvention services like Ultrasurf and Freegate have seen similar problems, he says. “Someone will try to connect, then there’s a weird scan, and the bridge stops working,” says Lewman. “We see weird things all the time, but this is a semi-consistent weird thing, and it’s only coming from China.”

Hvorfor er der så censur og stærk kontrol på nettet? Kort fortalt er det et af de mange redskaber, som Kinas Kommunistparti bruger for at blive ved magten og bevare kontrollen. Det har indlysende konsekvenser for kineserne. For eksempel som i dag hvor en ny lovændring blev lanceret om, at “instant messaging” og DM’s (Direct Messages) på mikroblogs fremover vil kunne bruges som beviser i retssager. Det skriver Sohu (på kinesisk).

Men det kan også få konsekvenser for Kinas økonomi. For blandt andre store store udenlandske virksomheder er afhængige VPN i deres globale arbejde. Og de bliver også ramt af censuren. Samtidig er den efterhånden ved at være så omfattende, at den tæller stadigt mere negativt med i listen over ting, som expats og virksomheder tager med i overvejelserne, om man skal slå sig ned i Kina eller ej. Her er for eksempel Shanghai i konkurrence med Singapore, Hong Kong og Tokyo.

Liu Xiaobos far døde for en uge siden. Men han var ikke med til begravelsen, for han fik ikke lov af de kinesiske myndigher. Og måske ved Liu Xiaobo ikke engang, at faren er død, som jeg skriver om i dagens Berlingske.

Kinas mest berømte kritiker, den 55-årige Liu Xiaobo, sidder i et fængsel i den nordkinesiske Liaoning provins. Han afsoner en straf på 11 års fængsel for at være medforfatter til Charter 08, der er et dokument, som opfordrer til politiske reformer i Kina. Liu vandt Nobels Fredspris i 2010.

• Læs også – Tidligere artikler om Liu Xiaobo

I dag er Liu Xiaobo stadig stort set afskåret fra omverdenen, og hans advokat, Shang Baoujun, ved ikke, om nogen har fortalt ham om farens død.

»Jeg håber, at han har fået det at vide. Men jeg har ikke selv kunne fortælle ham om det, og jeg er ikke sikker på, at han har fået det at vide gennem andre kanaler,« siger Shang Baojun og tilføjer, at der ikke er noget i kinesisk lovgivning som sikrer fanger, at de har ret til at få udgang til for eksempel begravelser.

»Liu Xiaobo har ikke haft lov til at få besøgende siden han blev flyttet til fængslet i Liaoning. Det sidste besøg var i maj 2010,« siger Shang Baojun.

• Læs også – Hurtig baggrund om Liu Xiaobo og Nobelprisen

Den eneste, der har lov til at besøge ham, er hans hustru, Liu Xia, der kan se ham en time om måneden. Inden hvert besøg skal hun dog først søge myndighederne om lov. Men det er usikkert, hvornår hun sidst har været der, og om myndighederne overholder loven.

Shang Baojun bekræfter, at Liu Xiaobos far er død, men det har ikke været muligt at få en kommentar fra familien. Kilder siger, at myndighederne igen for nyligt har advaret familien mod at tale med pressen.

Den 52-årige Liu Xia er også selv isoleret fra omverdenen. Hun forsvandt sidste efterår før Nobelprisen blev uddelt i Oslo. Hun sidder efter alt at dømme i husarrest i Beijing, hvor hun er konstant overvåget og ikke har adgang til telefon eller internet. Politiet har ikke sigtet hende, og hun er ikke idømt nogen dom.

Liu Xiaobos far, Liu Ling, blev tidligere på året alvorligt syg og indlagt på hospital i den nordkinesiske by Dalian. Han døde i sidste uge under den kinesiske helligdag Månefestivalen, og han blev 79 år.

:: Liu Xia’s privatfoto af Liu Xiaobo

Men selv i Kina kan politi og sikkerhedspoliti ikke blot gå rundt og bortføre folk og lukke dem inde på hemmelige steder under ofte umenneskelige forhold. Uden at de er anklaget for forbrydelser og uden at give deres familier besked. Det er ulovligt. Indtil nu.

En ny lov er på vej, som lovliggør de tvivlsomme metoder. Eksperter siger, at det er et af de mest alvorlige tilbageslag i flere år, og at det nye lovforslag underminerer beskyttelsen af personer og borgere, der kritiserer eller kommer på kant med myndighederne.

Loven frarøver folk deres rettigheder, men giver mere magt til politiet. Domstole og politi hører under Kinas Kommunistparti og ikke staten som i for eksempel Danmark. Derfor er deres første prioritetet at sikre partiets magt. Lovforslaget – som endnu ikke er blevet offentliggjort i sin fulde tekst – kommer efter urolighederne i Mellemøsten, som siden februar har resulteret i hundreder af “forsvindinger” og arrestationer.

Her er to korte interviews med eksperter, der kommenterer lovforslaget.

• Jerome A. Cohen – er en af verdens mest fremtrædende sinologer og eksperter i kinesisk lovgivning. Professor i jura og medlem af Council on Foreign Relations. Har beskæftiget sig med Kina siden 1960erne.

»Det er et godt billede på, hvor farligt det er at revidere lovgivning i perioder med undertrykkelse. Ministeriet for Offentlig Sikkerhed og partiets politisk-juridiske kommission er formidable lobbyister, der ved hvordan de skal bekæmpe enhver reform, der kunne begrænse deres i den kriminalretslige proces.«

»Ligesom de har formået at bevare (lejrene med) “genopdragelse gennem arbejde” som et alternativ til formelle straffe, så vil de nu have autoriseret husarrest og – overvågning som et alternativ til de indledende stadier til en retssag. På den måde kan de i op til seks måneder undgå enhver form for regler omkring arrestationer, detention, anklagernes rolle, advokater, etc, og andet, der skulle have beskyttet de mistænkte.«

»Denne »reform« vil formelt gøre folk hjælpeløse og helt være i politiets magt.«

• Joshua Rosenzweig – tidligere senior manager for den amerikanske organisation Dui Hua, som overvåger det kinesiske retsvæsen og juridiske system.

»Man kan gætte på, at det pres som kom omkring Ai Weiweis forsvinden – og Liu Xiaobo før ham – har givet en grund til at styrke en juridisk retfærdiggørelse af denne praksis. Med andre ord, hvis Kina kan besvare international kritik med at referere til utvetydige paragraffer kan de argumentere for, at forsvindelserne sker i »henhold til loven.« Uanset om de så overtræder menneskerettighederne.«

»Jeg tror ikke, at der vil komme en stor offentlig opmærksomhed omkring forslaget. De fleste kinesere forstår ikke, hvordan »stats-sikkerhed« bliver manipuleret af myndighederne, og de har ikke megen sympati med folk, der bryder »statens sikkerhed« – og de har endnu mindre sympati med folk, der er anklaget for terrorisme og korruption, der er to andre overtrædelser, som det nye lovforslag kunne bruges mod.«

»Man kunne forvente, at aktivister og advokater i Kina ville lave lidt larm omkring forslaget, men kampagnen over de seneste seks måneder har intimideret de folk, så det er forståeligt, hvis de er forsigtige med enhver form for kritik.«

:: Foto, der måske forestiller en af centralregeringens juridiske konsulenter, fra denne side

Ai Weiwei blev anholdt i lufthavnen i Beijing i begyndelsen af april, og blev holdt fanget i næsten tre måneder. Samtidig blev hans hjem og atelier ransaget. Fire af hans venner og ansatte blev også taget af myndighederne. Dem har politiet dog ikke på noget tidspunkt officielt anholdt eller sigtet. Politiet har ikke engang ville bekræfte, at de fire personer var i deres varetægt.

Den 54-årige Ai blev løsladt i juni. Fordi han er kronisk syg, og fordi han havde »udvist god opførsel og tilstået sin forbrydelse,« som det officielle nyhedsbureau Xinhua oplyste i en artikel. Ai Weiwei blev løsladt mod kaution. Derfor kan han ikke rejse eller bevæge sig frit, og han er under konstant overvågning.

• Læs også – tidligere artikler på Kinablog om Ai Weiwei

En del af aftalen med myndighederne var også, at han ikke måtte bruge Twitter, som han ellers tidligere har brugt flittigt til at kommunikere med omverdenen. Derfor er det også usikkert, hvordan myndighederne vil reagere på Ai Weiweis udbrud.

Forleden mødtes Ai med designeren Liu Zhenggang. Han er en af de ansatte i Ai Weiweis virksomhed, og en af dem, der var forsvundet i næsten to måneder.

»Det er første gang, at han fortalte om tilbageholdelsen… Tårerne strømmede ned ad kinderne på denne mand, der ellers har en stålvilje… I detentionscenteret havde han et slagtilfælde, og han døde næsten,« skrev Ai Weiwei i går på Twitter. Du kan læse de tre tweets her, her og her.

»På grund af deres forbindelse til mig blev de holdt ulovligt i detention. Liu Zhenggang, Hu Mingfen, Wen Tao og Zhang Jinsong var uden skyld i de fysiske og psykiske lidelser, som de blev udsat for,« skrev Ai Weiwei. Han brugte det kinesiske ord 折磨 (zhemo), der kan betyde enten lidelse eller tortur.

• Læs også – Q&A om sagen om Ai Weiwei

Ai Weiwei bekræfter over telefonen, at han skrev de tre kommentarer på Twitter.

»Det var første gang efter jeg blev løsladt, at jeg så mine kolleger. Jeg var så chokeret, da jeg så ham. Han havde fået et hjerteslag og kunne ikke bevæge sig ordentligt. Han var en god kollega, og de behandlede ham forfærdeligt, og han døde næsten under hans inhumane detention,« siger Ai og tilføjer om de fire venner:

»Nu er de gjort tavse, fordi de har indgået en eller anden aftale med myndighederne om, at de ikke må tale om, hvordan de blev behandlet. Det gør mig vred, at de ikke kan fortælle om det,« siger Ai Weiwei, der ifølge aftalen ikke må bruge Twitter og kommunikere med omverdenen, men alligevel vælger at trodse forbudet. Er Ai Weiwei så selv bekymret over konsekvenserne?

»Jeg bekymrer mig om alt. Hvad kan jeg gøre?,« siger Ai Weiwei.

Han har flere gange kommet med korte kommentarer til medierne, men han har ikke givet noget længere interview. Det gjorde han dog i dag onsdag, hvor Global Times bragte et interview med ham.

Avisen hører under Folkets Dagblad, der er Kinas Kommunistpartis talerør. Ais kommentarer i interviewet er da også meget mildere end dem, som han kom med i går på Twitter. Og som han plejede at komme med, før han »blev forsvundet« af myndighederne. Som der står i denne artikel fra AFP:

Anne-Marie Brady, a Chinese media expert at New Zealand’s University of Canterbury, said the interview was likely to have been carefully placed.

“The propaganda department probably wants to take the heat out of the international attention that’s been paid to the situation with Ai Weiwei and other people who have been put under house arrest for political reasons,” she told AFP.

:: Billedet er fra hans side på Google Plus, som han oprettede for få uger siden

Hu Jia blev anholdt kort før De Olympiske Lege i april 2008. Han var kommet med en åben og skarp kritik af Kinas Kommunistparti og arbejdede for borgerrettigheder, mijøbeskyttelse og bedre vilkår for folk med AIDS.

Lige som Ai Weiwei og de mange andre advokater og aktivister, der har været i kontakt med myndighederne i de seneste måneder, kan Zeng Jinyan ikke udtale sig og lade sig interviewe. Hun har tidligere på været i kontakt med myndighederne, og hun har skrevet, at Hu Jia ikke kan tale med pressen. Han får næppe heller lov til at bevæge sig frit, og vil højst sandsynligt blive sat i husarrest.

Zeng Jinyan er i øvrigt også aktivist, og er blevet kåret af Time Magazine som en af de 100 mest indflydelsesrige folk i verden.

Her er et lille udpluk af tidligere artikler om Hu Jia på Kinablog:

• Med sikkerhedspolitiet i hælene Hu Jias dokumentarfilm om at være i husarrest

• Bortført under OL: Zeng Jinyan og baby er tilbage i husarrest i Beijing

• Menneskerettigheder i Kina: Hu Jia vinder pris

• Ny hackersag i Kina: Hvem læser mine mails, spørger Zeng Jinyan

Og her er tre links om Hu Jia og hans løsladelse fra i dag:

• New York Times/Reuters – Prominent Chinese Dissident Hu Jia Is Freed From Jail

• BBC – Profile: Chinese dissident Hu Jia

• AFP – China releases human rights activist Hu Jia

Det er den 55-årige Hu Mingfen, der er ansat som bogholder i Ai Weiweis virksomhed, og den 49-årige designer Liu Zhenggang, der arbejdede i Ais atelier i Beijing. Endelig er den 38-årige ven, Wen Tao, der også er en kendt blogger og journalist, blevet løsladt.

Torsdag blev Ai Weiweis 43-årige fætter, Zhang Jinsong, der var ansat som chauffør, også sat på fri fod. Ai Weiwei selv blev løsladt sent onsdag aften, som jeg skrev om her.

• Læs også – Kina og kritikerne: Opsamling og links om Ai Weiwei

Betyder det så, at myndighederne har standset kampagnen mod kritikerne? Og at de mere liberale kræfter i partiet har vundet en sejr? Kort sagt – nej.

Den åbenmundede Ai havde nok glemt, at han trods alt kun er en lille brik i det store magtspil i Kinas Kommunistparti. Til næste år er der den fem-årlige partikongres, hvor der skal vælges nye ledere, og magtkampen er for længst gået i gang. Og siden 2008 er det især strammerne, der har vundet.

Som for eksempel den karismatiske og 61-årige Bo Xilai, der er partichef for Chongqing, som er et byområde med 32 millioner mennesker. Han har stået i spidsen for den røde bølge, der er skyllet over Kina i de seneste måneder. Den skyldes især festlighederne og optakten til 90 års jubilæet for Kinas Kommunistparti den 1. juli, men han bruger også sin populistiske appel til de gamle dyder fra Mao Zedongs tid til at køre sig i stilling til kongressen næste år.

• Læs også – Menneskerettigheder i Kina: De forsvundne

Og det virker. Bo har sendt studenter og kadrer på landet for at lære fra bønderne og i sidste uge stod han med 90 ministre og viceministre og sang den revolutionære klassiker fra 1943 »Uden Kinas Kommunistparti, intet Nyt Kina« (没有共产党就没有新中国). Den kan du lytte til her på Youtube.

Partiets hårde faktion, der står over for de liberale, har nu fået deres besked ud, så de kunne løslade Ai Weiwei. Selv »Guden Ai,« som er et andet af hans øgenavne, har forstået, at man ikke kritiserer partiet. Selv ham har de fået lukket munden på. Som de andre kritikere, advokater, bloggere og journalister, der også er blevet truet til tavshed siden februar.

Ai Weiwei blev løsladt sent onsdag i denne uge. Denne gang har jeg ikke selv talt med ham, for jeg er lige kommet tilbage til Beijing efter en tur til Europa. Men han siger stort set det samme til for eksempel Wall Street Journal, BBC, LA Times og Guardian, der var de første til at få fat på ham:

“I’m back with my family,” Ai told the Guardian. “I am very happy. I’m fine.”

Det var aldeles uventet, at Ai Weiwei blev løsladt. Så hvorfor skete det?

Ai Weiwei blev ifølge nyhedsbureeauet Xinhua løsladt mod kaution, fordi han har tilstået økonomisk kriminalitet, og fordi han lider af en kronisk sygdom. Samtidig har han lovet at betale de penge tilbage, som han skulle have unddraget at betale i skat.

Det bekræftede den kinesiske regering i går. Men det var derimod mere uklart hvilken aftale, at Ai Weiwei har lavet med myndighederne. Han kan sidde i husarrest i op til 12 måneder fra det tidspunkt i april, hvor han blev arresteret.

»I denne periode kan Ai stadig være under efterforskning, og han må ikke forlade det sted, hvor han bor,« sagde Hong Lei, der er talsmand for det kinesiske udenrigsministerium, i går på den ene af ministeriets to ugentlige pressekonferencer.

Det betyder normalt, at Ai Weiwei ikke må forlade Beijing. Hans omgang med omverdenen vil være begrænset, og han må, som han også selv har antydet, ikke tale med udenlandske journalister og bruge Twitter, hvor han lige nu har omkring 90.000, der følger ham. Hong Lei ville ikke gå mere i detaljer og for eksempel svare på, om Ai Weiwei må have lov til at fortsætte sit arbejde som kunstner.

Regeringen har hele tiden hævdet, at sagen mod Ai ikke havde noget med menneskerettigheder at gøre, men Ai er ikke på noget tidspunkt blevet formelt arresteret eller anklaget.
Ai er løsladt mod en slags kaution, der i kinesisk lovgivning hedder qubao houshen (取保候审).

»Det er en teknik, som myndighederne nogle gange bruger til at redde ansigt, når de vil lukke kontroversielle sager, hvor det vil være uklogt for dem at rejse tiltale,« skriver professor Jerome A. Cohen, der er en af verdens førende eksperter i kinesisk lovgivning, på sin blog på New York University School of Law.

I artiklen på sin blog skriver Jerome A. Cohen også, at Ai blev løsladt på grund af en potent cocktail af internationalt og nationalt pres og hans gode, personlige forbindelser. Og det er værd at lægge mærke til ordet “kombination.” For hvor stor indflydelse havde det internationale pres egentlig? Ikke meget.

Kort efter Ai blev løslad kom Change.org med denne pressemeddelse, der har overskriften “Chinese dissident Ai Weiwei freed after landmark Change.org campaign.” Uanset hvor meget sympati, man måtte have med organisationen, så overvurderer de deres egen betydning i en helt ustyrlig grad, og den selvfede og forvildede pressemeddelelse er ren illusion, der vidner om en tragisk mangel på viden om kinesiske forhold. Nu beder Change.org så også Lady Gaga om at gå ind i Ai Weiweis sag, og som journalist på Al Jazeera Melissa Chan skriver: “That’s what I call out of touch.”

Som professor Russel Leigh Moses skriver, så skal forklaringen nok nærmere findes i kinesisk politik og magtkampen om, hvem der skal lede landet i de næste år. For på den store politiske scene, hvor der kæmpes mellem fløjene i Kinas Kommunistparti – mellem dem, der vil have politiske og juridiske reformer, og dem, der vil have socialistiske værdier og en hårdere linje – da er Ai Weiwei blot et lille fnug. Det var nok det, han havde glemt, og derfor myndighederne tog ham for næsten tre måneder siden.

Som Evan Osnos fra New Yorker skriver, så har det også spillet ind, at viceudenrigsminister Cui Tiankai skal mødes med sin amerikanske kollega Kurt Campbell. På samme tid som premierminister Wen Jiabao er på besøg i Storbritannien og især Tyskland, hvor Ai’s sag har fået megen omtale.

Hvor er sagen så nu?

Ai Weiwei er løsladt, men han er ikke på fri fod. Han kan ikke bevæge sig, som han vil, og han kan ikke tale og arbejde frit. Det næste skridt bliver at se, hvilke forhold han kommer til at arbejde og leve under.

Endelig har han også tilstået økonomisk kriminalitet. Måske. Selvom hans forsvinden uden tvivl er politisk motiveret, så betyder det ikke, at hans virksomhed ikke kunne have snydt i skat. Det mangler vi at se.

Og endelig er der stadig hans tre venner og ansatte, der ikke har været i kontakt med hverken familier eller advokater. De er stadig forsvundet.

På bundlinjen – det er godt nyt, at Ai Weiwei er blevet løsladt. Men det er ikke en sejr for hverken udlandet, kinesiske aktivister eller det stadigt mere skrøbelige juridiske system i Kina.

»De er vendt hjem, og familien kan være sammen. Vi er virkelig glade. Når noget sker, der kommer en slutning, og nu er vi glade for det resultat, som det endte med for os,« siger den 77-årige Gao Ying over telefonen i går, efter hun ved 17-tiden havde hentet sin nevø, som jeg skriver i dagens Berlingske.

»Der har været mange venner på besøg, de kommer og går, og der har været mange folk forbi vores hjem i dag. Alle er så glade for, at de pludselig er blevet løsladt,« siger Gao Ying.

Zhang Jinsong har ofte rejst med Ai Weiwei, og han er ansat som chauffør. Zhang har dog ikke været politisk åbenmundet som Ai Weiwei. Familien mener derimod, at politiet tog Zhang for at lægge pres på Ai.

Selvom den berømte Ai Weiwei og hans fætter nu er løsladt, så er der stadig tre af Ais venner og ansatte, der er forsvundet.

Det er den 55-årige Hu Mingfen, der er bogholder for Ai Weiwei’s virksomhed. Den 49-årige designer Liu Zhenggang, der arbejde i Ai’s atelier i Caochangdi i Beijing. Og den 38-årige ven, blogger og journalist Wen Tao, der modsat de andre tidligere har været politisk aktiv. Hans kæreste, Shi Jing, siger at familien stadig ikke ved, hvor han befinder sig, eller om politiet er ved at efterforske ham for forbrydelser. Ingen har været i kontakt med Wen, siden han forsvandt.

I går skrev jeg om Ai Weiwei, som for første gang i over en måned havde kontakt med omverdenen. Hans hustru, Lu Qing, besøgte ham på det hemmelige sted i Beijing, hvor han bliver holdt fanget.

Jeg kunne ikke få fat på Lu Qing, men det lykkedes for AP at få et interview med hende. Her er et par udklip:

“He has changed. His mood and demeanor are so different from the simple and spontaneous Ai Weiwei I know,” Lu said Monday. “It was obvious that without freedom to express himself he was not behaving naturally even with me.”

Lu said that during the brief meeting Ai was not handcuffed and was wearing his own clothes instead of a detention center uniform. His trademark beard had not been shaven. Still, he “seemed conflicted, contained, his face was tense.”

“We could not talk about the economic charges or other stuff, mainly about the family and health,” she said. “We were careful, we knew that the deal could be broken at any moment, so we were careful.”

Familien ved dog stadig ikke, hvad der kommer til at ske med den 53-årige Ai Weiwei, som endnu ikke er officielt sigtet eller anholdt af politiet. Myndighederne nægter at komme med oplysninger, men det lader til, at de anser Ai Weiwei for at være i husarrest.

»Loven er uklar, om politiet her er forpligtet til at informere familien, for det sker normalt i hjemmet,« siger Joshua Rosenzweig fra den amerikanske organisation Dui Hua Foundation, der overvåger det kinesiske retsvæsen.

• Læs også – Ai Weiwei: Kort Q&A om sagen lige nu

I Kina skal politiet, med mindre det kan skade efterforskningen, give pårørende besked indenfor 24 timer, hvis en person bliver anholdt. Normalt skal sagen gå videre til anklagemyndigheden inden for 30 dage, men politiet kan gennemføre en form for husarrest i op til seks måneder.

Det er ment som en mildere straf. Men i Ai Weiweis tilfælde er betydningen af loven virkelig vendt på hovedet, siger Joshua Rosenzweig. Og det er klart til politiets fordel, siger han.

»Der er meget få begrænsninger for, hvordan de kan afhøre dig,« siger Joshua Rosenzweig.
Søndag den 3. april, da Ai Weiwei blev bortført i lufthavnen, tog politiet også en af hans assistenter og venner, den 38-årige Wen Tao. Tre andre af Ai Weiweis ansatte er også forsvundet.

• Læs også – Menneskerettigheder i Kina: De forsvundne

Det var Ai Weiweis hustru, Lu Qing, der søndag aften fik lov til at mødes med Ai. Politiet kørte hende til et hemmeligt sted i Beijing, hvor de fik lov til at være sammen i cirka 15 minutter.

Familien har tidligere udtrykt bekymring for Ai Weiwei, der blandt andet har sukkersyge og forhøjet blodtryk. Men han lader til at have det godt, og har adgang til den medicin, som han har brug for, oplyser familien.

»Jeg er så lettet, nu hvor Lu Qing har fået lov til at se ham,« siger Ai Weiweis mor, den 77-årige Gao Ying over telefonen.

Besøget varede 15 minutter, fortæller vennen og forsvarsadvokaten Liu Xiaoyuan, der talte med Ais hustru efter besøget.

Ægteparret brugte det meste af deres korte tid sammen til at tale om familien og hverdagen. Ai Weiwei fortalte, at der er læger, som holder øje med hans blodtryk, og at han får de piller, som han har brug for.

Ai Weiwei fortalte også, at han er bekymret sin mor og det pres, som hans forsvinden har lagt på hende.

Hverken Ai eller Lu ved, hvor han opholder sig. Det er dog ikke et fængsel eller detentionscenter, siger advokaten Liu Xiaoyuan og tilføjer, at Ai også har fået lov at beholde sit lange skæg.

:: Ai Weiweis selvportræt som han tog, da han fik tæsk af politiet i september 2009

Ai Weiwei er stadig ikke officielt arresteret. Familien ved ikke, hvor han er. Eller hvordan han har det. Ingen har hørt fra ham siden han forsvandt søndag den 3. april, hvor han blev taget af politiet i lufthavnen i Beijing.

Du kan læse tidligere artikler om sagen og Ai Weiwei her på Kinablog.

Ai Weiwei er ikke den eneste, som er forsvundet. Siden februar har regeringen ført en omfattende og landsdækkende kampagne mod sine kritikere. Det er især journalister, bloggere, akademikere, advokater og andre, der arbejder for retssikkerhed, ytringsfrihed og menneskerettigheder i Kina.

Men hvem er de? Her nedenunder kan du se nogle eksempler. Nogle er forsvundet. Andre sidder i husarrest. Eller arbejdslejr. Nogle er officielt sigtede men løsladt mod kaution. Listen ændrer sig hele tiden, men Human Rights in China, opdaterer listen jævnligt. På deres hjemmeside er der også en større udgave af kortet her øverst i artiklen.

Tang Jitian (Beijing)
Er advokat men mistede sin licens sidste år. Har været forsvundet siden 16. februar, hvor politiet brød ind i hans lejlighed, bortførte ham og gennemsøgte hjemmet. Det er uklart, hvor han befinder sig i dag.

Jiang Tianyong (Beijing)
En af Kinas mest fremtrædende advokater. Talte blandt andet til en høring i den amerikanske kongres i 2009. Var til møde den 16. februar, hvor han efter sigende blev bortført og tæsket på politistation. Politiet tog ham igen et par dage senere, og han er stadig forsvundet.

Teng Biao (Beijing)
Er en kendt jurist og lektor på et universitet i Beijing. Har været forsvundet siden 19. februar, hvor han gik ud for at mødes med en gruppe venner. Dagen efter ransagede Afdelingen for National Sikkerhed, der hører under Beijings Bureau for Offentlig Sikkerhed, hans hjem, hvor de konfiskerede blandt andet bøger, computere og DVDer.

Ding Mao (Mianyang, Sichuan)
Aktivist og tidligere manager i et investeringsfirma. Var med under de kinesiske demonstrationer i 1989, og har i alt siddet i fængsel i ti år. Har været forsvundet siden 19. februar, hvor han blev tilbageholdt under mistanke for at »opfordre til statsfjendtlig virksomhed«

Liu Xiaoyuan (Beijing)
Aktivist og advokat. Har tidligere taget politisk følsomme sager som under mælkeskandalen i 2008. Fortalte i sidste uge til Berlingske, at han har rådgivet Ai Weiweis familie. Han har ikke været i kontakt med omverdenen siden torsdag aften i denne uge.

Ran Yunfei (Dujiangyan, Sichuan)
Kendt blogger, akademiker og journalist. Blev indkaldt til samtale hos politiet i provinshovedstaden Chengdu 20. februar, og har været forsvundet siden. Blev formelt tiltalt for at »opfordre til statsfjendtlig virksomhed« den 25. marts. Det er den samme anklage, som vinder af Nobels Fredspris, Liu Xiaobo, afsoner 11 års fængsel for.

Wen Tao (Beijing)
Journalist. Forsvandt samme dag som vennen Ai Weiwei blev arresteret. Det er uklart, hvad han eventuelt vil blive tiltalt for.

Ai Weiwei (Beijing)
Kunstner og aktivist. Blev taget af politiet i Beijings International Lufthavn den 3. april. Familien ved ikke, hvor han befinder sig. Er ikke formelt arresteret, men er ifølge medier og det kinesiske udenrigsministerium blandt andet anklaget for at sprede pornografi på nettet, bigami og økonomisk kriminalitet.

Guo Gai (Beijing)
Kunstner. Tilbageholdt siden 24. marts. Højst sandsynligt fordi han tog billeder i forbindelse med en kunstperformance, der kom ind på Jasminrevolutionen. Han er tilbageholdt for at »forstyrre den offentlige orden.«

Zhu Yufu (Hangzhou)
Forfatter, aktivist og forkæmper for demokrati. Har været tilbageholdt siden 5. marts, og er i dag formelt arresteret for »statsfjendtlig virksomhed.« Afsonede syv års fængsel for at redigere magasinet for China Democracy Party, som myndighederne slog ned på i 1999. Fik i 2007 to års fængsel for at skubbe en politimand under en demonstration.

Li Shuangde (Chengdu, Sichuan)
En aktivist, der driver et center for gratis retshjælp. Politiet tog ham den 24. marts, og han blev formelt arresteret for »snyd med kreditkort« den 2. april. Politiet har flere gange tidligere chikaneret Li.

Du kan læse tidligere artikler om sagen og Ai Weiwei her på Kinablog.

Her er opsamling og links:

• Ai Weiwei var en god ambassadør for Kina. Han var beviset for, at kunst og kreativitet også kunne trives i Kina. Men desværre for partiet begyndte han også at blive stadig mere kritisk. For eksempel da han efter jordskælvet i 2008 lavede sit projekt, der viste, hvor mange børn, som egentlig omkom i de sammenstyrtede skoler. Fordi korrupte embedsmænd havde sparet på byggematerialerne. Læs Jerome Cohens – som altid – glimrende analyse på Council on Foreign Relations, hvor han også spår om, hvad der måske kommer til at ske med Ai, hvis han bliver formelt arresteret:

Arrest virtually assures indictment, conviction and prison time.

Eventually, Ai’s lawyers will be allowed to visit him, although it may not be until the investigation has concluded, possibly after many months of incommunicado detention. During investigation, such visits are of limited significance, since at this stage lawyers are not yet deemed to be “defenders” but mere “advisers”, who are not permitted to learn about the case and can offer only modest assistance. Moreover, meeting time is restricted, and lawyer-client conversations are monitored by police. Yet such visits offer the suspect his first contact with the outside and a chance to report torture or other abuse.

It is possible, in view of foreign protests and the transparently spurious nature of the charges, that Ai will be released instead of formally arrested. To save official face and confine his activities, he may be released under guarantee, which would allow him to remain relatively free but still monitored within the precincts of Beijing while investigation nominally continues for one year. This was done, for example, in the case of the admired lawyer/activist Xu Zhiyong.

If, on the other hand, Ai is arrested and indicted, his trial will further illustrate the unfairness of the criminal process in a country where “troublemakers” cannot be protected by law.

• Sagen om Ai Weiwei giver i den grad dårlig omtale for Kina. Men hvor bekymret er regeringen egentlig over sit internationale omdømme, udlandets reaktion og Kinas soft-power? I forhold til at bevare den sociale ro og orden i landet, så kommer det langt nede på listen. Men de senere år har Beijing forsøgt at arbejde på sit omdømme. Blandt andet ud fra det gamle argument om, at Verden ikke forstår Kina. Et af initiativerne er den engelsk-sprogede avis Global Times. Og det er måske ikke alt for smart at lade dem føre ordet – de kom som det første kinesiske medie med en reaktion på Ai Weiwei – for det er en nationalistisk avis, der så nogenlunde svarer til en kinesisk udgave af Fox News. Richard Burger har en privat samtale med en af redaktørerne på avisen, som han skriver om i denne artikel, der bestemt er værd at læse:

“Don’t you realize the entire expat community here in Beijing and many others around the world are buzzing about this editorial, shocked at its belligerence, its snide and strident tone, its implied threats and its undercurrent of violence? Maybe, as you keep saying, the West truly doesn’t understand China. Well, you are focusing now on soft power. The Global Times itself is actually an outgrowth of China’s thirst for soft power, for global reputation and respect. And look at how you’re failing. You are driving away foreign talent and making China look worse, not better — in precise contradiction to the paper’s stated goals. If your media and leaders could articulate China’s point of view as clearly and calmly as you just did in this conversation maybe then China could get somewhere in fostering understanding. But railing against Ai Weiwei at the top of your lungs — a man seen as an artist and a celebrity — is exactly what you should not be doing. Why not throw the West a bone and let him go, declare an amnesty and then explain why he was detained in the first place.”

Læs også James Fallows, der har gode kommentarer til Richard Burgers artikel.

• Men overreagerer de udenlandske medier og omverdenen på Ai Weiweis forsvinden? Nej, mener Evan Osnos fra New Yorker:

The “mainstream” problem: In an English editorial last week, the state-backed Global Times declared, “Ai once said China was living in a ‘crazy, black’ era. This is not the mainstream perception among Chinese society.” A version of that argument, circulated among foreigners, holds that “none of my Chinese colleagues in our office have heard of Ai Weiwei,” so treating his detention as front-page news is out of proportion to the overall improvement in Chinese standards of living. But this definition of the Chinese mainstream is thin. The collapse of schools in the Sichuan earthquake was an event that captivated Chinese national attention, but when Ai undertook a campaign to publicize the names of the children who died in those schools—or his myriad other political-art projects in recent years—the Chinese press was largely barred from writing about his work. (I discussed Ai’s activism at length in a Profile in The New Yorker last year.) It should come as no surprise that he is not a household name, even if the issues he addresses resonate broadly.

• Har centralregeringen i Beijing droppet enhver tanke om politiske reformer? Det har de ved første øjekast. Men rundt om i provinserne sidder der flere kadrer, som er utilfredse med, at det konservative Beijing i stigende grad kommer med flere politikker, som de vil have provinserne til at følge uden at stille spørgsmålstegn ved. Og det kan give grobund for reformer, når Xi Jinping kommer til magten næste år, mener Russell Leigh Moses i Wall Street Journals kinablog:

These officials have been content to let the conservative wing of the party push and punish. Now, these same cadres would like to see more reform, instead of more overreaction. They are already the proponents of experiments in transparency, accountability, and public supervision, in provinces as diverse as Jiangxi and Jiangsu. Some would like those tryouts to be extended and expanded. And they have to be looking for Mr. Xi and his allies to emerge as transformational leaders, who want to explore alternatives to the present way of doing political business.

Whether Mr. Xi or any of his comrades wish to explore that route is not clear. But they may have to start to be, for the desire by some in the Party for a return to real reform is not going away. The coming challenge for the Communist Party is not how it handles revolt, but what does it really want to do with reform.

• Hvordan er det egentlig, at blive arresteret af politiet i Beijing? Det fortæller Liu Anjun, der var i politiets varetægt i 45 dage i denne artikel fra Reuters:

Liu, a gravel-voiced, charismatic agitator for petitioners’ rights, was taken from his family on 18 February. Police bundled him into a van and locked him in a hotel room in south Beijing. For six days, police interrogators showed him pictures of dissidents, human rights lawyers and activists, seeking information about their mutual contacts, beliefs and plans, Liu told Reuters at his home in Beijing where he was recovering after his release from 45 days in detention.

The police have been hunting for evidence of a web of conspiracy bringing together domestic and foreign foes that the Chinese government believes are behind Middle East-inspired calls for “jasmine revolution” protests against the party.

“They took out picture after picture, mainly of democracy activists and rights defenders, and asked about each of them,” said Liu who walks on crutches after a leg injury sustained in a protest over the demolition of a former home. “They were trying to build up links among everybody, trying to get me to tell them who was supporting what.”

Men lad os tage den fra begyndelsen. I sidste uge skrev Xinhua, at Ai Weiwei efterforskes for økonomisk kriminalitet, men hvor sandsynlig er den anklage?

Ai Weiwei blev anholdt i lufthavnen i Beijing om morgenen søndag den 3. april. Han var på vej til Hong Kong og rejste med en assistent. Hans assistent har fortalt, at uniformerede betjente tog ham, da de var på vej gennem paskontrollen. Hun fik at vide, at Ai havde problemer med papirerne, og at han »havde andre gøremål,« så hun selv skulle gå ombord på flyet.

Samtidig besøgte politiet i Beijing også en af Ai Weiweis venner, den 38-årige journalist Wen Tao. Han er stadig forsvundet, og her over en uge senere ved familie og venner stadig ikke, hvad der er sket med ham.

Der gik også fem dage, før omverdenen hørte nyt om Ai Weiwei. Lidt over midnat torsdag morgen offentliggjorde det officielle nyhedsbureau Xinhua en kryptisk artikel på en enkelt linje, hvor der blot stod at »politiet efterforsker Ai Weiwei for formodet økonomisk kriminalitet.« Artiklen blev slettet efter en time.

Hong Lei, der er talsmand for det kinesiske udenrigsministerium, sagde senere på dagen, at »så vidt jeg forstår« var politiet ved at efterforske Ai Weiwei.

Politi og myndigheder har altså endnu ikke meldt officielt ud, om det nu også er det, at han efterforskes for.

»Uanset hvad, han er forsvundet, og de burde i det mindste fortælle os i familien, hvad der er sket,« sagde Ai Weiweis søster, Gao Ge, i fredags.

Det har politiet faktisk også pligt til, siger Mo Shaoping, der er professor i jura. Han er en af landets mest kendte advokater, og har blandt andet været advokat for Liu Xiaobo, der sidste år modtog Nobels Fredspris.

»Det er en meget vag beskrivelse, når man taler om ”formodet økonomisk kriminalitet”,« siger Mo Shaoping om Ai Weiweis sag. Han siger, at politi og myndigheder ifølge loven har pligt til at informere familien inden 24 timer, og at der i meddelelsen skal stå, hvad personen er anklaget for, og hvor han befinder sig.

Derfor ved man endnu ikke med sikkerhed, om Ai Weiwei bliver tiltalt for økonomisk kriminalitet. En forklaring kan være, at politiet ikke har lagt sig fast på, hvad han skal anklages for.

For hvorfor skulle der ellers gå fem dage, før myndighederne kom med noget, der ligner en udmelding? Først havde Ai Weiwei problemer med papirerne, så han ikke kunne rejse ud af landet. Og nu er det så økonomisk kriminalitet, som han måske anklages for.

Hvis de altså kan finde tilstrækkeligt med beviser. For henover weekenden begyndte nyhedsbureauet Xinhua et smædeangreb på Ais person. En plagiator og bedrager, hed det i artiklen, der også kæder ham sammen med underverdenen:

Ai is not alone in China’s scandal-dogged arts scene, as a string of artists have been jailed for managing mafia-style gangs, gambling, and committing drug-related and economic crimes in recent years.

Og videre:

However, participants in Chinese artistic circles often evaluate Ai’s achievements as third rate. Some people said he was an “amateur artist”, and his works “just look like artistic items.” Many believed that Ai was far from reaching the level of reverence and respect given to his late father, Ai Qing.

Artiklen blev kun bragt på engelsk og ikke på kinesisk.

Jeg er ganske overbevist om, at myndighederne sagtens kan finde materiale til at anklage ham for økonomisk kriminalitet, hvis det er det, som de ender med at anklage ham for.

Myndighederne har tidligere brugt anklager til at fængsle kritikere. Se boksen her nederst i artiklen.

Selvom der ikke skulle være nok beviser, så er jeg ikke i tvivl om, at han nok skal blive dømt alligevel. Et af kendetegnene ved de seneste ugers kampagne er den stigende politisering af retsvæsenet og det juridiske system.

Men lad os vente og se, hvad der nu kommer til at ske for Ai Weiwei. Det næste skridt bliver, at politi eller sikkerhedspoliti kommer med en officiel udmelding om, hvad han skal anklages for.

• Det er ikke første gang, at myndigheder bruger den og lignende anklager mod sine kritikere. Her er fire eksempler.

• Xu Zhiyong: Var lektor på Beijings Universitet for Telekommunikation og grundlægger af en forening, der arbejdede for blandt andet større retssikkerhed og folkets beskyttelse i forfatningen. Han blev anholdt i juli 2009 for skatteundragelse og er i øjeblikket løsladt på kaution.

• Wan Yanhai: Var leder af Aizhixing Institute, der blandt andet oplyste borgere om HIV/AIDS. Derfor havde den 47-årige flere sammenstød med myndighederne, og i 2008, 2009 og i marts 2010 blev centret undersøgt af skattemyndighederne. Han flygtede til USA i maj 2010, hvor han bor i dag.

• Cheng Yizhong: Grundlægger og tidligere chefredaktør for to kendte og kritiske aviser. Den kendte journalsit blev arresteret i 2004 på grund af mistanke om økonomisk kriminalitet. Det skete efter at have dækket en sag, hvor en ung kineser var død i politiets varetægt. Anklagerne blev droppet på grund af manglende beviser.

• Batzangaa: Den 38-årige Batzangaa er fra Mongoliet, men i 2009 blev han anholdt i den kinesiske provins Indre Mongoliet. Her drev han en mongolsk-tibetansk skole, der uddannede sundhedspersonale, og som også blandt andet gav gratis sundhedspleje. Han blev dømt for at misbruge midler fra en fond.

Det var først da Ai Weiwei forsvandt, at det gik op for omverdenen, hvor omfattende den kampagne er, som regeringen i Beijing lige nu fører mod sine kritikere. På mange måder den største i over et årti, men denne gang er taktikken anderledes end ved de mange andre kampagner. Det skriver Nicholas Bequelin, der er researcher for Human Rights Watch i Asien, i denne kronik i International Herald Tribune.

Kampagnen er blandt andet anderledes, fordi myndighederne denne gang skyder med spredehagl efter enhver, der argumenterer for »globale værdier.« Altså retssikkerhed, ytringsfrihed og menneskerettigheder.

Denne gang er den også anderledes end de tidligere kampagner, fordi regeringen er ved redefinere grænserne for, hvad man kan tillade sig at sige. Og fordi den indsnævrer civilsamfundet markant, og risikerer at bringe mange af de senere års politiske reformer i fare.

Lige nu står kampagnen, der begyndte i februar, ved en skillevej, skriver Nicholas Bequelin. For myndighederne har set, hvordan det internationale samfund ikke har reageret med andet end tavshed i de første uger. Og måske derfor har de turdet at kaste sig over en så markant og fremtrædende person som Ai Weiwei.

Som Nicholas Bequelin skriver:

In this sense, the current crackdown is more than the routine weeding out of critics; it is an effort to redefine the limits of permissible expression and roll back the advances made by Chinese civil society over the past decade.

The voice of the international community at this juncture is crucial because Beijing will weigh that response before deciding on a course of action. The silence in the early weeks of the crackdown has emboldened the authorities and was probably decisive in the decision to go after someone as prominent as Ai Weiwei.

“Quiet diplomacy” was tried when Liu Xiaobo, the 2010 Nobel Peace Prize laureate, was arrested in December 2008. He is now serving an 11-year sentence in prison; his wife is entering her fourth month of house arrest.

Unambiguous messages to Beijing that its conduct is unacceptable and illegal may not guarantee this new crackdown will stop, but a failure to speak up will ensure it continues.

• Læs også – Liu Xiaobo og Nobelprisen: En hurtig gennemgang

• Læs også – Tre korte analyser: Hvordan går det med menneskerettighederne i Kina?

:: Foto af et foto af Ai Weiwei, som jeg tog i hans atelier og bolig i 2009

Hvad skete der med Ai Weiwei?
Søndag den 3. april blev Ai Weiwei tilbageholdt af politiet i lufthavnen, da han var på vej til Hong Kong. Samtidig gennemførte politiet en aktion, hvor de tog venner og familie til afhøring og ransagede hans bolig og atelier. En ven er anholdt, og er stadig forsvundet.

Hvad er Ai Weiweis situation lige nu?
Ifølge Xinhua efterforsker politiet nu Ai Weiwei for økonomisk kriminalitet. Det vil politiet ikke officielt bekræfte, og hans familie har stadig ikke fået besked, som det ellers kræves i loven. Familie eller omverden ved heller ikke, hvor han befinder sig.

Hvor sandsynlig er anklagen om økonomisk kriminalitet?
Politiet har tidligere brugt anklager om svindel og økonomisk kriminalitet mod aktivister, foreninger og andre kritikere. Eksempelvis sidste år, hvor Zhou Youngjun, der var med under urolighederne på Tiananmen i 1989, blev anklaget for spionage og politiske forbrydelser. Det blev ændret til økonomisk svindel.

Hvorfor kommer han i vanskeligheder netop nu?
Ai Weiwei har været kritisk i flere år, og mange har undret sig over, at man ikke har slået ned på ham tidligere. Men siden februar har de kinesiske myndigheder begyndt at slå ned på sine modstandere i den mest omfattende aktion i over ti år. Det kan være for, at demonstrationer som dem i Mellemøsten skulle brede sig til Kina.

Hvad kommer der nu til at ske med Ai Weiwei?
Politiet er efter alt at dømme ved at opbygge en sag mod Ai Weiwei. Det er dog umuligt at sige, om eller hvornår de officielt vil anklage ham. Derfor er det umuligt at gætte på, hvor hård straf han eventuelt får. Den berømte Ai Weiwei har også gode forbindelser i både Kina og udlandet, og de kan måske i nogen grad mindske en eventuel straf.