» ytringsfrihed

Ai Weiwei er stadig ikke officielt arresteret. Familien ved ikke, hvor han er. Eller hvordan han har det. Ingen har hørt fra ham siden han forsvandt søndag den 3. april, hvor han blev taget af politiet i lufthavnen i Beijing.

Du kan læse tidligere artikler om sagen og Ai Weiwei her på Kinablog.

Ai Weiwei er ikke den eneste, som er forsvundet. Siden februar har regeringen ført en omfattende og landsdækkende kampagne mod sine kritikere. Det er især journalister, bloggere, akademikere, advokater og andre, der arbejder for retssikkerhed, ytringsfrihed og menneskerettigheder i Kina.

Men hvem er de? Her nedenunder kan du se nogle eksempler. Nogle er forsvundet. Andre sidder i husarrest. Eller arbejdslejr. Nogle er officielt sigtede men løsladt mod kaution. Listen ændrer sig hele tiden, men Human Rights in China, opdaterer listen jævnligt. På deres hjemmeside er der også en større udgave af kortet her øverst i artiklen.

Tang Jitian (Beijing)
Er advokat men mistede sin licens sidste år. Har været forsvundet siden 16. februar, hvor politiet brød ind i hans lejlighed, bortførte ham og gennemsøgte hjemmet. Det er uklart, hvor han befinder sig i dag.

Jiang Tianyong (Beijing)
En af Kinas mest fremtrædende advokater. Talte blandt andet til en høring i den amerikanske kongres i 2009. Var til møde den 16. februar, hvor han efter sigende blev bortført og tæsket på politistation. Politiet tog ham igen et par dage senere, og han er stadig forsvundet.

Teng Biao (Beijing)
Er en kendt jurist og lektor på et universitet i Beijing. Har været forsvundet siden 19. februar, hvor han gik ud for at mødes med en gruppe venner. Dagen efter ransagede Afdelingen for National Sikkerhed, der hører under Beijings Bureau for Offentlig Sikkerhed, hans hjem, hvor de konfiskerede blandt andet bøger, computere og DVDer.

Ding Mao (Mianyang, Sichuan)
Aktivist og tidligere manager i et investeringsfirma. Var med under de kinesiske demonstrationer i 1989, og har i alt siddet i fængsel i ti år. Har været forsvundet siden 19. februar, hvor han blev tilbageholdt under mistanke for at »opfordre til statsfjendtlig virksomhed«

Liu Xiaoyuan (Beijing)
Aktivist og advokat. Har tidligere taget politisk følsomme sager som under mælkeskandalen i 2008. Fortalte i sidste uge til Berlingske, at han har rådgivet Ai Weiweis familie. Han har ikke været i kontakt med omverdenen siden torsdag aften i denne uge.

Ran Yunfei (Dujiangyan, Sichuan)
Kendt blogger, akademiker og journalist. Blev indkaldt til samtale hos politiet i provinshovedstaden Chengdu 20. februar, og har været forsvundet siden. Blev formelt tiltalt for at »opfordre til statsfjendtlig virksomhed« den 25. marts. Det er den samme anklage, som vinder af Nobels Fredspris, Liu Xiaobo, afsoner 11 års fængsel for.

Wen Tao (Beijing)
Journalist. Forsvandt samme dag som vennen Ai Weiwei blev arresteret. Det er uklart, hvad han eventuelt vil blive tiltalt for.

Ai Weiwei (Beijing)
Kunstner og aktivist. Blev taget af politiet i Beijings International Lufthavn den 3. april. Familien ved ikke, hvor han befinder sig. Er ikke formelt arresteret, men er ifølge medier og det kinesiske udenrigsministerium blandt andet anklaget for at sprede pornografi på nettet, bigami og økonomisk kriminalitet.

Guo Gai (Beijing)
Kunstner. Tilbageholdt siden 24. marts. Højst sandsynligt fordi han tog billeder i forbindelse med en kunstperformance, der kom ind på Jasminrevolutionen. Han er tilbageholdt for at »forstyrre den offentlige orden.«

Zhu Yufu (Hangzhou)
Forfatter, aktivist og forkæmper for demokrati. Har været tilbageholdt siden 5. marts, og er i dag formelt arresteret for »statsfjendtlig virksomhed.« Afsonede syv års fængsel for at redigere magasinet for China Democracy Party, som myndighederne slog ned på i 1999. Fik i 2007 to års fængsel for at skubbe en politimand under en demonstration.

Li Shuangde (Chengdu, Sichuan)
En aktivist, der driver et center for gratis retshjælp. Politiet tog ham den 24. marts, og han blev formelt arresteret for »snyd med kreditkort« den 2. april. Politiet har flere gange tidligere chikaneret Li.

Den 53-årige Ai Weiwei er ikke alene Kinas mest berømte kunstner, han er også kendt i Kina for at være en skarp kritiker af regering, parti og myndigheder. Hans forsvinden er en markant optrapning af den kampagne mod kritikerne, som Beijing begyndte i februar.

Du kan læse tidligere artikler om sagen og Ai Weiwei her på Kinablog.

Her er opsamling og links:

• Ai Weiwei var en god ambassadør for Kina. Han var beviset for, at kunst og kreativitet også kunne trives i Kina. Men desværre for partiet begyndte han også at blive stadig mere kritisk. For eksempel da han efter jordskælvet i 2008 lavede sit projekt, der viste, hvor mange børn, som egentlig omkom i de sammenstyrtede skoler. Fordi korrupte embedsmænd havde sparet på byggematerialerne. Læs Jerome Cohens – som altid – glimrende analyse på Council on Foreign Relations, hvor han også spår om, hvad der måske kommer til at ske med Ai, hvis han bliver formelt arresteret:

Arrest virtually assures indictment, conviction and prison time.

Eventually, Ai’s lawyers will be allowed to visit him, although it may not be until the investigation has concluded, possibly after many months of incommunicado detention. During investigation, such visits are of limited significance, since at this stage lawyers are not yet deemed to be “defenders” but mere “advisers”, who are not permitted to learn about the case and can offer only modest assistance. Moreover, meeting time is restricted, and lawyer-client conversations are monitored by police. Yet such visits offer the suspect his first contact with the outside and a chance to report torture or other abuse.

It is possible, in view of foreign protests and the transparently spurious nature of the charges, that Ai will be released instead of formally arrested. To save official face and confine his activities, he may be released under guarantee, which would allow him to remain relatively free but still monitored within the precincts of Beijing while investigation nominally continues for one year. This was done, for example, in the case of the admired lawyer/activist Xu Zhiyong.

If, on the other hand, Ai is arrested and indicted, his trial will further illustrate the unfairness of the criminal process in a country where “troublemakers” cannot be protected by law.

• Sagen om Ai Weiwei giver i den grad dårlig omtale for Kina. Men hvor bekymret er regeringen egentlig over sit internationale omdømme, udlandets reaktion og Kinas soft-power? I forhold til at bevare den sociale ro og orden i landet, så kommer det langt nede på listen. Men de senere år har Beijing forsøgt at arbejde på sit omdømme. Blandt andet ud fra det gamle argument om, at Verden ikke forstår Kina. Et af initiativerne er den engelsk-sprogede avis Global Times. Og det er måske ikke alt for smart at lade dem føre ordet – de kom som det første kinesiske medie med en reaktion på Ai Weiwei – for det er en nationalistisk avis, der så nogenlunde svarer til en kinesisk udgave af Fox News. Richard Burger har en privat samtale med en af redaktørerne på avisen, som han skriver om i denne artikel, der bestemt er værd at læse:

“Don’t you realize the entire expat community here in Beijing and many others around the world are buzzing about this editorial, shocked at its belligerence, its snide and strident tone, its implied threats and its undercurrent of violence? Maybe, as you keep saying, the West truly doesn’t understand China. Well, you are focusing now on soft power. The Global Times itself is actually an outgrowth of China’s thirst for soft power, for global reputation and respect. And look at how you’re failing. You are driving away foreign talent and making China look worse, not better — in precise contradiction to the paper’s stated goals. If your media and leaders could articulate China’s point of view as clearly and calmly as you just did in this conversation maybe then China could get somewhere in fostering understanding. But railing against Ai Weiwei at the top of your lungs — a man seen as an artist and a celebrity — is exactly what you should not be doing. Why not throw the West a bone and let him go, declare an amnesty and then explain why he was detained in the first place.”

Læs også James Fallows, der har gode kommentarer til Richard Burgers artikel.

• Men overreagerer de udenlandske medier og omverdenen på Ai Weiweis forsvinden? Nej, mener Evan Osnos fra New Yorker:

The “mainstream” problem: In an English editorial last week, the state-backed Global Times declared, “Ai once said China was living in a ‘crazy, black’ era. This is not the mainstream perception among Chinese society.” A version of that argument, circulated among foreigners, holds that “none of my Chinese colleagues in our office have heard of Ai Weiwei,” so treating his detention as front-page news is out of proportion to the overall improvement in Chinese standards of living. But this definition of the Chinese mainstream is thin. The collapse of schools in the Sichuan earthquake was an event that captivated Chinese national attention, but when Ai undertook a campaign to publicize the names of the children who died in those schools—or his myriad other political-art projects in recent years—the Chinese press was largely barred from writing about his work. (I discussed Ai’s activism at length in a Profile in The New Yorker last year.) It should come as no surprise that he is not a household name, even if the issues he addresses resonate broadly.

• Har centralregeringen i Beijing droppet enhver tanke om politiske reformer? Det har de ved første øjekast. Men rundt om i provinserne sidder der flere kadrer, som er utilfredse med, at det konservative Beijing i stigende grad kommer med flere politikker, som de vil have provinserne til at følge uden at stille spørgsmålstegn ved. Og det kan give grobund for reformer, når Xi Jinping kommer til magten næste år, mener Russell Leigh Moses i Wall Street Journals kinablog:

These officials have been content to let the conservative wing of the party push and punish. Now, these same cadres would like to see more reform, instead of more overreaction. They are already the proponents of experiments in transparency, accountability, and public supervision, in provinces as diverse as Jiangxi and Jiangsu. Some would like those tryouts to be extended and expanded. And they have to be looking for Mr. Xi and his allies to emerge as transformational leaders, who want to explore alternatives to the present way of doing political business.

Whether Mr. Xi or any of his comrades wish to explore that route is not clear. But they may have to start to be, for the desire by some in the Party for a return to real reform is not going away. The coming challenge for the Communist Party is not how it handles revolt, but what does it really want to do with reform.

• Hvordan er det egentlig, at blive arresteret af politiet i Beijing? Det fortæller Liu Anjun, der var i politiets varetægt i 45 dage i denne artikel fra Reuters:

Liu, a gravel-voiced, charismatic agitator for petitioners’ rights, was taken from his family on 18 February. Police bundled him into a van and locked him in a hotel room in south Beijing. For six days, police interrogators showed him pictures of dissidents, human rights lawyers and activists, seeking information about their mutual contacts, beliefs and plans, Liu told Reuters at his home in Beijing where he was recovering after his release from 45 days in detention.

The police have been hunting for evidence of a web of conspiracy bringing together domestic and foreign foes that the Chinese government believes are behind Middle East-inspired calls for “jasmine revolution” protests against the party.

“They took out picture after picture, mainly of democracy activists and rights defenders, and asked about each of them,” said Liu who walks on crutches after a leg injury sustained in a protest over the demolition of a former home. “They were trying to build up links among everybody, trying to get me to tell them who was supporting what.”

En plagiator og bedrager. I weekenden startede nyhedsburauet Xinhua en smædekampagne mod den 53-årige kunstner Ai Weiwei.

Men lad os tage den fra begyndelsen. I sidste uge skrev Xinhua, at Ai Weiwei efterforskes for økonomisk kriminalitet, men hvor sandsynlig er den anklage?

Ai Weiwei blev anholdt i lufthavnen i Beijing om morgenen søndag den 3. april. Han var på vej til Hong Kong og rejste med en assistent. Hans assistent har fortalt, at uniformerede betjente tog ham, da de var på vej gennem paskontrollen. Hun fik at vide, at Ai havde problemer med papirerne, og at han »havde andre gøremål,« så hun selv skulle gå ombord på flyet.

Samtidig besøgte politiet i Beijing også en af Ai Weiweis venner, den 38-årige journalist Wen Tao. Han er stadig forsvundet, og her over en uge senere ved familie og venner stadig ikke, hvad der er sket med ham.

Der gik også fem dage, før omverdenen hørte nyt om Ai Weiwei. Lidt over midnat torsdag morgen offentliggjorde det officielle nyhedsbureau Xinhua en kryptisk artikel på en enkelt linje, hvor der blot stod at »politiet efterforsker Ai Weiwei for formodet økonomisk kriminalitet.« Artiklen blev slettet efter en time.

Hong Lei, der er talsmand for det kinesiske udenrigsministerium, sagde senere på dagen, at »så vidt jeg forstår« var politiet ved at efterforske Ai Weiwei.

Politi og myndigheder har altså endnu ikke meldt officielt ud, om det nu også er det, at han efterforskes for.

»Uanset hvad, han er forsvundet, og de burde i det mindste fortælle os i familien, hvad der er sket,« sagde Ai Weiweis søster, Gao Ge, i fredags.

Det har politiet faktisk også pligt til, siger Mo Shaoping, der er professor i jura. Han er en af landets mest kendte advokater, og har blandt andet været advokat for Liu Xiaobo, der sidste år modtog Nobels Fredspris.

»Det er en meget vag beskrivelse, når man taler om ”formodet økonomisk kriminalitet”,« siger Mo Shaoping om Ai Weiweis sag. Han siger, at politi og myndigheder ifølge loven har pligt til at informere familien inden 24 timer, og at der i meddelelsen skal stå, hvad personen er anklaget for, og hvor han befinder sig.

Derfor ved man endnu ikke med sikkerhed, om Ai Weiwei bliver tiltalt for økonomisk kriminalitet. En forklaring kan være, at politiet ikke har lagt sig fast på, hvad han skal anklages for.

For hvorfor skulle der ellers gå fem dage, før myndighederne kom med noget, der ligner en udmelding? Først havde Ai Weiwei problemer med papirerne, så han ikke kunne rejse ud af landet. Og nu er det så økonomisk kriminalitet, som han måske anklages for.

Hvis de altså kan finde tilstrækkeligt med beviser. For henover weekenden begyndte nyhedsbureauet Xinhua et smædeangreb på Ais person. En plagiator og bedrager, hed det i artiklen, der også kæder ham sammen med underverdenen:

Ai is not alone in China’s scandal-dogged arts scene, as a string of artists have been jailed for managing mafia-style gangs, gambling, and committing drug-related and economic crimes in recent years.

Og videre:

However, participants in Chinese artistic circles often evaluate Ai’s achievements as third rate. Some people said he was an “amateur artist”, and his works “just look like artistic items.” Many believed that Ai was far from reaching the level of reverence and respect given to his late father, Ai Qing.

Artiklen blev kun bragt på engelsk og ikke på kinesisk.

Jeg er ganske overbevist om, at myndighederne sagtens kan finde materiale til at anklage ham for økonomisk kriminalitet, hvis det er det, som de ender med at anklage ham for.

Myndighederne har tidligere brugt anklager til at fængsle kritikere. Se boksen her nederst i artiklen.

Selvom der ikke skulle være nok beviser, så er jeg ikke i tvivl om, at han nok skal blive dømt alligevel. Et af kendetegnene ved de seneste ugers kampagne er den stigende politisering af retsvæsenet og det juridiske system.

Men lad os vente og se, hvad der nu kommer til at ske for Ai Weiwei. Det næste skridt bliver, at politi eller sikkerhedspoliti kommer med en officiel udmelding om, hvad han skal anklages for.

• Det er ikke første gang, at myndigheder bruger den og lignende anklager mod sine kritikere. Her er fire eksempler.

• Xu Zhiyong: Var lektor på Beijings Universitet for Telekommunikation og grundlægger af en forening, der arbejdede for blandt andet større retssikkerhed og folkets beskyttelse i forfatningen. Han blev anholdt i juli 2009 for skatteundragelse og er i øjeblikket løsladt på kaution.

• Wan Yanhai: Var leder af Aizhixing Institute, der blandt andet oplyste borgere om HIV/AIDS. Derfor havde den 47-årige flere sammenstød med myndighederne, og i 2008, 2009 og i marts 2010 blev centret undersøgt af skattemyndighederne. Han flygtede til USA i maj 2010, hvor han bor i dag.

• Cheng Yizhong: Grundlægger og tidligere chefredaktør for to kendte og kritiske aviser. Den kendte journalsit blev arresteret i 2004 på grund af mistanke om økonomisk kriminalitet. Det skete efter at have dækket en sag, hvor en ung kineser var død i politiets varetægt. Anklagerne blev droppet på grund af manglende beviser.

• Batzangaa: Den 38-årige Batzangaa er fra Mongoliet, men i 2009 blev han anholdt i den kinesiske provins Indre Mongoliet. Her drev han en mongolsk-tibetansk skole, der uddannede sundhedspersonale, og som også blandt andet gav gratis sundhedspleje. Han blev dømt for at misbruge midler fra en fond.

Det var først da Ai Weiwei forsvandt, at det gik op for omverdenen, hvor omfattende den kampagne er, som regeringen i Beijing lige nu fører mod sine kritikere. På mange måder den største i over et årti, men denne gang er taktikken anderledes end ved de mange andre kampagner. Det skriver Nicholas Bequelin, der er researcher for Human Rights Watch i Asien, i denne kronik i International Herald Tribune.

Kampagnen er blandt andet anderledes, fordi myndighederne denne gang skyder med spredehagl efter enhver, der argumenterer for »globale værdier.« Altså retssikkerhed, ytringsfrihed og menneskerettigheder.

Denne gang er den også anderledes end de tidligere kampagner, fordi regeringen er ved redefinere grænserne for, hvad man kan tillade sig at sige. Og fordi den indsnævrer civilsamfundet markant, og risikerer at bringe mange af de senere års politiske reformer i fare.

Lige nu står kampagnen, der begyndte i februar, ved en skillevej, skriver Nicholas Bequelin. For myndighederne har set, hvordan det internationale samfund ikke har reageret med andet end tavshed i de første uger. Og måske derfor har de turdet at kaste sig over en så markant og fremtrædende person som Ai Weiwei.

Som Nicholas Bequelin skriver:

In this sense, the current crackdown is more than the routine weeding out of critics; it is an effort to redefine the limits of permissible expression and roll back the advances made by Chinese civil society over the past decade.

The voice of the international community at this juncture is crucial because Beijing will weigh that response before deciding on a course of action. The silence in the early weeks of the crackdown has emboldened the authorities and was probably decisive in the decision to go after someone as prominent as Ai Weiwei.

“Quiet diplomacy” was tried when Liu Xiaobo, the 2010 Nobel Peace Prize laureate, was arrested in December 2008. He is now serving an 11-year sentence in prison; his wife is entering her fourth month of house arrest.

Unambiguous messages to Beijing that its conduct is unacceptable and illegal may not guarantee this new crackdown will stop, but a failure to speak up will ensure it continues.

• Læs også – Liu Xiaobo og Nobelprisen: En hurtig gennemgang

• Læs også – Tre korte analyser: Hvordan går det med menneskerettighederne i Kina?

:: Foto af et foto af Ai Weiwei, som jeg tog i hans atelier og bolig i 2009

Hvad skete der med Ai Weiwei?
Søndag den 3. april blev Ai Weiwei tilbageholdt af politiet i lufthavnen, da han var på vej til Hong Kong. Samtidig gennemførte politiet en aktion, hvor de tog venner og familie til afhøring og ransagede hans bolig og atelier. En ven er anholdt, og er stadig forsvundet.

Hvad er Ai Weiweis situation lige nu?
Ifølge Xinhua efterforsker politiet nu Ai Weiwei for økonomisk kriminalitet. Det vil politiet ikke officielt bekræfte, og hans familie har stadig ikke fået besked, som det ellers kræves i loven. Familie eller omverden ved heller ikke, hvor han befinder sig.

Hvor sandsynlig er anklagen om økonomisk kriminalitet?
Politiet har tidligere brugt anklager om svindel og økonomisk kriminalitet mod aktivister, foreninger og andre kritikere. Eksempelvis sidste år, hvor Zhou Youngjun, der var med under urolighederne på Tiananmen i 1989, blev anklaget for spionage og politiske forbrydelser. Det blev ændret til økonomisk svindel.

Hvorfor kommer han i vanskeligheder netop nu?
Ai Weiwei har været kritisk i flere år, og mange har undret sig over, at man ikke har slået ned på ham tidligere. Men siden februar har de kinesiske myndigheder begyndt at slå ned på sine modstandere i den mest omfattende aktion i over ti år. Det kan være for, at demonstrationer som dem i Mellemøsten skulle brede sig til Kina.

Hvad kommer der nu til at ske med Ai Weiwei?
Politiet er efter alt at dømme ved at opbygge en sag mod Ai Weiwei. Det er dog umuligt at sige, om eller hvornår de officielt vil anklage ham. Derfor er det umuligt at gætte på, hvor hård straf han eventuelt får. Den berømte Ai Weiwei har også gode forbindelser i både Kina og udlandet, og de kan måske i nogen grad mindske en eventuel straf.

Det kinesiske politi bortførte Ai Weiwei søndag morgen. Det er usikkert, hvad der er sket med ham, og hvor han befinder sig. Politiet vil stadig ikke bekræfte, at han er anholdt.

Den 53-årige Ai er ikke alene Kinas vel nok mest kendte kunstner, han er også berømt i Kina og en skarp kritiker af den kinesiske regering, partiet og landets myndigheder. Hans forsvinden er en markant optrapning af den kampagne mod kritikerne, som myndighederne begyndte i februar. Du kan læse tidligere artikler om sagen og Ai Weiwei her på Kinablog.

Og her er en opsamling om sagen fra andre medier.

• Den canadiske Globe and Mail opfordrer i en leder til at befri Ai Weiwei:

But he is an inconvenient patriot, the kind who demands better of his country. And so Mr. Ai denounced the stadium before the Games even began, rightly anticipating that the regime would suppress dissent in spite of the Games. His art celebrates, but it also laments, most notably in a memorial mural, made of thousands of children’s backpacks, to those killed in the 2008 Sichuan earthquake – victims on whose behalf he continues to campaign.

• Beijings kampagne mod kritikerne kan blive lang, advarer Christian Science Monitor, der opfordrer resten af verden til at hjælpe Ai Weiwei og kampen for universelle rettigheder. Avisen skriver også om, hvordan Ai brugte sin kunst til politisk kritik:

The best example of his ability to blend art and politics was when he campaigned against the official reaction to the Sichuan earthquake in 2008 – which was to suppress news about the deaths and the shoddy building codes. He led the effort to gather the names of school children who died in the quake. He then created a giant art work in Munich made up of children’s colorful backpacks. The worked spelled out the words of one mother whose child was killed: “She lived happily for seven years in this world.”

• Den amerikanske regering bør gå markant ind i sagen, og den kinesiske regerings opførsel bør få konsekvenser, skriver Wall Street Journal i en leder:

Perhaps the Obama Administration should listen to Mr. Ai, whose op-ed for us included this statement: “Most discouraging to those of us who are fighting for increased freedom is the tendency for developed nations to lower the bar to please China. They make excuses not to concern themselves with violations of human rights. To espouse universal values and then blind oneself to China’s active hostility to those values is irresponsible and naive.”

The State Department says its top Asia official, Kurt Campbell, is set to visit Beijing Thursday to “prepare for the upcoming Strategic and Economic Dialogue.” Maybe that trip should be postponed until Beijing tells the world in which dungeon it has dumped Ai Weiwei.

USA vil dog næppe for alvor gå ind i sagen, for Obama er alvorligt bange for at konfrontere Kina over landets menneskerettigheder. For det handler også om storpolitik, skriver The Diplomat:

Interestingly in light of our feature today looking at the reasons why China decided to abstain rather than exercise its UN veto over US-backed military action in Libya, some have detected a lack of enthusiasm on the part of the United States to follow up on China’s crackdown. According to Rep. Randy Forbes, co-chairman of the Congressional China Caucus, the Obamaadministration is ‘scared to death to speak out on very sensitive issues’that might offend China and turn them against US policy on Libya, Bloomberg reported Tuesday.

• Ai Weiwei er en kunstner, der også er personificeringen af Kinas samvittighed. Og den rolle går langt tilbage i den kinesiske historie, skriver New York Times i dette portræt:

As China’s official news channels broadcast upbeat videos of earthquake rescue operations, Mr. Ai was in Sichuan making his own films of the destruction, talking with distraught parents of dead or missing children and using his widely read daily blog to accuse the Sichuan officials of financial corruption that resulted in structurally faulty schools. His accusations of a cover-up extended to the highest levels in Beijing.

To anyone familiar with China’s hardball official politics, Mr. Ai’s aggressive words sounded suicidally aggressive and the silence from the government in Beijing was perplexing. But at this juncture, both parties were almost ceremonially enacting ancient roles. In Chinese culture, going back to Confucius, there has been a tradition of individual scholars and intellectuals denouncing rulers for wrongdoing that was bringing disharmony to society, and particularly if that wrongdoing was injurious to innocence.

• USA, EU, Tyskland, Frankrig, Australien og Storbrittannien har udtrykt bekymring for Ai Weiwei. Det samme gør nu folk i kunstverdenen, skriver Guardian:

The Tate director, Sir Nicholas Serota, said the whereabouts of the artist remained unknown. “We are dismayed by developments that again threaten Ai’s right to speak freely as an artist and hope that he will be released immediately,” he said.

Gregor Muir, director of the ICA which last week auctioned an Ai work for £50,000, said: “The ICA is deeply troubled to learn of recent events concerning Ai Weiwei. Our thoughts are with his family, studio staff and friends. Only last week, Ai donated a brilliant artwork to our fundraising auction and we are indebted to his generosity. To then hear news that Ai had been detained by his own government is deeply shocking.”

• Det ser sort ud for Ai Weiwei. Professor Jerome Cohen, der er en af de mest fremtrædende eksperter på kinesisk lovgivning, skriver på USAsia Law Institute, at han tror, politiet er ved opbygge en sag mod Ai. De andre gange, hvor han har været tilbageholdt, har det været mere spontant. Denne gang var det en velkoordineret og stor aktion:

It’s possible because of Weiwei’s family and personal connections and outside pressures that he may be released soon. What is worrisome is that his detention was not a spontaneous response to Weiwei’s well-known in-your-face lecturing of police for their abuses but a carefully thought out plan to at least keep him in the country and perhaps keep him in criminal detention, not mere house arrest. They may have chosen an intermediate course of taking him, initially, not to a regular detention house but to a “safe house”, where he is just as effectively isolated but kept in better conditions than an ordinary cell.

The formal search and seizure of his home/studio suggests that the police may have in mind a conventional criminal prosecution rather than the informal detention and quick release after some hours or days of intimidation in their custody that they frequently practice in their early days of deterring dissidents. Yet no detention notice has been received by his family and none may be since, again, there is an exception in the CPL that releases police from giving required notice of detention if to do so might interfere with their investigation. Without a detention notice, we do not know what the suspected charge might be, where he is located and who is holding him. We believe, from the search and search warrant, that the National Security Division of the Beijing Public Security Bureau (the regular police) is the authority in charge rather than the Beijing State Security Bureau (the KGB of China, responsible for international-related matters).

• Global Voices er gået på Twitter og har fundet og oversat reaktioner, der er skrevet af fremtrædende kinesiske bloggere, journalister, akademikere og advokater:

Mo Zhixu, prominent writer and critic (@mozhixu):

记得元旦时与艾未未对话，我还明确地认为，像艾未未冉云飞这样不党不群的单干户，当局不太好下手，所以应该比较安全；如今看来，北非事态改变了这一态势，有人要提前动手，以免再出现一个乃至更多个刘晓波。可是，没有刘晓波们就万事大吉了吗？
3:11 PM Apr 4th

I remember talking with Ai Weiwei during New Year’s Eve. I said that the authority will find it difficult to deal with people like Ai Weiwei and Ran Yunfei, who act individually and are not affiliated with any party. They are safe. Now, events in North Africa have changed everything. Someone has to act sooner, so as to prevent the emergence of another Liu Xiaobo. However, can you say everything is alright just by eliminating the likes of Liu Xiaobo?

I februar ville TED have haft Ai Weiwei med til en af deres konferencer, hvor den 53-årige kunstner skulle have holdt et foredrag. Det kunne han ikke på grund af “omstændighederne” i Kina. I stedet for lavede Ai Weiwei en lille dokumentarfilm, som blev optaget i hemmelighed i februar, fortæller konferencens arrangør, Chirs Anderson, i oplægget til filmen. Den er på 11 minutter. Og bestemt værd at se.

Ai Weiwei er stadig forsvundet. Der er gået over et døgn, siden han blev anholdt i lufthavnen i Beijing. Politiet vil stadig ikke hverken be- eller afkræfte, om han er officielt anholdt og eventuelt sigtet.

Hans hustru blev løsladt i aftes. Det gjorde de otte assistenter, som havde været på politistationen til afhøring også. Ai Weiwei’s ven, Wen Tao, som du kan finde her på Twitter, blev også taget i går, og han er stadig forsvundet.

Politiet har konfiskeret mindst 30 computere, notesbøger, harddiske og andet fra Ai Weiwei’s hjem og atelier.

Ai Weiwei’s sag er et meget godt eksempel på de metoder, som politiet er begyndt at bruge. Hvor folk blot forsvinder. Det er en del af den kampagne, som begyndte i februar efter Jasminrevolutionerne i Mellemøsten, og som jeg har skrevet om utallige gange her på Kinablog. For eksempel er der en lille opsamling her.

Det er langt fra første gang, at Ai Weiwei har været i vanskeligheder hos politi og myndigheder. Hver gang er han kommet ud igen. Hidtil har myndighederne ikke ville røre ham eksempelvis på grund af hans berømmelse, der også går tilbage til hans far, der var en kendt digter. Eller måske på grund af hans forbindelser både i Kina og internationalt.

• Læs også – Det handler om arbejdspladser: Hvor er Danmarks kritik af Kina?

Så lad os vente og se, hvad der kommer til at ske, siger blandt andre Joshua Rosenzweig. Han er senior manager for den amerikanske organisation Dui Hua, som overvåger det kinesiske retsvæsen og juridiske system. Jeg interviewede ham i går, og her får du lidt mere af interviewet, som der ikke var plads til i avisen.

Når en så højtprofileret person som Ai Weiwei forsvinder, så er det et tydeligt signal om, at berømmelse og forbindelser ikke længere er nogen beskyttelse. Og når de er villige til at gå efter en som Ai Weiwei, så vil de ikke udvise tilbageholdenhed overfor nogen, der er mindre berømte, siger Joshua Rosenzweig.

»Den eventuelle skade på Kinas omdømme, det er tilsyneladende ikke noget, som bekymrer dem. For det har intet med stabilitet at gøre, og stabilitet er den første prioritet,« siger Joshua Rosenzweig.

• Læs også – Interview: Den Lille Havfrue, kattekillinger og solsikkefrø

Det er svært at sammenligne størrelsen og omfanget af den kampagne, som myndighederne fører i øjeblikket. Den mod Falung Gong i 1999 var – indtil videre – større og langt mere heftig, siger Joshua Rosenzweig. Siden 2008 har der også været en fortsat kampagne mod tibetanere og uighurere. En anden sammenlignelig kampagne er den mod China Democracy Party (中国民主党), som du kan læse om for eksempel her på Wikipedia og i denne artikel fra New York Times.

»Men jeg tror, at hvis man beskriver begivenhederne nu som en kampagne mod kritiske ytringer, mod folk, som står frem og taler i håbet om, at holde magthaverne ansvarlige for deres hykleri, embedsmisbrug og lignende, så kan jeg ikke komme i tanke om en tidligere kampagner at sammenligne den med siden 1990erne. Som jeg har sagt før, viljen til at bruge rå magt, der ligger uden for, hvad det juridiske system tillader, er et nyt og skræmmende element,« siger Joshua Rosenzweig.

Søndag morgen blev Ai Weiwei anholdt i lufthavnen her i Beijing. Politiet har afspærret vejen og området omkring hans bolig og atelier. Lidt over et par håndfuld betjente holder vagt, som jeg netop har skrevet om på Berlingske.

Samtidig ransager de huset, der ligger i et støvet distrikt og tidligere industrikvarter i det nordøstlige Beijing. Ifølge en af hans assistenter har politiet beslaglagt computere, og otte ansatte skulle være blevet taget på politistationen.

Hos politiet vil man dog hverken be- eller afkræfte, om Ai Weiwei er blevet anholdt. En politimand, der nægter at fortælle sit navn, siger blot over telefonen, at han »ikke har nogen nyheder om Ai Weiwei’s situation.«

Det er ikke første gang, at Ai Weiwei har været i vanskeligheder hos myndighederne. For eksempel har han været i husarrest og han har også fået tæsk af politiet.

Jeg har talt med ham flere gange, og har blandt andet et interview med ham her. Dengang sagde han også, som ved flere andre lejligheder, at han ikke havde nogen fjender. Men at han godt var klar over risikoen, som han løb. At det kunne få konsekvenser. For Ai Weiwei har ofte gået til grænsen for, hvad myndighederne kunne acceptere. For eksempel i hans arbejde med Tan Zuoren og i det hele taget af hans offentlige kritik af Kinas Kommunistparti og regeringen. Derfor har det undret mange, hvorfor han for længst ikke er blevet anholdt, og hvordan han stadig kunne være på fri fod.

Spørgsmålet er, hvad der nu kommer til at ske. Om han snart bliver løsladt igen, eller om han denne gang for alvor er gået for langt.

Forskellen fra nu og for eksempel for to år siden er, at der i dag er mindre ytringsfrihed i Kina og mindre plads til kritik. Især efter Liu Xiaobo fik Nobels Fredspris. Og i høj grad efter Jasminrevolutionen i Mellemøsten.

Den har ført til, at myndighederne i de seneste uger har ført en massiv kampagne, hvor man slår ned på kritikere, advokater, akademikere, bloggere og andre, der kunne udfordre regeringens og Kinas Kommunistpartis magt.

Den kan du læse om her:

• Dømt på forhånd: Voldsom dom til kinesisk kritiker

• Censur i Kina: Beijing erklærer krig mod internet og e-mails

• Menneskerettigheder i Kina: Sekretæren, advokaten og forretningsmanden

• Menneskerettigheder i Kina: De forsvundne

• Journalistik i Kina: Strammere krav til udenlandske journalister

Du kan også læse alle tidligere artikler om Ai Weiwei her.

:: Opdateret 3. april 2011 kl. 23.00

En kinesisk domstol har dømt en fremtrædende aktivist til ti års fængsel. Liu Xianbin er kendt skyldig i at »opfordre til omvæltning af staten.«

Den 43-årige Liu Xianbin skrev en række artikler i 2009, hvor han opfordrede til demokratiske reformer. Liu Xianbin er også medunderskriver af Charter 08, som vinderen af Nobels Fredspris, Liu Xiaobo, er medforfatter til.

Retssagen tog kun to timer, og var efter alt at dømme bestemt på forhånd. Liu Xianbin har ikke fået lov til at se sine advokater i de seneste måneder. Liu Xianbin fik heller ikke lov af dommeren til at komme med en erklæring efter domsafsigelsen.

Dommen på ti år den hidtil hårdeste, som Kina har afsagt over en politisk fange, siden professor Liu Xiaobo blev idømt 11 års fængsel for at skrive Charter 08.

• Læs også – tidligere artikler om Liu Xiaobo

De kinesiske myndigheder har i de seneste måneder slået kraftigt ned på aktivister og kritikere, der er blevet chikaneret, anholdt eller sat i husarrest. Kampagnen er en af de største og mest omfattende i flere år.

Samtidig er det juridiske system også kommet under pres, og advokater er blevet chikaneret og myndighederne tilsidesætter i stigende grad landets egne love.

Journalister og medier er også kommet under pres, hvor der er nye og strengere krav til for eksempel erhvervsjournalistik.

• Læs også – Ingen Jasminrevolution i Kina: »Det lykkedes ikke«

Udenlandske journalister er også blevet tæsket, chikaneret og indkaldt til samtaler hos sikkerhedsmyndighederne. Der er også eksempler på, hvordan kinesiske statsborgere og ansatte hos udenlandske medier er blevet chikaneret.

Liu Xia har siddet i husarrest i Beijing siden hendes mand, Liu Xiaobo, vandt Nobels Fredspris. De to har været afskåret fra omverdenen lige siden.

Joshua Rosenzweig, der er researcher for den amerikanske organisation Dui Hua, der overvåger det kinesiske retsvæsen, har en glimrende kommentar i dagens Wall Street Journal:

A brave editorial in the influential Southern Weekend responded that “the law should be a shield for all.” It was quickly removed from the paper’s website. When it comes to those who challenge the existing political order in China, the law in China is often more a weapon than a shield, one deployed with great ruthlessness by authorities intent on preserving “stability above all else.”

Rule of law is an ideal that the Chinese government itself repeatedly professes, both to its own citizens and to the international community. But when its security forces resort to harassment, arrest, enforced disappearance and even torture to deal with perceived threats to stability and voices expressing legitimate criticism, it erodes confidence in the sincerity of the government’s commitment.

Lawyers are being targeted precisely because of their efforts to hold the Chinese government accountable for those commitments. What’s happening in China right now looks less like rule of law than a sort of “law of the jungle” in which power is exercised unchecked. As China descends into lawlessness, this jungle could become a very fierce place indeed.

Læs i øvrigt også om Liu Xianbin på Amnesty og Reuters.

:: Foto fra denne artikel

Den kinesiske regering har erklæret krig mod internettet og elektronisk kommunikation. De seneste uger har myndighederne i stigende grad øget kontrollen med e-mails, telefonopkald, sms’er og internettet.

Det er der også to eksempler på fra de seneste dage. I søndags (Guardian og Reuters) beskyldte Google den kinesiske regering for at besværliggøre eller endda helt blokere for adgangen til Gmail i Kina.

Det har jeg selv haft problemer med. Hvis jeg åbner for Gmail i en browser, så er siden langsom, hvis den overhovedet dukker op.

Det andet eksempel er, at myndighederne har blokeret for forskellige VPN’s. Det står for Virtual Private Network, og det er kort fortalt en service, hvor man sidder i Kina og med en lukket forbindelse logger på en server i for eksempel USA. På den måde kravler man uden om den kinesiske censur, og får det samme internet som amerikanerne.

Det har hidtil fungeret fint, så brugere af VPN’s kunne besøge et ucensureret internet og gå på sider som for eksempel Youtube, Facebook og Twitter, der er blokeret i Kina. Ikke længere. Der er nu blevet lukket for flere af de mest populære VPN’s.

• Læs også – tidligere artikler om Google vs. Kina

Det har for det første betydning for de kinesere, der vil slippe uden om The Great Firewall. Men det er mit indtryk, at de fleste kinesere bruger især gratis proxy-servere. Derimod er brugerne af de blokerede VPNs især mindre og mellemstore virksomheder samt udlændinge, der bor og arbejder i Kina. Men det giver også problemer for selv større virksomheder, hvor medarbejderne skal koble sig op på nettet via VPN. Her har jeg hørt om flere i de seneste dage, som i perioder ikke har kunne logge på deres virksomheders netværk. Så det er ikke kun de store og mest populære udbydere af VPNs, der er blevet blokeret for.

Hvorfor gør regeringen det? Kort sagt for at undgå en Jasmin-revolution som i Mellemøsten. Og de er åbenbart parat til at acceptere omkostningerne. For de er store.

Censuren er nu så omfattende, at det er direkte forstyrrende, hvis man bruger internettet professionelt. Det går ikke at bruge nettet uden VPNs, for der er blokeret for alt for mange sider. Det hænger selvfølgelig også sammen med de sider, jeg har brug for at besøge som journalist. Men når der også bliver blokeret for Gmail, og når almindelige, udenlandske virksomheder ikke kan bruge deres netværk, så koster det også direkte penge.

• Læs også – Ytringsfrihed i Kina: Seks måder at censurere internettet på

Kina er på vej til at isolere sig fra resten af internettet. Det sker på grund af regeringens og Kinas Kommunistpartis frygt for at miste magten. I længden kan det have enorme omkostninger, som de åbenbart er parate til at løbe. Hvis udviklingen fortsætter, så vil det gå ud over små og mellemstore virksomheder, kinesiske som udenlandske, der er afhængige af VPNs. Det vil kunne mærkes på investeringer, innovation, kultur og i det hele taget bredt i samfundet, hvis kineserne kun har adgang til et harmonisk internet.

For eksempel for forskning og civilsamfundet. Her skriver den kendte sexolog, Li Yinhe – som jeg i øvrigt interviewede til denne artikel – om, hvordan hun forleden forsøgte at skrive og sende en mail, der indeholdt ordet “sex.” Det kunne hun ikke. Hun fandt ud af, at ordet nu er blevet censureret, som den normalt afdæmpede og saglige forsker skriver her på Shanghaiist:

My God. Mamma mia. I really don’t know if I should cry or laugh. Our internet censors have gone crazy, but they really shouldn’t be driving us commonfolk crazy too.

Here’s my proposal. Since we’ve banned the English word “sex”, we should also be banning the Chinese character “性”, and let’s see what the results will be. [Editor's note: The character "性" means sex and is also a suffix for -ability, eg., "probability" 可能性]. There is a new disease in China today — internet censorship neurosis. China’s internet censorship has now gone full blown neurotic. Save the internet, save the Chinese language. [Translation by Shanghaiist]

Internettet er også blevet så integreret en del af hverdagen, at det kan få konsekvenser for eksempel virksomheder, der skal overtale medarbejdere til at bo i Kina. En ting er, at man ikke kan bruge Youtube, Twitter og Facebook. Men det bliver alvorligt irriterende, hvis e-mail services som Gmail står næst på listen. En anden service, der også snart kommer i vanskeligheder, er Skype. Og efterhånden er der kun et meget forkrøblet internet tilbage.

Men prøv det selv. Udover dem, som jeg har nævnt ovenover, så lav en liste over de 20 hjemmesider og services, som du bruger mest hver dag. Og prøv så at gå en uge uden dem. Det er måske en smagsprøve på det kinesiske internet om et år.

Hvad skriver de andre?

• New York Times – China Tightens Censorship of Electronic Communications

• Global Post – Google’s China problem

• Wall Street Journal – Google Objects to China’s Acts

• Global Voices – PPTP and L2TP VPN protocols blocked

Advokaten Li Tiantian har været forsvundet siden den 19. februar. Det sidste, som hun skrev på Twitter, var hvordan politiet stod og bankede “som vanvittige” på hendes dør.

Hun er blot en af de utallige advokater, aktivister og forkæmpere for menneskerettigheder, som de kinesiske myndigheder har chikaneret eller bortført i de seneste uger. Det sker blandt andet for at forhindre, at Jasminrevolutionen skal brede sig til Kina.

Den seneste, som er forsvundet, er “Secretary Zhang.” Hans venner siger, at hans hustru ikke dukkede op på arbejde i dag, og at begge deres telefoner er slukkede.

Zhang er en af Kinas mest fremtrædende internet-aktivister, der blandt andet oprettede et forum på internettet, der var uden for myndighedernes censur. Han er her på Twitter, hvor han i øjeblikket har over 20.000, der følger ham. Du kan se et interview med ham på Chinageeks.

På det seneste har der været utallige tegn på, at Kina bevæger sig væk fra et retssamfund. Se for eksempel denne artikel af Evan Osnos, der er New Yorkers korrespondent i Kina. Han har talt med advokater i Beijing, der siger, at domstolene på mange niveauer bevæger sig i en uheldig retning:

One aspect of this is mediating cases at the grassroots, community level to decrease the number of disputes that turn into litigation. Neighborhood committees and local [government agencies] play an important role at this level. During a trip to [a southern city] … I visited a local community that had gained some national renown for its success in mediating disputes. The head of the neighborhood committee proudly called his community a “zero litigation” [district] … and also highlighted that there hadn’t been a single petition filed from his community in the last year. Both somewhat chilling statistics, although that was certainly not his intention in proudly sharing them with us.
There has also been a big push within the court system itself to resolve cases through mediation, with judges acting as mediators. Some local courts have even incorporated the number of cases successfully mediated as one measure of judges’ work performance.

Hvorfor bør danskere også lægge mærke til det her? Jo, helt banalt på grund af medmenneskelighed, som vi ynder at tale om en gang i mellem derhjemme. Når man kommer fra et civiliseret demokrati som Danmark, så bør man interessere sig for forholdene for i Kina, og de vilkår som en femtedel af Jordens befolkning lever under.

Men også fordi det kan få konsekvenser for Danmark og danskere. Se for eksempel den kortsigtede argumentation om, at man ikke vil kæde Kinas juridiske reformer, menneskerettigheder, politik og forretninger sammen. Det er ikke virkeligheden i Kina. Det hænger sammen. Det er for eksempel det samme retsvæsen, der dømmer kinesere i sager om ytringsfrihed, som også skal varetage danske virksomheders interesser i Kina.

Så det har også konsekvenser for udlændinge. Blandt andet for de udenlandske journalister i Kina, som myndighederne nu er begyndt at gå efter.

Og for erhvervslivet. Se en sag som den om den amerikanske statsborger Xue Feng, der netop er idømt otte års fængsel i Kina. På et mildest talt tvivlsomt grundlag.

Professor Jerome Cohen har en god kommentar i dag i South China Morning Post. Her er et uddrag, der ridser sagen op:

The prosecution of naturalised American citizen Xue Feng , which concluded last month, is a vivid reminder that China’s abuses of criminal justice can reach even those who steer clear of politics and human rights. Xue, a petroleum expert and businessman, was detained by China’s secret police in November 2007 after assisting his employer, a prominent American oil consulting firm, in purchasing a commercial database of Chinese oil wells.
Although the US-China consular agreement required China to notify the US of his detention within four days, notification only occurred after three weeks of US diplomatic pressure. That treaty violation led to another – the failure to permit an American official prompt access to Xue. That meant over a month of incommunicado detention before a consul could advise him. Moreover, their meeting was monitored, and they were not allowed to discuss the case!

Subsequent consular visits revealed that Xue had been tortured when he refused to confess to the crimes of “gathering intelligence” and “unlawfully sending abroad state secrets”. Xue displayed cigarette burns on his arms and later recounted an incident when an angry interrogator hit him in the head with a glass ashtray, plain violations of both domestic law and China’s commitments under the UN Convention Against Torture. Under physical and psychological pressure, Xue finally signed some false statements.

Officials violated Xue’s rights in other ways as well. The secret police illegally extended the length of Xue’s detention by not obtaining the prosecution’s timely approval of his formal arrest. Post-arrest investigation dragged on endlessly.

When the police finally recommended indictment, prosecutors – dissatisfied with the evidence – twice sent the case back to the police for further investigation, as legally permitted, but then exceeded their own time limit before deciding to indict Xue. The first instance court also delayed its judgment in the case so long that it stopped offering legal justifications.

Regeringen i Beijing har masser af selvtillid. Den kan gøre, som den vil. I de seneste par uger har myndighederne slået ned på sine kritikere i en af de største kampagner i et par årtier. Og regeringen ved, at den kan arrestere, kidnappe og chikanere hvem som helst, uden at det på nogen måde får konsekvenser fra det internationale samfund.

Det skriver Nicholas Bequelin, der er senior researcher for Human Rights Watch i denne kommentar på Foreign Policy:

After all, what penalties have been imposed on the Chinese government for having detained Liu Xiaobo’s wife since October without legal justification, an unprecedented event in the entire history of the Nobel Peace Prize? Is the Chinese government paying any price for the thuggish treatment of the blind legal activist Chen Guangcheng, imprisoned at his home since he was released from prison last September? Has any foreign government expressed public concern at the alarming news that Hu Jia, the health rights advocate and laureate of the 2008 Sakharov Prize for Freedom of Thought, will also suffer house arrest when he is released from prison this June? Has any government expressed public disquiet at the enforced disappearance of no less than four prominent rights lawyers — including Teng Biao, a 2007 recipient of the French Republic’s human rights prize and a lecturer at one of China’s top universities? The list could go on, but the answer is always the same: No.

The silence of the international community actually encourages Beijing to continue to lower the threshold of tolerance it has for activists in the country, contributing to the rise of the security apparatus in recent years. The battle lines are increasingly clear: the security barons, who oppose legal reforms, versus the citizens who are increasingly demanding precisely such change.

:: Foto – mit foto af en betjent, der forsøger at få udenlandske journalister til at forsvinde fra indgangen til Liu Xiaobo og hans hustru Liu Xias lejlighed

Politiet skubbede moren, der er i 60erne, ind i træet og holdt hende fast. Hun havde prøvet at hjælpe sin søn, Jiang Tianyong, da politiet kom og tog ham foran huset, hvor Jiang og hans hustru boede. De kørte Jiang væk i en varevogn uden kendemærker.

Det var lørdag den 20. februar. Familien ved stadig ikke, hvor Jiang Tianyong, der er en af Kinas mest fremtrædende advokater, befinder sig. Jiangs hustru, Jin Bianling, har flere gange været på politistationen, men her nægter de at fortælle, hvad der er sket med ham.

Advokater, forfattere og bloggere. De forsvinder. Som jeg har skrevet tidligere – for eksempel her og her – så er de kinesiske myndigheder lige nu i gang med en af de største kampagner i flere årtier, der skal rydde ud blandt kritikerne.

Det er uklart hvor mange, der er forsvundet, men et konservativt gæt går på mindst 100 personer. Og hvem er de så?

Du kan se en liste med nogle af dem her på Human Rights in China. Her kan du også se, hvilke metoder som politiet bruger til at chikanere og presse folk. Du kan også læse mere om Jiang Tianyong her på China Law & Policy.

Magasinet Foreign Policy har også samlet en liste, hvor du kan læse om nogle af de mest fremtrædende advokater og aktivister, der er forsvundet.

1) Tang Jitian, a human rights lawyer, was taken away by police on the evening of Feb. 16. He had just eaten lunch with a dozen other activists who were discussing how to provide assistance to the blind activist Chen Guangcheng, now under house arrest in Shandong province. Tang’s residence was searched.

2) Jiang Tianyong, a human rights lawyer, was taken from his brother’s home on Feb. 19 and driven away by men identified by his family as Beijing police officers. That evening, police searched his apartment and confiscated his computer.

3) Teng Biao, another human rights lawyer, went missing after leaving his home to meet with friends on the afternoon of Feb. 19. Police from Beijing Public Security Bureau’s National Security Unit searched Teng’s home the next day, confiscating two computers, a printer, books, and several DVDs.

4) On Feb. 19, two dozen policemen searched the home of Gu Chuan, a Beijing writer and activist, and then took Gu away to an unknown location. The police confiscated two computers, two cell phones, and some books. His wife, Li Xinai, also an activist, has been placed under house arrest.

5) On the morning of Feb. 25, democracy and human rights activist Li Hai was taken from his home in the Beijing suburbs by local police. He returned home late that evening, but was warned not to leave his home again, go online, or attempt to contact anyone. On Feb. 26, Li sent a text message to friends alerting them that he was being guarded by three men; if he turned his cell phone off, he warned, it meant that there was trouble. Shortly after 3 p.m., his phone went dead. He has not been heard from since.

Liu Shihui lukker døren til sin lejlighed og går ud på gaden. Han er på vej hen mod et busstoppested, da en mand kommer bagfra og griber fat om ham. Samtidig springer fire mand ud af en varevogn, der er parkeret ved fortovet. De tvinger en hætte ned over hovedet på ham og begynder at slå og sparke ham.

»Det tog fem minutter,« siger Liu Shihui.

Bagefter bløder han kraftigt, og han har et åbent sår på benet. Det lykkes ham at komme til et hospital, men her siger lægerne, at der ikke er noget i vejen med ham.

»De har nok fået at vide af myndighederne, at de ikke måtte behandle mig,« siger advokaten Liu Shihui over telefonen fra Guangzhou. Der går fire timer, før nogle venner får ham til en læge, som vil behandle ham. Han har brækket benet, og har muligvis fået skade på nyrerne.

De kinesiske myndigheder vil undgå, at Jasminrevolutionen breder sig til Kina. De seneste to søndage har ukendte bagmænd brugt sociale netværk og internettet i et forsøg på at organisere folk til demonstrationer i op mod 23 byer, men der har været få fremmødte. Det skyldes blandt andet myndighedernes enorme og omfattende kampagne for at slå ned på kritikere.

• Læs også – Ingen Jasminrevolution i Kina: »Det lykkedes ikke«

Kampagnen er også det nyeste eksempel på, hvordan kinesiske myndigheder i stigende grad ignorer og sætter sig ud over landets love, retsvæsen og domstole. Og hvor politiet bruger metoder som trusler, chikane, tæsk og kidnapninger mod kritikere og forkæmpere for menneskerettigheder.

Et andet værktøj kaldes for »ruanjin.« Blød detention. Det bruges for eksempel mod den blinde advokat Chen Guangcheng, som blandt andet USA har udtrykt bekymring for. Han sidder i en lille landsby i Shandong provinsen, og er ifølge myndighederne en fri mand.

Reelt er han afskåret fra omverdenen og har siddet i husarrest siden september sidste år, hvor han blev løsladt efter fire års fængsel. Chen Guangcheng har blandt andet bistået kvinder i sager om tvangssterilisering.

• Læs også – Menneskerettigheder i Kina: Politi tæsker blind advokat og hans hustru

Netværket China Human Rights Defenders har registreret 3.500 tilfælde, hvor folk sidste år blev ulovligt spærret i illegale fængsler, psykiatriske hospitaler eller sad i husarrest.

En af dem er Liu Xia, der har siddet i husarrest siden hendes mand, Liu Xiaobo, blev tildelt Nobels Fredspris sidste år. I denne uge lykkedes det hende at få en lille kommentar ud til omverdenen gennem en ven. Hun bliver holdt som gidsel, sagde hun, og tilføjede: »jeg græder.«

• Læs også – Med Kafka i fængsel: Mit interview med Liu Xiaobos hustru

Eksperter siger, at myndighederne også bruger kollektiv straf, for at afskrække folk. For eksempel er datteren til en fremtrædende kritiker for nyligt blevet nægtet tilladelse til at studere i udlandet.

Der er også utallige eksempler på det, som for eksempel den fremtrædende professor Jerome A. Cohen, der er tilknyttet amerikanske Council on Foregin Relations, kalder for bøllemetoder. Som det skete for advokaten fra Guangzhou, Liu Shihui, i december sidste år. Civilklædte sikkerhedsfolk kidnappede ham og kørte ham ud på landet. Og satte ham af. Det var koldt, og han blev nødt til at overnatte der, fortæller han, inden det lykkedes ham at komme tilbage et døgn senere.

»Dengang sagde de, at jeg skulle være varsom med, hvad jeg gik og lavede. Ellers ville det blive seriøst. Og nu mener de det,« siger Liu Shihui.

• Læs også – Tre korte analyser: Hvordan går det med menneskerettighederne i Kina?

Ministeriet for Offentlig Sikkerhed, politi og sikkerhedsvæsen har siden 2008 slået stadigt hårdere ned på kritikere, advokater og andre, som kæmper for menneskerettigheder i Kina.

Men Nicholas Bequelin, der er researcher for Human Rights Watch, siger at situationen i Kina lige nu er alvorlig. Myndighederne bruger stadigt grovere metoder over for dissidenter.

»Samtidig opgiver de det juridiske system, og går i retning af at bruge ulovlige metoder, der ligger uden for retssystemet. Det har vi set i et stykke tid, men det er virkelig omfattende nu, siger Nicholas Bequelin.

Baggrund: Ingen Jasminrevolution i Kina

• De kinesiske myndigheder er begyndt en omfattende kampagne, hvor de slår ned på advokater og aktivister over hele landet. Iagttagere siger, at det sker af frygt for, at Jasminrevolutionen skal brede sig til Kina.

• Over 100 personer er blevet chikaneret, afhørt eller arresteret. Flere fremtrædende advokater er forsvundet uden at deres familier ved, hvor de er.

• Kampagnen begyndte for alvor for et par uger siden, hvor ukendte bagmænd forsøgte at bruge sociale netværk på internettet til at organisere protester i 13 forskellige kinesiske byer.

• Demonstrationer var små, og det var stort set kun i Beijing og Shanghai, at nogle få håndfulde kinesere mødte op. Søndag er der igen opfordret til demonstrationer, og denne gang i over 20 byer.

Tre links om Kinas ulovlige metoder:

Huffington Post – The Rule of Law and China’s Recent Assault on Lawyers

New York Times – China Expands Extrajudicial Methods Against Dissidents

US Asia Law Institute – China’s Leaders: Learning from Egypt – and Chen Guangcheng?

New York Times, Room for Debate – Why China Is Nervous About the Arab Uprisings