Her er en opsamling af links om æg-skandalen. (Eller hvad man nu skal kalde den. Æg-gate, måske.)
:: David Bandurski fra University of Hong Kong’s China Media Project har en forrygende gennemgang af æg-skandalen i de kinesiske medier. Eller rettere, hvordan den ikke har været omtalt i medierne.
:: Propagandaministeriet kontrollerer alle nyheder omkring fødevaresikkerhed. Du kan læse mere om statens kontrol over mediernes dækning af fødevarerne her på China Digital Times.
:: Fødevarekontrollen i Shanghai vil nu også begynde at undersøge foder til fisk, skriver Shanghai Daily. Man frygter at fiskefoderet er blevet tilsat melamin på samme måde som foderet til høns.
:: Der er lige så meget økologisk mad i Kina, som der er giraffer med piskesmæld i Malmø. Sådan cirka. Shanghaiist har et interview med lederen af en af de få økologiske markeder i Kina.
:: Det er ikke kun Kina, der har problemer med maden. I 1996 ændrede fødevareindustrien i Storbritannien sig for altid, skriver forfatteren og journalisten Rose Prince på Chinadialogue.
:: Lidt løse nyheder. Wal-Mart har trukket alle æg tilbage af mærket 咯咯哒 fra sine kinesiske butikker. En sex-shop i Storbritannien har trukket et parti chokolade tilbage, som der var for meget melamin i. Chokolade var beregnet til at… ja, gæt selv, det skulle i hvert fald ikke smøres på rugbrød. I Hong Kong er man ikke alene trætte af de giftige fødevarer fra Kina, man er også trætte af, at den passive kinesiske centralregering, der har ignoreret sagen i den seneste uge og blot lukket øjnene i håb om at det hele ville forsvinde af sig selv. Derfor er man gået i gang med selv at teste æggene i Hong Kong, skriver Wall Street Journal. Og endelig – det vidste vi jo egentlig godt. Alt kinesisk kød er proppet med melamin, som AP skriver her.
:: Billedet er fra denne artikel på Nanfang Baoye. Læg mærke til den røde cirkel. Her stod der navnet på en af de tre producenter, hvor der er fundet melamin i ægget. Helt præcist har hun streget 湖 ud og skrevet 河 i stedet for. Det løser jo alle problemer, og gør æggene sikre at spise.