Ny undersøgelse: Danske medier har bred og nuanceret dækning af Kina

Skriv en kommentar
Journalistik / Politik

Mikrofon Danske medier er stereotype og negative i dækningen af Kina. Menneskerettigheder fylder for meget. Der er for få interviews med almindelige kinesere.

Det var noget af den kritik, som Laura Dombernowsky, der har været korrespondent for Information i Kina siden februar 2016, og Christina Boutrup, der var korrespondent i Kina for Berlingske i 2005-2007, kom med forleden.

Og det er en kritik, der er grebet ud af luften og er helt forkert, som jeg argumenterer for her. Det er påstande, der bygger på mavefornemmelser. Og ikke på fakta.

Nu er der så kommet en undersøgelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der har set nærmere på de danske mediers dækning af blandt andet Kina. Forfatterne til rapporten Mediernes (nye) verdensbilleder har analyseret 683 artikler fra printaviser og 1459 enheder fra onlinemedier, der blev publiceret i oktober-november 2015.

Og konklusionen er da også den stik modsatte af det, som Dombernowsky og Boutrup kommer frem til.

De danske medier har tværtimod en bred og nuanceret dækning af Kina, som der står i rapporten:

Nyhedsmediernes Kina-dækning havde åbenlyst til formål at nå bredt rundt i det store og vigtige samfund: Stormagtspolitik, etbarnspolitikkens afvikling, shoppingkultur, censur og tortur og især på web en omfattende erhvervs-, økonomiog finansdækning med vægten lagt på danske virksomheders udfordringer på det vanskelige kinesiske marked. Også mere kulørte notitser nåede onlineaviserne, fx ”Kineser død efter ’tvungen’ shopping i Hongkong” om en kinesisk kvinde, der havde købt en billig charterrejse, hvor hun var tvunget til at gå shop-amok. (Politiken, 21. oktober).

I rapporten konkluderer forfatterne også, at der optræder mange almindelige kinesere som cases i artiklerne og at journalistikken i det hele taget er “menneskebåren”:

Der er meget få myndighedskilder i Kina-journalistikken, der er ingen åbenhed i samfundet. I stedet er almindelige mennesker hyppigt citeret i korrespondenternes artikler fra Kina, og sådan var det også med mobilshopping-artiklen. Kinesernes spontane udsagn blev perspektiveret af en psykolog og andre eksperter, der satte de hverdagsagtige udsagn ind i en socioøkonomisk og psykologisk sammenhæng.

Samtidig var korrespondenterne med til at nuancere billedet af Kina:

Korrespondenterne spillede en afgørende rolle i Kinadækningen i oktober-november måned. Deres nyhedsanalyser, baggrunde og reportager supplerede de mange hundreder korte nyheder og andre typer af fælles bureaustof med emner, citater og fakta, som bragte læserne tættere på de aktuelle og ofte overraskende samfundsmekanismer, og som kunne skabe en dybere forståelse for, hvad der reelt foregik i et land som Kina. Hvordan mentaliteten blandt kinesere var i 2015. Korrespondentartiklerne var et værn mod standardisering, deres journalistik var konkret og distinkt.

Og menneskerettighederne spillede ikke nogen større rolle i dækningen om Kina:

Et andet centralt internationalt politikområde, menneskerettighederne, hvor Kina er i modvind internationalt, blev blot sporadisk omtalt i enkelte korte tekster om censur og fx ”Amnesty: Kina benytter stadig middelalderlig tortur” (Jyllands-Posten, 12. november). Kinas så stærkt kritiserede omgang med menneskerettighederne var ikke noget højt prioriteret emne i de danske nyhedsmedier i oktober og november 2015, og det på trods af, at der findes en række alternative kilder og velkendte systemkritikere, der med cases kan illustrere undertrykkelsen, og som kan tilgås via internettet; det er ikke fra de kinesiske myndigheder, at man som journalist kan skaffe sig troværdige oplysninger om menneskerettighedssituationen i Kina

Konklusionen er, at de danske medier har en overvejende balanceret dækning af Kina:

Kina-journalistikken i 2015 var ikke indholdsmæssigt biased og kritisk vinklet. Den lagde fx kun i meget begrænset omfang vægt på kritisable samfundsforhold i Kina som censur og politisk undertrykkelse. Mediedækningen var ikke bipolar eller Kinaxenofobisk i sin direkte eller indirekte beskrivelse af Kina. I stedet var journalistikken om Kina afbalanceret, informerende og neutral uden floromvundet billedsprog.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.