Sommerlæsning: Jo, du kan læse de her 6 bøger om Kina og politik på stranden

Skriv en kommentar
Diverse

Henne på Twitter blev jeg spurgt, om jeg kunne anbefale nogle bøger om kinesisk politik. Here goes. Og ja da – de er så spændende læsning, at de er lige til strandturen eller sommerhuset.

The Party: The Secret World of China’s Communist Rulers af Richard McGregor. Efterhånden en klassiker. En interesant, velreseachet og og godt formidler introduktion til verdens største politiske organisation, Kinas Kommunistparti. 

Out of Mao’s China: The Struggle for the Soul of a New China af Philip Pan. Endnu en klassiker. Men igen en fremragende og langtidsholdbar bog, der især fortæller om det politiske Kina gennem kineserne.

Governance and Politics of China, Second Edition (Comparative Government and Politics) af Tony Saich. Og så er der den virkeligt nørdede grundige gennemgang af partiet og hele etpartistaten. Trænger til en opdatering, men holder stadig. 

China’s Future af David Shambaugh. Det er svært at spå om fremtiden, også for Shambaugh om Kina, så bogen har nogle begrænsninger, men det er et godt bud på partistatens styrker og svagheder og den fremtid, som partiet og Kina går i møde. 

The Cowshed: Memories of the Chinese Cultural Revolution af Ji Xianlin. Og så kommer man ikke uden om Kulturrevolutionen, hvis man taler om Kina og politik. Ti år, der stadig er et åbent og politisk følsomt sår. Jeg har ikke selv  læst bogen, men har købt den på baggrund af dette essay i New York Review of Books.

The Most Wanted Man in China: My Journey from Scientist to Enemy of the State af Fang Lizhi.En anden begivenhed, man heller ikke kommer udenom, er massakren på den Himmelske Fredsplads i 1989. Det er så endnu en ny bog, der er en personlig beretning fra en af de største skikkelser fra dengang, som jeg  ikke selv har læst endnu, men den er klar til sommerferien.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.